selvmord

jeg var alene hjemme og køkkenkniven lå parat på bordet. jeg havde planlag det i flere uger, men frygten om at jeg ikke ville få mig selv til at tage mit eget liv var stor.

7Likes
9Kommentarer
1392Visninger
AA

1. omringet af blod.....

jeg har et elendigt liv og har derfor prøvet at tage mit eget liv i næsten fire år. jeg har et elendigt forhold til min familie, de hader mig og jeg hader dem og sådan har det altid været. min far har dog altid holdt af mig, han er den der har holdt mig i live indtil nu, netop idag vil jeg gøre det. jeg føler at det er noget jeg bliver nød til at gøre, jeg ved ikke hvorfor det er bare noget der skal gøres og det skal gøre nu. jeg har altid følt mig ensom, det er som om at verden ikke kan have plads til mig, jeg føler at den har fortalt mig at jeg skal dø. jeg har aldrig været bange for døden, men hver gang jeg går et til skridt mod kniven på bordet bliver frygten for døden større og større. 

 

jeg tog fat om kniven og løftede den op, hen mod min krop så jeg kunne mærke den spidse ende. jeg ville tælle til tre og gøre det hurtigt og smertefrit. ''1, 2, 3''. der blev helt stille jeg kunne ikke engang høre mine tanker, smerten blev større og større og jeg begyndte at svede. jeg vred mig nede på det rød-sorte gulv, jeg lå i mit eget blod. 

 

hoveddøren blev åbnet og en stemme sagde ''hej, er der nogen hjemme?''. tanken slog mig, min lillebror kom hjem fra skole. jeg gik i panik og smerten blev ved med at vokse. skulle min lillebror virkelig se mig sådan? jeg kravlede hulkende hen i hjørnet af køkkenet, jeg begyndte at græde smerten ville stoppe. jeg begyndte at skrige i håb om at det ville stoppe. min lillebror kom løbene ind i køkkenet og begyndte at skrige, han blev så bange og begyndte at råbe ''hvad er der sket, hjælp!'' 

 

dørene blev smækket op, der var en masse der snakkede. jeg kunne ikke forstå hvor jeg var henne, det hele var meget uklart. det var som om jeg lå i en seng der fløj. jeg troede jeg var død, men smerten var der stadig. jeg gned mine øjne og satte mig op. smerten tog ved igen da jeg havde sat mig op, der var nogen der lagde mig stille og roligt ned. jeg kunne mærke varmen i deres hænder, det føltes godt. jeg vidste stadig ikke hvor jeg var......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...