One Direction - It's easy to forget

Poppi prøver at glemme alt om sin fortid, selvom tankerne stadig hober sig op. Men hvad vil hun dog stille op når fortiden pludselig banker på, og følelser bliver sat på banen? Vil hun kunne glemme alt det for at fortsætte sin drøm?

4Likes
9Kommentarer
2075Visninger
AA

4. 4 - Jeg har da klaret mig fint..

 

Jeg sad hjemme i min forældres stue. De var ude på forretningsrejse, så jeg var helt alene hjemme. Det var også hvad jeg havde brug for. Håret var sat op i en knold, make-uppen var enkel, en stor hættetrøje, et par lårkorte stof shorts og nogle ankelstrømper. Fjernsynet var tændt på en eller anden tilfældig kanal. ''Hm,, sukkede jeg og rejste mig. Med tunge skridt gik jeg ud i køkkenet og lavede nogle popcorn, og tog en sodavand. Efter gik jeg tilbage med det hele og satte det på bordet. Jeg smed mig i sofaen og zappede lidt frem og tilbage på kanalerne. Intet spændende var sket endnu. En melodi bredte sig ud i hele lokalet, og fik mig til at blive en smule forskrækket. Det var bare dørklokken. Jeg rejste mig op fra sofaen og gik ud i gangen. Hurtigt sparkede jeg til et par sko, så jeg kunne komme forbi. Først prøvede jeg at tage ned i håndtaget, men opdagede døren var låst. Jeg låste den op og åbnede. ''Liam?,, sagde jeg og rynkede panden. Han smilede over mit udseende. ''Har du skiftet stil?,, drillede han. ''Kom nu bare ind,, sagde jeg og himlede med øjnene. Han kom indenfor, og jeg låste døren efter ham. Skoene røg meget let af hans fødder. De sad nok ikke særlig stramt. Vi gik ind i stuen og satte os i sofaen. ''Det ser ud til at du har hygget dig,, sagde han og pegede på cola'en og popcornene. Med stille bevægelser svang jeg mine ben op på sofaen. Liam betragede mig bare som om jeg var en skrøbelig dukke. Mine grønne øjne mødte hans brune og blide. ''Hvad er det helt præcist du vil Liam?,, spurgte jeg og kiggede lidt til siden. ''Angående i går,, sagde han og satte sig til rette. DET magtede jeg ikke at høre på. ''Nej. Liam.. Jeg vil ikke tænke på i går, eller på Harry. Eller på nogen af jer!,, tårerne var tæt på at trille ud af mine øjne, men jeg kæmpede for at holde dem tilbage. Liam skulle ikke se at jeg var svag, når han klart huskede mig som den der kunne klare alt. ''Du forstår ikke Poppi. Altså, Harry han ligger bare derhjemme i sengen. Han ser næsten syg ud. Det hårdt at se ham sådan,, Liam kiggede ned på sine hænder. ''Hvorfor kommer han ikke bare videre?,, spurgte jeg og lod mit hoved hvile på min håndflade. Liam kiggede op på mig. ''Poppi... Det har han prøvet, det har vi alle sammen. Det er ikke bare ligetil,, Hans stemme begyndte at blive lidt anderledes. Det var ikke let for Liam at skulle komme med de dårlige nyheder. Det havde aldrig rigtig været hans 'ting'. ''Jeg har da klaret mig fint,, sagde jeg og undgik øjenkontakt. ''Vi har heller ikke din vilje. Jeg tror bare at der er dele af mig, Harry og de andre drenge, som bare ikke vil glemme dig,, sagde Liam og trak på skuldrene. Alt han fortalte kom virkelig bag på mig. De kunne da umuligt have savnet mig så forfærdeligt, som Liam nu påstod.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...