Mistanken

Det var en af de after hvor månelyset kun skimtes, og kun én person, var vidne. Mathias. Det var kun ham, der så mordet på Anna. Anna og Mathias er kærester og skulle til Spanien, men uheldet rammer Anna, og kun én person er vidne, men dog. Hvad siger vidnet? Og hvorfor skal Mathias passe på Jade, Annas søster?

3Likes
6Kommentarer
1950Visninger

1. Mordet

 

Nu er Anna væk, tænker han. Hva’ nu? Mathias lukker øjnene. Nu er det min tur! Nej, jeg må kæmpe imod!  Men hvad med Jade? Det kilder ubehageligt i Mathias’ mave.  De vil gå efter hende! Politiet må ikke vide, hvad jeg så. Det må ingen! Han mærker tårerne stige. Ingen!  Han åbner øjnene. ”Ingen,” hvisker han. Døren går op. En lyshåret kvinde tråder ind. ”Jeg er Rikke Mcfel,” hun sætter sig, og kigger på de ud printede papir, hun har i hænderne.  Mathias nikker. ”Du kender ofret.” Et sus flyver gennem Mathias’ krop. ”Ja. Anna.” ”Hvor godt kendte I hinanden?”  ”Vi var kærester,” han kigger ned. Hun nikker og skriver noget ned i en blok. ”Fandt I ud af noget,” han kigger ikke op. ”I dag 16.45, fandt vi hendes taske,” hun kigger hen på ham. ”Og en masse blod.” Han mærker en klump i halsen. ”Hvorfor ringede I ikke?” ”Fordi du var på vej her hen.” ”Har I ringet til Jade? Hendes søster?” ”Ja, men vi har ikke kunnet få fat på hende hele dagen.” hun retter sig op. ”Mathias, din pung er blevet fundet på gerningsstedet.” Han trækker på kæbeleddene, for at holde på det seriøse ansigt. ”Kan du fortælle mig hvor du var lørdag aften?” Der går noget tid før han svarer. ”Jeg var på diskoteket,” han nikker ”På Valhala-diskotek.”  ”Alene?” Hun ser spørgende på ham. ”Ja,” han kan mærke at hans stemme knækker over.  ”Okay,” hun bladrer i papirerne.  ”Kan du forklare mig, hvorfor din pung lå på gerningsstedet i lørdags?”   Hvad skal jeg svare? Skal jeg sige, hvad der er sket? Skal jeg lade politiet tage sig af det hele? ”Det ved jeg ikke,” svarer han. Hun trækker lidt på det ene bryn. ”Du ved det ikke?”  Mathias ryster på hovedet. ”Nej.” ”Hvorfor har du ikke henvendt dig til politiet, og fortalt at din pung er væk?”  Fordi de har truet mig! Tænker Mathias. ”Jeg opdagede det ikke før i dag.” ”Aha,” hun skriver noget ned. ”Hva’ tid tog du på diskoteket?” Han trækker på skulderne. ”Omkring ni tiden.” ”Og hva’ tid tog du hjem?”  ”Det ved jeg ikke, fire om morgenen.” Hun nikker. ”Var du fuld?” ”Nej.” ”Så du noget mistænkeligt på vejen hjem?”  Endnu en gang mærker han tårerne stige.  ”Nej,” han retter sig op i stolen. ”Har du nogen idé om, hvorfor din pung havnede på gerningsstedet?”  ”Jeg må ha’ tabt det.” Tror hun på mig? Og hvad hvis hun gjorde? Vil hun så bare lade mig gå? Spørgsmålene i hans hoved forstyrrer. ”Kan du bevise, at du var på diskoteket den aften?” hun sad klar med kuglepennen i hånden. ”Ja, der var mange mennesker den dag, og de fleste ved hvem jeg er.” Hun skriver ned. ”Kan du give mig et navn?” Mathias tænker sig om. ”Kurt Albort og Lise Albort.” ”Fint.  Var der problemer mellem dig og Anna?”  Han rystede på hovedet. ”Nej slet ikke. Vi skulle på ferie…” Mathias går i stå.  Vi skulle til Spanien! Tænker han. En tåre løb ned langs Mathias’ kind. Han tørre den hurtigt væk. ”Vi skulle på ferie næste uge,” fortsætter han i en hvisken. ”Må jeg ikke nok gå nu?” spørger han. Hun kigger ned i blokken. ”Jeg kan se du er træt.” Hun samler papirerne sammen. ”Du må godt gå, men vi kommer forbi og besøger dig.”  De rejser sig. ”Tak for nu,” hun åbner døren og går ud. Mathias følger efter hende. Han finder sin jakke og tager den på. Jade, jeg må passe på Jade. Han bevæger sig ud ad døren. Det hele er min skyld! Hvorfor stak jeg bare af! Mathias lod vinden hive i hans hår. Men personen så mig ikke! Hvor kender han mit nummer fra? Jeg løb jo væk, da jeg tabte pungen! Han kunne da ikke ha’ noget at se mig! Eller kunne han?  Hans øjne søgte atter gulvet. Vinden susede forbi Løvtræerne, der tabte de rødbrune blade. Gaden er tom. Der er ingen mennesker, ingen lyde, kun vinden.  Han går hen ad vejen, og ind til sin have. Den lille sti ind til huset virker smalt for Mathias. Nu venter endnu en tom dag, tænker han. Endnu en dag uden Anna og endnu en… Hans tanker bliver afbrudt, da han får øjne på postkassen. Han går hen til den. Kigger sig omkring. Hvem sender et brev nu? Mor sender kun hver sommer. Han tager fat i brevet og går indenfor. I huset virker luften tung og tæt. Han tager jakken af, og åbner et vinduet ved sofaen. Han sætter sig på sofaen, og åbner brevet. ”Pas på Jade,” læser han. En klump sidder i maven, og gør klar til at sprede sig over hele kroppen. Hele hans krop begynder at ryste.  ”Jade,” hvisker han.  Der bliver banket på. ”Mathias, er du der inde?”  Mathias åbner døren.  ”Jade!” ”Hej, jeg har kager med. Jeg har selv bagt dem.” der anes et lille smile bag det triste ansigt. ”Kom ind.”  ”Tak.”  Han lukker døren. ”Du bliver her resten af ugen,” siger han.  Hun ser spørgende på ham. ”Hvorfor?” ”Fordi din søster er forsvundet, og gud ved, hvad der er sket med hende!”  ”Jamen…” ”Ikke noget jamen! Du bliver her!” råber han. ”Okay,” hun sukker. ”Jeg har været på politistationen.” ”Har du?” hun ser overrasket på ham. ”Ja,” han sætter sig. ”Fandt de ud af noget nyt?”  ”Ja, de fandt hendes taske… og en masse blod…” han går i stå. ”Hvad med morderen?!” råber hun. ”Morderen?”  ”Ja…” hun går i stå. Der er stille. ”De ved ikke andet.” ”Hvad har du fortalt dem?” ”Ikke noget… Jeg svarede bare på spørgsmål.” ”Jamen fortalte du ikke, om hvad du så den aften?” ”Hvad mener du? Jeg har ikke set noget?” Hun hævede brynene. ”Har du da ikke fået din pung?” ”Nej ikke endnu.” svarer han. ”Hvor har du været hele dagen?” ”Hvad mener du?”  ”Politiet har prøvet at komme i kontakt med dig, men det kunne de ikke?” ”Jeg øhe … Var hos min veninde Eva.” ”Når hende.”  Hun nikker. ”Hun var Anna barndomsveninde…” ”Ja…” Der bliver stille. ”Jade, det er ikke for at skræmme dig, men…”  ”Hvad er der?” hun sætter sig. ”Hør, jeg har lige…” Han ser ned. ”Jeg har lige åbnet et brev.” ”Fra din mor? Sender hun ikke hver sommer?” ”Nej, ikke fra min mor…” han sukker. ”Jeg mener det er fra… morderen…”  Mathias synes ikke det lod forskrække hende.  ”Hvad stod der?” ”Pas på Jade…” Hun ser ned. ”Det lod ikke til at forskrække dig, Jade?” ”Jo,jo…” Hun tager jakken af. ”Jeg sover på sofaen.” Han hæver brynene. ”Er du ligeglad?” ”Hør, jeg trænger bare til lidt fred! Vil du ikke godt gå, og lade mig være?” ”Jo,” han rejser sig. ”Der er kage, hvis du vil spise,” han går hen til køkkenet, og tog en kniv frem. ”Ellers tak. Jeg skal nok slev tage, hvis jeg vil spise.” Han nikker, og ligger kniven på spisebordet. ”Jeg går op på værelset,” han går hen ad gangen og ind til soveværelset. Lukker døren i, og kaster sig på sengen. Anna, jeg så ham dræbe dig. Jeg husker det tydeligt. Tydeligt som var det sket for et par minutter siden.  Det var nat. Jeg gik hen mod dig, men du så mig ikke. Der var et træ mellem os. Jeg skulle kalde, men så skete det. Det var den sorte skikkelse, der dukkede op bag dig. Han tog fat om din hals, og dolkede dig i maven med en kniv. Du nåede kun at borer dine negler i hans hud.  Jeg kunne ikke bevæge mig! Jeg var stiv af skræk. Det var ikke min skyld!  Tårerne faldt ukontrolleret ned ad hans kinder. J eg så hvordan blodet sejlede på græsset, og hvordan blodet på kniven dryppede ned over dit ansigt. Så… Så faldt min pung. Og jeg stak jeg! Jeg stak af, som et lille barn! Mathias retter sig op i sengen. ”Jeg har aldrig fortalt Jade om min pung,” hvisker han. ”Og hvad mente hun med, hvad jeg så den aften?” Telefonen klinger.  ”Det Mathias,” han rejser sig. ”Ja, hej Rikke.” Han holdte en pause.  ”Jade?” Hans krop begynder at ryste. ”Jamen, Jade er lige her!” Endnu en pause opstår. ”Har i fundet Anna! Hvor og…” han bliver afbrudt.  ”Er du sikker! Jade er hendes søster og hun… dyd-dyd-dyd…”  ”Hvad fanden?” Han kigger på røret.  Jade, men hun kan jo ikke! Eller jo! Hvor vidste hun det fra! Brevet havde ikke forskrækket hende! Og den nat! Jeg har aldrig sagt det før! Hun må være… En bølge af usikkerhed rammer Mathias.   Han åbner døren.  ”Jade?” råber han. ”Ja er her!” råber hun inde fra badeværelset.  Han går ind i køkkenet, og opdager at kniven er væk.  Mathias kigger forvirret rundt. Han går hen til badeværelset. Han lister. Der er stille. Hjertet banker hurtigt.  ”Jeg er lige her, Mathias.”  Det giver et sæt i ham. Mathias vender sig om. ”Jade,” han kigger ned på kniven i hendes hånd. ”Hvad har du gang i… Hvorfor…”  ”Hvorfor?! Anna var utro, det var mig, der skulle være din kæreste ikke Anna! Det var mig du skulle elske ikke Anna!” Hun tager kniven op over hovedet. ”Jade, nej, hør nu,” forsøger Mathias. ”Nej, hvis ikke du er min, er der ingen, der skal være din!” Hun løber hen mod ham. ”Anna! Nej!”  Hun borer kniven i maven på ham. ”Hvor vover du at kalde mig Anna!” skriger hun, og dolker endnu en gang kniven i maven. ”Hvor vover du!” Hulker hun.  Blikket bliver sløret for Mathias, og de sidste lyde han hører, er Jades hulken og politibilernes larm.   
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...