Like a dream

Jenn er en ganske almindelig pige, uden noget vildt kærlighedsliv.. Indtil hun møder skuespilleren Noah ved en tilfældighed og følelser dukker frem.

4Likes
2Kommentarer
1321Visninger
AA

1. Den Perfekte Fyr

1.a

 

Jeg gik ud af bussen og drejede rundt om hjørnet, da jeg bliver væltet omkuld af en stor flok skrigende teenagepiger med skilte og bannere i hænderne.  Mit hoved dunker og mit håndled siger et ordentligt knæk, da jeg rammer den varme asfalt og alt bliver sort.

 

”Er du okay? Kan du høre mig? Hallo?” hører jeg en stemme sige over mig. Stemmen er dyb, behagelig og det lyder som om at hvert enkelt ord bliver sunget. Jeg ligger og venter på at stemmen vil komme frem igen. Tal, tænker jeg, sig noget mere.. Hvad som helst.

 

”Jeg ringer efter en ambulance, bare lig helt stille” siger stemmen. Ja, bare fortsæt, tænker jeg, indtil at det går op for mig hvad stemmen lige sagde. Ambulance betyder hospital og hospital betyder læger, sygdom og tristhed. Jeg vil ikke med nogen ambulance.

 

Jeg åbner øjnene, misser op mod solen og kan lige skimte en stor skygge over lige over mig, derfra hvor stemmen kom.

 

”Ikke ambulance..” får jeg fremstammet og blinker et par gange, mens jeg prøver at sætte mig op- jeg løfter min albue og støtter mig til den da jeg mister balancen og er ved at falde bagover. Skyggen med stemmen placerer en stor og varm hånd bag min nakke og forhindrer mit hoved i at hamre mod jorden igen.

 

”Vent lige med at sætte dig op. Jeg tror måske at du har fået en hjernerystelse. Er du sikker på at jeg ikke skal ringe til ambulancen?” siger stemmen igen, imens mit hoved bliver lagt blødt på asfalten. Stemmen lyder oprigtigt bekymret. Jeg kan godt lide den stemme.

 

”Jeg klarer mig, jeg ligger bare lige her i et par minutter,” svarer jeg med lukkede øjne og mærker solen varme mit ansigt.

 

Efter hvad der føles som to sekunder beder stemmen mig om at prøve at se om jeg kan rejse mig. Jeg gør som den siger og får sat mig op i 90 grader. Jeg blinker et par gange og kigger rundt.

 

Foran mig sidder den flotteste fyr jeg nogensinde har set. Hans mørke øjne er runde og varme, hans korte mørke hår sidder som var det taget ud af en reklame for shampoo, hans læber er fulde og svagt lyserøde og hans krop. Drømmer jeg? Tænker jeg og klør mig i nakken.

 

Jeg må have set meget mistænksom ud, for den smukke fyr kigger på mig på en blanding mellem fornøjet og mistænksom måde, hvilket kun får ham til at se endnu mere perfekt ud. Har jeg ikke set ham før?

 

”Kan du stå op?” spøger han og rækker mig en hånd, ”Det var noget af et fald du lavede der.”

 

Jeg smiler, tager hans hånd og kommer vaklende på benene. Hans hånd er så varm og blød, at jeg kunne holde den for evigt, men jeg slipper den så snart jeg har fundet balancen i håb om at beholde bare lidt af min totalt smadrede ære og selvtillid.

 

”Jeg klarer den, tak. Det er ikke så slemt mere.” siger jeg og sender ham et smil. Idet jeg smiler går en frygtelig smerte gennem mit hoved og resulterer i at mit smil nærmere bliver en skræmmende grimasse.

 

”Er du okay? Skal jeg ringe efter en ambulance?” Spørger han og støtter mig, og jeg opdager hvor meget jeg må have vugget frem og tilbage. Jeg ryster på hovedet og lukker øjnene lidt i.

 

”Hvis ikke jeg kan få lov til at ringe efter en ambulance, bliver jeg altså nødt til at følge dig hjem. Det er for farligt for dig at går alene i den tilstand.” Han stiller sig ved siden af mig og fører din ene hånd om på min ryg mens han tager min hånd i den anden.

 

”Min bil er den sorte lige derovre, hvor bor du?” siger han og fører mig over mod en sort sportsvogn. Jeg kigger op på ham og er sikker på at jeg har set ham før.

 

Hvor har jeg set ham før?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...