Mørket - en novellesamling

Mørket, en samling af forskelligt noveller. Alle har dog det til fælles, at de alle har noget med det overnaturlige at gøre.....

5Likes
4Kommentarer
1056Visninger
AA

1. En sen aften.

 

Klap. Klap. Klap.                                     

Natten er tomt, månen står højt og klart på himmelen og det eneste der lyder er dine skridt. Du går uden mål i de tomme gyder, ved ikke engang hvorfor du har bevæget dig udenfor de trygge vægge, der udgør dit hjem.

Klap. Klap. Klap.

Dine støvler slår mod brostenene, og giver genlyd i gyderne. Det virker som om hele natten er død, så stille er der. Du går videre, fordybet i dine tanker. Den lange jakke hænger dig om anklerne, den er tung, men nødvendig. Dine sorte bukser er stoppet godt ned i støvlerne, og din T-shirt sidder stramt omkring din brystkasse og din mave.

”Pokkers.”

Mumler du stille for dig selv, at støvregnen begynder. Du sætter tempoet op, du syntes at kunne se et skilt for enden af gyden.

 

”El Wampire. Nattens kryb og kravl er velkommende, mennesker: kun på egen risiko.”

Læser du på skiltet udenfor døren. Regnen er blevet kraftigere, og du ved at du ikke når hjem før du er gennemblødt. Du tænker lidt for dig selv, og vælger så at gå indenfor. Du dør jo næppe af at tilbringe et stykke tid her, mens regnen stiller af.

”Velkommen fremmede.”

Byder en ung kvinde dig, i det øjeblik du kommer ind af døren. Hun har hår sort som natten, chokoladebrun hud og et par bidemærker malet på sin hals. Udover det, har hun også hugtænder, plastik selvfølgelig.

”Vamp eller var?”

Du ser på kvinden, hun har lige taget imod din jakke og ser nu nysgerrigt på dig.

”Undskyld. Du sagde?”

”Dit kostume, er du vampyr eller varulv? Eller noget helt andet?”

Du slår blikket ned igen.

”Jeg sørger sådan set bare ly for regnen.”

Hun ser sur ud et øjeblik, men så bliver hendes ansigtsudtryk dystert.

”Fint nok, så må du jo bare være menneske.”

Hun slikker sig om munden, og hænger din jakke op, imens går du ind. Du er kun lige trådt ind i selve baren, og du er allerede træt af stedet.

Stedet er næsten fyldt helt op med varulve, vampyr og noget der vist skal forestille jægere. Stedet her er mere falsk end en b-film. Plastiktænder, falske pelse og stave lavet af gummi.

Du synker ned på en stol i et fjernt hjørne, du læner dig frem og tager et hurtigt kig på menukortet.

Le wampire:

Blodtunger 150kr

O negativ 90kr

Fire ben i pandekage 120kr

Sølvskål med fingresnit 145kr

 

Du skubber menukortet væk, det er jo hunde-dyrt. Du kaster et blik rundt i lokalet endnu en gang, den gang ignorerer du alt det falske og underlige. Du får øje på en ung mand, han sidder helt alene for sig selv. Han er ikke klædt ud på nogen måde, ingen tænder, ingen falsk pels og heller ikke nogen falsk stav.

Pludselig løfter han hånden, og vinker dig over til sig. Uden tøven rejser du dig, og går over til ham. Du glider ned på den frie stol overfor ham, han smiler underligt til dig og rækker hånden frem.

I hilser, og et gys går ned over din ryg. Der er noget galt med fyren her, det kan du mærke. Du ved ikke hvorfor, men du vil bare væk fra ham.  

”Specielt sted, ikke sandt.”

Siger han pludseligt, da du kigger væk. Dit blik flyver tilbage til ham, og han siger stille som han intet sagde.

”Jo, det skulle jeg mene.”

Svarer du ganske høfligt, så fornærmer du ham i det mindste ikke, for han skræmmer dig virkelig.

Han sidder ganske vist som en stolt pave, med der er noget over ham, der fortæller at han ikke hører til her. Hans tøj er mørkt og går ud i et, også håret er sort. Hans øjne er dog brune, men de er meget intenst brune og de er skræmmende at se på.

”Du ser ikke ud som en der hører hjemme her.”

Siger han pludseligt, mens du studerer den meget røde sten han har i sin ring.

Du er lige ved at sige det samme til ham, men noget i hans blik stopper dig.

”Nej, jeg sørger sådan set bare ly for regnen.”

”Javel ja. Det er noget værre noget med den regn, alt bliver så vådt. Men bagefter er alt jo så dejligt rent.”

Du nikker enstemmigt, du tør ikke sige ham imod.

”Men jeg er jo i bil, så hvis du ikke har noget imod det, kan du kører med mig. Jeg har ikke noget imod en lille omvej.”

Han smiler lusket, og endnu et gys går ned over din ryg.

”Kom, min ven. Følg mig.”

Han vinker dig med og du følger ham blindt. Han går ud gennem døren, ud til gaden. Du følger ham, og tager ikke en gang din jakke med.

”Det er denne vej.”

Vinker han nede forenden af en gyde. Du skynder dig ned til ham, men kan ikke se nogen bil.

”Hvor er…”

I samme øjeblik springer han på dig, og en vild kamp begynder. Du kæmper alt hvad du kan, du sparker og slår. Men dine slag bliver svagere, mens du mærker den fremmede ovenpå dig og mærker blodet løbe fra din hals og ned på de kolde brosten.

Du mister bevidstheden, og vågner pludseligt.

 

Du kaster et blik rundt i baren, den er næsten helt tom, du har siddet og sovet længe. Du strækker dig, og pludseligt øje på den fremmede, han sidder på den selv samme plads i drømmen. Denne gang læser han bare i en avis.

Du rejser dig hurtigt, og ved nu hvad du må gøre. Du går over mod den fremmede. Netop som du kommer der over, kigger han op. De samme intense brune øjne ser op på dig, du kigger hurtigt væk og kigger ud af vinduet, det regner stadig.

”Elendigt vejr, ikke sandt?”

Siger han, da han ser du kigger ud af vinduet.

”Ærgerligt at man ikke har bil med, så blev man nok knap så vådt.”

Siger han igen, da du ikke svarer. Du vender dig mod ham, og smiler let. Han er faktisk ikke så uhyggelig som i drømmen.

”Jamen jeg har da bil med, du kan køre med mig.”

”Det lyder fint, men så håber jeg at du ikke har noget imod en omvej.”

”Selvfølgelig ikke.”

Du vender dig og går, du kan høre hans skridt bag dig. Han stoler på dig, og du smiler dystert for dig selv.

Først da i når ud i den tomme gyde, går det op for ham, at der ikke er nogen bil.

”Hvor er…”

Længere når han ikke, før du borer dine hjørnetænder dybt ind i hans hals. Han forsøger at kæmpe imod dig, men du er for stærk. Du suger den livsgivende, røde væske i dig.

Da han er tom for blod, smider du ham på brostenene. Det regner stadig, og alle spor efter dig bliver vasket væk.

Du ler for dig selv, og begynder at gå hjemme, i retning mod kirkegården.

Da du ankommer til det mausoleum, du bor i, opdager du en avis foran din dør.

”Anerkendt forsker påstår at vampyrer står bag massemordene på de, indtil videre, 25 uskyldige mennesker.”

Nedenunderartiklen er der et billede af dit seneste offer, derfor havde du mareridt om ham, han kunne være endt med at blive et problem.

Mens du ler højt, går du ind i mausoleumet. Stadig ler du på vej ned i din kiste, daggryet kommer snart så du er træt. Du ler over din egen fjollethed.

”En vampyr der falder i søvn om natten og har mareridt. HA!”

Tænker du, og ler endnu engang inden du hvisker kærligt.

”Godnat, mine kære.”

Til de sidste fem ofre, der ikke er blevet fundet.

De sidste fem, der nu er som du. Vampyrer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...