Mørkets Stemmer

En gammel mand bevæger sig gennem skoven. Ved første øjekast uden formål. Han ved nøjagtig hvilken vej han skal gå. Dog ikke hvor han er på vej hen. Hans erhverv er et mørkt et af slagsen. Et man ikke ville vælge frivilligt.

6Likes
12Kommentarer
981Visninger
AA

2. Den sidste tanke

Hele skoven holdt vejret. Der ville snart ske noget, men ikke helt endnu. Manden kunne nu udgøre at kvinden var bundet til en Ankh. Et oldgammelt kors, der i dette tilfælde symboliserede evigt liv. Dette var hvad der skulle opnås med ritualet. Hvad det end var der var bag det, var ikke af jordisk oprindelse. Det erhverv han var til stede for at udføre, skulle gøres med finesse. Han vidste uden tøven, hvad han måtte gøre. Det havde hans vejviser sørget for. Månen ville snart være på sit højeste. Hvis kvinden skulle overleve natten måtte han være klar inden da.

 

"Jeg fygter ikke mørket, dets lyde eller dets dragning. Dog frygter jeg heller ikke natten og de ting den skjuler. Jeg tager mig i agt for dem begge. Men frygt er så stærk en følelse, så stærkt et begreb. Hvad gavner den i sidste ende?" Disse ord havde den gamle mands mester engang betroet ham. Han kunne se i kvindens øjne, at hun af alle mennesker i verden ville kunne relatere.

 

Kvinden kiggede op på månen. Hendes krop kørte på sidste reserver. Hendes sanser var klarere end nogensinde. Hun kunne mærke blodet.  Det kolde blod der langsomt og uudholdeligt løb ned ad hendes lange ben. Hun kunne høre det lave dryp, når det mødte jorden, og samlede sig i en pøl under hende. Der var en mærkelig susen for hendes ører. Tidligere havde der været en lav hvisken, men den var gået i sig selv. Hun kunne mærke hvordan hele skoven havde samlet sin opmærksomhed på ét punkt. Hvorfor den havde gjordt dette interesserede hende ikke. Hendes sidste tankers filosofi drejede sig om noget helt andet.

 

Den gamle mand strakte sig. Han var klar. I hans gamle hånd, der rystede let af alderdom, holdt han en tve-ægget kniv. På kniven var engraveret nogle få runer af ukendt oprindelse. Dog havde disse ingen egenskaber. Ord og skrifttegn havde ikke i sig selv nogle egenskaber. Uden de følelser der var bag dem da de blev udtrykt, ville de intet betyde. Han havde også fundet en lille flaske med en klar væske frem fra sine gevandter. Han behandlede den med en forsigtighed, som en moder ville behandle sit nyfødte barn. Disse genstande var det eneste han ville få brug for. Resten ville være timing.

 

"Mørket er livets begyndelsespunkt, men også dets ende. Vi er i mørke, når vi bliver født. Vi bliver oplyst gennem livet for så til sidst at se det hele ende med mørke. Sort som døden." Hans lærermesters sidste ord var den sidste tanke hans sind formåede at overveje, inden han trådte frem fra sit skjul for at udfordre de stemmer der lever i mørket. Mørket skjuler mange ting. Ting som ikke burde komme frem i lyset. Dette er en af dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...