Mens månen er oppe

Mens månen er oppe sker der forskellige men mærkelige ting for hovedpersonen Salillie. Månen påvirker de mange følelser i hendes krop, og får hende til at gøre de mest mærkelige ting, også mod hendes livs kærlighed - Louis Smith ...

4Likes
9Kommentarer
1797Visninger
AA

2. Nye sko - nyt møde

Jeg vågner altid tidligt om morgenen. Også idag. Det undrer mig at det er hver gang ... Ligemeget. Jeg tager et par korte shorts på, en top og en løs, hvid t-shirt. Jeg går nedenunder, og hører allerede lyden fra stegepanden som steger et par lækre varme pandekager. "Godmorgen skat," siger min mor. "Godmorgen mor ..." svarer jeg hende, lidt træt i stemmen.
Jeg tager en pandekage som er godt brun, og sætter mig ned mens jeg guffer den i mig. "Mere?" spørger min mor. Jeg ryster på hovedet, og rydder af bordet. "Hvornår skulle vi i centeret?" spørger jeg hende. "Ved middagstid. Omkring kl. 12." jeg nikker lidt for mig selv. Jeg skal ud og købe de nye All Stars sko, som jeg ville have så længe. Det er utroligt så meget man kan glæde sig til. det er jo bare et par sko ..

"Så er det afsted skat," råber mor, og vi begynder at tage overtøj på. Jeg sætter mig forrest i bilen, på min sædvanlige plads.

-

Der er utallige a hylder med sko, og det er meget svært at finde dem jeg vil have. De var i den der tilbuds avis, så de måtte være her et sted.

Efter at have gået i omkring en time, var jeg ved at give op. Var de udsolgt??! "Mor seriøst jeg kan ikke finde dem.. Må jeg bruge den?" Hun kiggede undrende på mig, og skulle lige tænke sig om hvad jeg mente med 'den'. "Aj skat du ved du ikke må bruge den offentligt!" "Moaaar," jeg kiggede på hende med hundene. "Jamen det er også kun denne en gang!" Jeg jublede lidt for mig selv. Jeg må aldrig bruge min evne offentligt, men nu er det jo vigtigt med de sko .. syntes jeg!

Jeg begynder at forestille mig skoene for mig, og begynder at 'scanne' rummet. Det er løgn hvis de er udsolgt.
Jeg scanner i et halvt minut eller noget, og scanneren for mine øjne lyser grønt. Det er kun mig som kan se lyset. Heldigvis. Det ville være mærkeligt at se en med grønt lys for øjnene, gå rundt i byen. Enig ikk?
Jeg går med lyset, hen mod min fornemmelse, og tænker scanneren fra. Jeg ser dem! Skoene står liiige dér. Der er kun ét par tilbage. De var omkring 5 meter fra mig. Jeg gik roligt mod hylden, så det ikke skulle ligne at jeg var alt for ivrig efter noget på hylderne.
Inden jeg nåede derhen kom en person mig i forkøbet, og tog skoene for næsen af mig.
HVEM TROR HAN AT HAN ER! Jeg tog hurtigt fat i hans arm som en refleks. Omgang hvorfor gjorde jeg det?
Jeg står og kigger lige ind i hans havblå øjne. Utroligt smukke faktisk. Meget. "Undskyld men jeg vil gerne have de sko der." smilede jeg til ham. "Nej tænk!.." Startede han. "Det vil jeg også!" Det sæde han bare ikke det der... "Jeg har jo ønsket mig dem i meget lang tid, og der er kun dem tilbage .. må jeg ikke få dem? Be om.." Utroligt som jeg turde snakke med den fremmede, jeg er ret genert, men for et par sko .. er jeg .. Ikke??
"Nej tak, de er mine .." sagde han så, og så gik han bare! Jeg åbnede munden og måbende. "Hey!" jeg råbte efter ham. Han fortsætte bare hen mod kassen ..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...