Angeline

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 apr. 2012
  • Opdateret: 15 jul. 2013
  • Status: Igang
Angeline forelsker sig for første gang men det er ikke uden komplikationer. Det er helt ukendt for hende at have så store følelser for et menneske, og hvordan skal det nogensinde kunne fungere når hun er nødt til at foregive at være en anden? Kan hun fortælle ham hvad hun virkelig er?

Historien foregår i en verden skabt af magi, hvor en magisk og majestætisk race beskytter kilden til al magi.

Jeg har selv skabt denne verden, og historien omkring den. Tiden kan virke forvirrende, da der både er gammeldags og moderne ting med. Men husk på at det er et magisk sted, så tid har ingen betydning, og ikke alt behøver at give mening. ;)

GOD FORNØJELSE :)

10Likes
16Kommentarer
1791Visninger
AA

12. Lita

Angeline vågnede ved en banken på døren. Hun satte sig op i den store seng, og skulle først lige orientere sig, om hvor det var hun befandt sig.

”Kom ind?” Sagde hun lidt tøvende.

En ung pige, med lyst brunt hår, trådte ind ad døren. ”Godmorgen frøken.” Hilste hun høfligt. ”Jeg er Lalita, men du må gerne kalde mig Lita. Jeg er blevet bedt om at være din tjener, under hele dit ophold.” Hun smilede stort, og Angeline kunne ikke helt bedømme, om det var et ægte smil.

”Får jeg en tjener?” Var det eneste Angeline kunne sige.

”Ja da!” Svarede Lalita, med et grin. ”Selvfølgelig gør du det! Du bor hos den kongelige familie nu.” Hun smilede.

Angeline gned søvn ud af øjnene, og gabte. Mens Lalita skyndte sig hen til hende, og satte en bakke på det ene natbord. ”Her er din morgenmad, skynd dig at spise, vi skal have dig gjort klar. Prinsen venter dig foran slottet om en time.” Endnu en gang smilede Lalita stort. Det var helt sikkert et ægte smil. I det øjeblik, gik det op for Angeline, hvad der lige var blevet sagt. Hun sprang op af sengen.

”Aiden!” Gispede hun i glæde.

Lalita grinede. ”Rolig nu, fjolle. Vi har masser tid, til at få gjort dig super lækker.” Hun studerede Angelines udseende i et par sekunder, og tilføjede så: ”hm, det ser ikke ud til at blive særlig svært.” Hun smilede til Angeline. ”Spis din mad, så finder jeg tøj frem til dig.”

Alt Angelines nye tøj, var åbenbart blevet bragt op, og hængt ind i skabet. Så mens Angeline spiste, hev den unge Lalita den ene kjole, efter den anden ud af skabet. Til sidst så det dog ud til, at hun blev enig med sig selv. Det blev en kort hvid kjole, med et bredt violet bånd omkring taljen, og en halv dyb v-udskæring. ”Du kan vist godt lide hvid?” Spurgte hun.

Angeline nikkede til svar, da hun havde munden fuld af brød. Hun blev færdig med at spise, og gik ud på badeværelset, for at tage en hurtig vask. På værelset stod Lalita klar med kjolen.

”Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke også har fået et korset. Men pyt, jeg tror det går.” Hun begyndte at hjælpe Angeline i tøjet. Da kjolen var på, blev Angeline ført hen til det lille bord, hvor hun satte sig på den polstrede stol. Lalita åbnede en skuffe i bordet, og fandt en børste frem. Mens hun børstede Angelines hår, snakkede hun om, hvor heldig Angeline var, hvor lækker prinsen var, hun roste Angelines hår, og skændede lidt på hende, for ikke at passe bedre på det. Pigebarnet kunne ikke være stille, i mere end to sekunder, men Angeline nød det.

Da Lalita endelig holdt en pause i ordstrømmen, spurgte Angeline: ”Lalita?”

”Kald mig Lita.” Afbrød hun.

”Lita.” Fortsatte Angeline. ”Hvad er der med alt det violette overalt?” Hun havde undret sig over det i et stykke tid. Lalita smilede til Angeline, som var hun et nysgerrigt barn, og forklarede.

”Det er den royale farve. Det har det været lige siden begyndelsen. Du kender vel historien om kilden, ikke?” Spurgte hun Angeline, der nikkede til svar. ”Den første mand der blev født af kilden, havde en umådelig stor mængde magi, og derfor udnævnte Englene ham til konge.”

Angeline var forvirret, hun vidste godt det her, og det forklarede ikke den violette farve. Men Lalita var ikke færdig.

”Ser du Angeline, denne mand havde de smukkeste violette øjne. Englene forklarede ham, at de øjne, for altid, vil være mærket på royalt blod, de er symbolet på den magi der flyder i de royales årer. Alle der er født ind i den kongelige familie, er født med violette øjne. Så naturligvis valgte Malchior, altså den første konge, at det kongelige segl skulle være violet.”

Angeline kunne have slået sig selv i panden, hvis ikke det var fordi Lalita, var i gang med at lægge læbestift på hende. Selvfølgelig, de violette øjne. Både Aiden og hans far havde dem, og hvis hun havde hørt bedre efter i historietimen, ville hun have kunnet genkende Aiden på hans øjne.

”Så!” Udbrød Lalita. ”Helt perfekt.”

Angeline så sig i spejlet. Noget af hendes hår var sat op i en lille løs knold, der blev holdt på plads af et violet silkebånd. Resten af hendes hår bølgede, elegant, ned af ryggen på hende, i store slangekrøller. Hendes læber var svagt lyserøde, og hun havde en anelse glimmer på øjenlågene.

”Du har ret Lita,” Sagde hun, mens hun fortsatte med at se på sig selv. Hun drejede rundt på stedet, og fik kjolen til at bølge i luften. Hun smilede. ”Det er helt perfekt.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...