Mørkets Stemmer

En gammel mand bevæger sig gennem skoven. Ved første øjekast uden formål. Han ved nøjagtig hvilken vej han skal gå. Dog ikke hvor han er på vej hen. Hans erhverv er et mørkt et af slagsen. Et man ikke ville vælge frivilligt.

6Likes
12Kommentarer
926Visninger
AA

1. Et værdigt offer

Træernes hvislen var det eneste der kunne anes i den svage kontrast. Mørket svøbte sig omkring hans gamle lemmer, mens han bevægede sig gennem skovens dunkle skygger. Tiden havde sat sit præg på ham, dog faldt alt dette i baggrunden, som hans instinkter skærpedes. Hans beslutsomhed var som skrevet i sten. Nattens kommende begivenheder var en selvfølge af hans liv. "Skovens silhuetter er ikke skræmmende i sig selv, det er hvad der skjuler sig imellem dem du bør frygte." Dette havde han fået fortalt årtier tilbage. Han havde taget disse visdomsord til sig, og baseret sit liv på dem. I et erhverv som hans var det godt at have nogle retningslinjer at følge.

 

Som han nærmede sig sit bestemmelsessted, følte han sig mere og mere draget til mørket. Hele skoven var nærmest i hi. Dog holdt det ukendte udkig efter ham. Indtil nu følte det sig ikke just truet af ham. Han var jo bare en svag skikkelse, der så ud til at bevæge sig formålsløst rundt i skoven. Han bevægede sig af snørklede stier, der ikke kunne anes i det svage lys. Dog havde han aldrig benyttet dem før. Hans vejviser var ikke fra dette plan, men et sted end ikke han vidste. Han stolede bare på at dennes intentioner var oprandt af lyset.

Månen begyndte at kunne skimtes mellem træerne, da skovens tæthed syntes at mindskes. I denne del af skoven var bladende på skovbunden ikke lige så tætte som i resten af skoven, og den lette hvisken af hans skridt aftog. Længere fremme kunne han ane målet af hans rejse. De kommende begivenheder ville brænde sig ind i hans sjæl og følge ham resten af hans liv. Eller den smule der var tilbage. Selvom han var klar over dette, havde han ingen intentioner om at vende om. En lav hvisken kunne anes i luften. Han kunne bare ikke bestemme hvorfra den syntes at komme. Ordende var uden betydning, dog var deres intentioner klare.

 

Foran ham var en mindre rydning. Her var ingen træer, dog heller ingen tegn på at der nogensinde havde været det. Selvom han var gammel var hans syn bedre end en mand i sin bedste alders, og han kunne derfor nemt se de forskellige konturers oprindelse. Det første hans blik fangede var hendes øjne. De var fugtige og glimtede let. Der var intet tegn på frygt i dem. Hun regnede ikke med at se den næste solopgang. Eller nogen anden efter den.

Hendes underernærede krop var spændt tæt ind til det objekt, der forhindrede hende i at flygte. Han havde kun set opstillingen til et ritual som dette én gang før. Som tegnede skitser i en bog. Aldrig havde han forestillet sig at noget så egoistisk ville finde sted i nat.

 

Han tog kvinden i nærmere åsyn. Hendes hår var blondt, og hendes øjne skinnede en dyb lys blå farve. Hendes hud var bar. Et smukt offer, det var hun. Hun var helt sikkert udvalgt blandt mange. Hans beslutsomhed blev mere fast for hvert sekund. Denne kvinde skulle ikke dø i nat. I mellemtiden var den lette hvisken ophørt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...