Mens månen er oppe

Mens månen er oppe sker der forskellige men mærkelige ting for hovedpersonen Salillie. Månen påvirker de mange følelser i hendes krop, og får hende til at gøre de mest mærkelige ting, også mod hendes livs kærlighed - Louis Smith ...

4Likes
9Kommentarer
1783Visninger
AA

5. Venner eller hvad

DET ER LOUIS! Han står lige foran mig. Lidt for tæt på for ham, for han rykker et skridt tilbage. "Øhm .. hej Louis. Jeg troede ikke jeg skulle se dig mere." smilede jeg til ham. Han grinte stille. "Haha," sagde han bare. Han kiggede på mig og drejede hovedet på en måde som tegn til at vi kunne gå lidt videre.

"Salillie?" Jeg kigger på ham. "Jaaa?" "Jeg tænkte på noget. Eller jeg tænkte på to ting faktisk." Jeg begyndte at grine for mig selv. "Du tænker godt nok meget hva'?" Jeg kunne godt se på ham, at han ikke syntes det var særligt morsomt. Jeg undskyldte. "Der var jo det der med i går. Ja. Det kan vi godt. Og så...." "Hvad for noget med i går?" Jeg er ikke helt sikker på hvad han kan huske, som jeg har glemt. Han skubbede lidt til min skulder, hvad skulle det til for? Men så smilede han. "Ja altså at vi kunne være venner jo." Nåårh det. "Aj fedt, tak Louis." sagde jeg så. Jeg mødte ham i går. Jeg er pisse-genert, og jeg er lige blevet venner med en 'fremmed'. Eller fremmed og fremmed. Jeg er jo venner med ham nu. Og han hedder Louis Smith. Så meget ved jeg. Jeg ved faktisk ikke særligt meget om den fyr. Jo han har havblå øjne.

"Nå, men det var altså kun en af tingene. Sagen er .. øhm, at du faktisk er.." Han tøvede lidt. Jeg gættede mig lidt frem selv. "Sød? Sej? Cool? Smuk!? Hvaad?" Han ventede igen længe med at svare. "Ja." Ja?? Var det hans svar. "Ja hvad. Smuk?" spurgte jeg ham igen. "Altså du er fin nok," smilede han. Det lignede et lidt falsk smil. Jeg tror ikke det var det han ville sige, men jeg takkede alligevel, og sagde det samme om ham. Jeg kiggede lidt for længe i hans fascinerende havblå øjne, så han kiggede hurtigt væk, og jeg undskyldte. Aner ikke hvorfor, jeg mente bare at det skulle jeg gøre.

Jeg kiggede på min mobil for at se hvad klokken var. 14.48. "Omg jeg skal bare hjem nu! Har vi virkeligt gået i over fire timer?" spurgte jeg, åbenbart lidt nervøst. "Tja, måske. Jeg holder ikke øje med tiden når jeg har det sjovt." sagde han hurtigt. "Aw, havde du det sjovt?" jaja, det har han jo lige sagt. "Jep, som jeg sagde. Men jeg skal først hjem om omkring ni dage." What? "Ni dage??" sagde jeg spørgende. Han nikkede. Igen kiggede jeg spørgende på ham. Det skulle han lige forklare. "Altså, jeg er på en slags ferie her. Jeg har været her i omkring en uge. Jeg er næsten altid ude, men jeg har lejet et hotelværelse på kongevej." han smilede. "Kongevej? Der bor jeg også, i nr. 16," sagde jeg overrasket. Han nikkede som om han vidste det. Han er ret speciel.

"Nå, men jeg skal i hvert fald ikke noget i starten af sommerferien. Det vil sige nu, og så til lørdag. Der skal vi vist på en eller anden tur til Paris. Så hvis du keder dig kan du bare ringe." Han nikkede, og begyndte at gå. "Skal du ikke have mit nr. for at kunne ringe til mig?" Han kiggede overrasket på mig. Ja, jeg mente det? "Ja altså, ellers tænkte jeg det ville være lidt svært, ikk?" Han grinte lidt for sig selv.

"Nå, øhm, ..." jeg tastede nummeret ind på hans mobil, og bad ham sende en sms, for at jeg kunne få hans nr. "Heldigt vi lige så hinanden. Tænk jeg troede vi ikke skulle se hinanden igen, og nu er vi venner," grinte jeg. Han grinte lidt med i starten, men så så han alvorlig ud igen. Det sidste han sagde, var: "Jeg går ingen steder ...!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...