Vampires goes wild

Violet befinder sig i en verden der er fuld af vampyrer og varulve i slutningen af 1800 tallet. Menneskeligheden af stærk truet af disse overnaturlige væsner der søger blod og magt.
Violet søger tilflugt i en lille by kaldet Lake Town der ligger i det sydlige England, hvor der er stærkt truet menneskelighed og kæmper for den byens frihed som Krilling med den mystiske Robin.

0Likes
0Kommentarer
530Visninger

1. Flytningen

Jeg var med en damppatrulje på vej til det sydlige England hvor en lille by kaldet Lake Town lå. Jeg havde besluttet mig for at slå mig ned der da mit hjemland var hærget af vampyrer og varulve. Jeg var den sidste i min slægt, vi havde ejet Leeghmann Godset og var en rig og stor slægtning. Jeg havde mistet mine forældre, søskende og min elskede, til varulvene. Jeg havde solgt alt hvad jeg ejede og drog afsted med en god stor sum penge.

 

Dampskibet peb og vinden gav et rusk i folk på dækket, bølgerne sprøjtede om siderne på skibet og lavede stor kaskader vand. Jeg mærkede hvordan blæsten trækkede i mit hår og ansigt, jeg elskede fornemmelsen af kunne mærke kulden stikke i min krop.

Efter at havde stået og dagdrømt i et godt stykke tid peb dampskibet igen, nu var jeg endelig i  London og jeg manglede en lang og sej rejse til Lake Town. Jeg trådte ud af skibet og mærkede landjorden igen. En følelse af lykke og nye indtryk overvældede mig og gjorde mig næsten beruset. Jeg hilste på alle folk der gik forbi mig i de smalle gader.  Jeg kom ud på en stor hovedvej, nye dufte og synsindtryk gjorde mig så høj at jeg næsten var faldet om. En ung smuk mand fangede mig i at var ved falde. Han greb mig og kiggede mig dybt ind i øjnene, han havde sorte render under øjnene men smukke brune strålende øjne og let krøllet mørkt hår. Han var påklædt en mørk slidt hat og gamle ødelagt laser. Mit førstehånds indtryk var nok at han var vagabond, hjemløs, gadedreng og tigger.

Det var som om han stirrede lige igennem mig og så hvad jeg tænkte.

"Robin McNoir, Dem?" sagde han charmerende, flirtede med sine øjne og blottede et blændende smil.

"Goddag Robin McNoir, Violet Leeghmann," svarede jeg og glippede med øjnene med et lille grin på læberne. Han så længe på mig og jeg på ham.

"Nå frøken Violet Leegmann formoder jeg, eller er De frue?" spurgte han helt uforudsigeligt. Jeg grinede og svarede følgende - "Frøken."

 

Han var meget mere smuk nu. Lige pludselig begyndte han at gå. Han vendte sig om med hælene og vinkede som et farvel og jeg vinkede fornemt tilbage og sendte ham et grin. Men jeg havde opfanget hans signaler forkert for han kom tilbage og tog mine hænder, mens han trak mig afsted. Helt uforudsigeligt og spontant. Jeg lod mig trække med, mens jeg lo og prøvede at formulere hvor vi skulle hen.

"Jeg skal med toget nu hr. Robin, du er nødt til at slippe Deres tag i mig," grinede jeg.

"Hvor skal De hen?" blandede han sig nysgerrigt.

"Lake Town, i det nordlige England," svarede jeg glad og frejdigt. Han satte hælene i jorden og råbte lidt for højt et tydeligt NEJ.

"Nej frøken jeg forbyder Dem at tage derhen, ved du hvor stor fare der er derovre?" sagde han meget mere dæmpet, næsten en hvisken.

"Nej? Lad mig nu tage afsted hr. jeg skal have et nyt hjem," vrissede jeg irriteret.

"Så tager jeg med Dem," insisterede han. Jeg vendte næsen i sky, men smilede for mig selv. Han tog min hånd endnu en gang og trak mig afsted mod togstationen. Vi kom ind på perronen og så et tog på vej hen for at stoppe. Toget tudede  og vi tog et skridt ind i toget og det kørte afsted mod Lake Town.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...