Mens månen er oppe

Mens månen er oppe sker der forskellige men mærkelige ting for hovedpersonen Salillie. Månen påvirker de mange følelser i hendes krop, og får hende til at gøre de mest mærkelige ting, også mod hendes livs kærlighed - Louis Smith ...

4Likes
9Kommentarer
1803Visninger
AA

4. Et ubesvaret opkald

*Jeg sidder i en lang gang, og kigger på de limegrønne vægge.

Han sidder på sædet ved siden af mig, og kigger.

Han kigger på mig. Han læner sig stille frem,

vores læber er liiiige ved at strejfe hinanden...

Tættere .. Tættere .. Tætt..*

---

Jeg vågner op med et sæt. Det var bare en drøm. Hmm ... jeg ønsker mig så meget en at være sammen med. Lige siden jeg skiftede skole, har der ikke rigtigt været noget venner for mig. Hverken venner eller veninder. Kun bekendte.

Af ren rutine kiggede jeg på min mobil, for at se hvad klokken var. 09.56. Imponerende. Jeg havde åbenbart også et ubesvaret opkald fra ..... Skjult nr. Fedt åh det er bare fedt! Nå, personen ringer sikkert igen senere.

Jeg begynder at tage et par søde små shorts på, en top, og en løs T-shirt - som i går, og går nedenunder. Min mor er vist ikke vågen endnu. Min hund er i det mindste stået op, nu hvor den har hørt jeg er oppe. "Godmorgen Tia," og jeg fik "Vuf" til svar. "Skal du have lidt mad, hva'?" Jeg begynder at hælde hundefoder i hendes grønne skål, men navn 'Tia' på. Selv går jeg ind i køkkenet, og finder en yoghurt, skål og en ske frem. Vi har ikke rigtigt andet.

Jeg hører nogen gå ned ad trapperne. Det er min mor. Så er hun også vågen. "Godmorgen" "Godmorgen mor!" smiler jeg tilbage til hende. "Er du en skat og gå med Tia? Jeg har lidt hovedpine," siger hun så. Hun ser også lidt bleg ud. Jeg nikker som svar, og går ud og finder selen. "Tia!" Hun løber hurtigt ud til mig, og så er vi væk. Solen skinder rigtigt meget udenfor. Vi er på vej til parken. Der elsker Tia at lege og løbe rundt. Hun er noget af en speciel hund hende Tia. Det er svært at sige hvad gør hende unik, men der er helt sikkert noget, som ingen andre hunde har.

"Hey, Salliie!" hører jeg en stemme bag mig. Jeg vender mig lige så stille om .... BANG! En vandballon lige i hovedet. Hårdt. Så hårdt at .. jeg får næseblod? "Skrid! I er simpelthen så åndssvage!" Et par drenge står og griner utroligt meget. Pludseligt lægger jeg mærke til at Tia ikke er nogen steder at se. Hvor i alverden er den hund nu henne!

Jeg vender mig rundt, kigger til alle sider. Hun er væk! Idet jeg kigger væk hører jeg drengene skrige. Ti dog stille, leg vandkamp et andet sted! Jeg vender mig om og skal til at råbe det, men dér står Tia! Hun hiver i trøjen på drengen som kastede vandballonen. "TIA!" Først var jeg sur. Hun plejer ikke at være sådan. Men så tænkte jeg ... hun beskytter mig måske. Er det derfor? "Kom så herhen søde, kom så Tia." 2 sekunder efter er hun der allerede. Tak for det da. Du er hurtig Tia. "Skrid med dig og din klamme hund!" råbte drengen som blev hevet i trøjen. Tia begyndte at knurre, og drengene skyndte sig væk. "Fedt, sådan Tia!" De drenge driller mig altid.

Jeg skynder mig at tage Tia i snor igen. Vi går videre hen ad stien, da jeg pludseligt mærker en hånd hvile tungt på min skulder. "SKRIID DRENGE!" Jeg vender mig om, klar til at slå. "Slap aaaf," Det ... det er ... DET ER LOUIS!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...