Fortabt

En ung kvindes korte fortælling om hvordan hun både fandt sin eneste ene, og mistede ham igen.....

Han var hendes vej ud af en tristhed, der truede med at tage livet af hende. Samtidigt havde han levet i over tre hundrede år, og havde ventet på hende i al den tid. Hver for sig, var hvert deres liv et helvede. Et helvede, bestående af smerte, sorg og håbløshed.

4Likes
2Kommentarer
1059Visninger
AA

4. 4: The Club.

 

Vejret udenfor skulle forestille at være en tidlig forårsaften, men det var det ikke helt.  Temperaturen lå på de små femogtyve grader, så man behøvede ingen jakke. Der var tørt, og det havde ikke regnet i flere dage. Men der var den trykkende fornemmelse, som stilhed før stormen. Metrologerne havde lovet flere dags sol, men siden hvornår har de kunnet holde hvad de lover. Det havde taget tid at finde mit sæt tøj, og vi kom derfor sent af sted. Jeg boede heldigvis kun få gader fra hvor de bedste klubber var, og vi kom hurtigt derind. Gaderne var allerede tomme, folk var enten gået i seng eller også befandt de sig i klubberne, dansende til det basfyldte musik. Basen fra Camillas yndlings klub kunne mærkes på flere meters afstand, hun lyste glad op i et smil. Hun greb mig om håndledet og trak hastigt af sted med mig.

”Ej, det mener du ikke?”

Protesterede jeg, og støttede imod med hælene. Camilla stoppede op og så på mig.

”Ikke derind igen. Der er vi altid.”

Protesterede jeg ivrigt. Hun rystede på hovedet.

”Bed, bed… Rigtigt pænt? Du ved jeg elsker det sted.”

Hun hoppede ivrigt en enkelt gang på sine flade sandaler, så hendes nederdel blafrede let. Hun så afventende på mig, med et bedende blik.

”Fint.”

Sagde jeg endeligt og gav efter. Hun hoppede glad endnu engang, og smilet på hendes læber blev større.

”Men næste gang går vi ikke på ”The Club”, der går vi et andet sted hen.”

Hun nikkede ivrigt, og trak mig videre hen af gaden. Jeg forsøgte på bedste vis at følge med på mine hæle, men det var lidt svært, da vejen bestod af brosten. Camilla rev mig hen til døren, ind forbi køen. Hun smilede let til dørmanden en enkelt gang, også blev vi lukket ind.

”Det får man af at være stamkunde.”

Påstod hun stolt, og kørte en hånd igennem sit hår.

”Eller fordi ens kæreste er venner med dørmanden?”

Forslog jeg halvt-råbende, da døren smækkede med et brag bag os. Basen var allerede meget høj, og jeg kunne derfor ikke høre hendes svar. Men jeg regnede med at hun bare kom med et lille uskyldigt måske som svar. Vi gik direkte forbi garderoben, da vi ingen jakker havde med. Blondinen, rettelse; den affarvede brunette, så ganske kort på os, før hun vendte sin opmærksomhed med sit ”Schram-”blad. Camilla rev mig gennem dør til selve klubben, og jeg kunne med det samme mærke på hende ophidselse, da hun havde fået øje på nogen hun kendte. Hun vinkede glad, og mimede til mig.

”Kommer om lidt.”

Jeg nikkede let, og vips så var hun væk. Jeg sukkede, hun havde det let. Hun kendte alle, og alle kendte hende. Jeg var altid den der stod i baggrunden og så pænt på. Jeg drejede en kvart omgang, tog tre skridt og stod i baren. Jeg bestilte en Bloody Mary ved en ung lyshåret fyr, der bare nikkede let og gik i gang. Jeg placerede mig op af baren, med den ene arm liggende på selve barbordet. Jeg så kort rundt i lokalet, på de hvide vægge, pyntet med sorte, sirlige mønstre. På dansegulvet hvor par, veninder og venner dansede rundt i et stort rod til det ene dansenummer efter det andet. De forskellige sofaer, borde og stole der var bredt lidt rundt ud over det hele. De stod aldrig ens, man kunne flytte rundt på dem som man ville, de havde ikke nogen fast plads. DJ-en stod og jonglerede med nogle cd’er i hænderne i det ene hjørne, samtidigt med at han trykkede på forskellige knapper med lys og røgmaskiner. Rød, gult, grønt og utallige andre farver for over dansegulvet, mens techno-musik bankede lys i højtalere og truede med at rive bygningen ned hvert øjeblik det skulle være. Her var en trykket stemning, det var dog ikke fordi her var mange mennesker, nok kun omkring de halvtreds. De blev selvfølgelig skiftet ud hele tiden, da folk hele tiden kom og gik. Det var røgen, lysene og varme, der trykkede ind imod mig fra alle sider. Det var ved at blive for meget for mig.

”Femogtredive kroner.”

Jeg vendte mig mod bartenderen, og hev en krøllet seddel op af bukselomme. Jeg fik byttepengene tilbage, stak dem i lommen og tog min drink. Jeg så mig omkring efter Camilla, og fandt hende. Hun sad og var ved at grine sig selv ihjel, sammen med nogen hun åbenbart kendte. Jeg besluttede mig for at lade hende være, og spejdede videre efter et sted, hvor jeg kunne sidde for mig selv. Det vidste sig at være umuligt, de fleste stole og borde var optaget. Enkelte havde fået samme ide som mig, men havde erobret en hel sofa for dem selv. Jeg sukkede, og tog den første ordentlige mundfuld af min drink. Jeg blev stående ved døren, drak og svajede lidt frem og tilbage til musikken, helt ude af takt. Men det var lige meget, det var ikke fordi jeg blev lagt mærke til. Eller det regnede jeg ikke med.

Marianne smuttede forbi mig og nikkede til hilsen. Hun havde sin kæreste med på slæb. De smuttede hurtigt ud af døren, men hun kiggede hurtigt tilbage på mig, så hurtigt hendes lyse hagelange hår hvirvlede omkring hendes hoved. De små blå øjne så interesseret på mig, indtil hende kæreste hev i hende for at få et kys. De skyndte sig videre. Jeg tømte hurtigt min drink, og afleverede glasset til bartenderen.

”En til.”

Mimede jeg, han nikkede. Musikken var for høj til at man kunne snakke sammen, uden at skulle råbe. Men han var vel vant til det, tænkte jeg roligt for mig selv, da jeg betalte. Det var begrænset hvor meget jeg kunne forstå, når Camilla og jeg mimede til hinanden, men det var da nogenlunde forståeligt. Måske med lidt mere øvelse, så ville jeg ubesværet kunne følge med i en hel samtale. Jeg tog en stor slurk af drinken, og fik øje på Camilla, der vinkede efter mig. Jeg skyndte mig over til hende, men måske ikke lige så hurtigt som hun ville have det. Hun rejste sig fra stolen og slog en arm om mig. Hun mimede med overdrevne mundbevægelser mit navn, så den lille gruppe på fire fik med hvad jeg hed. Jeg vinkede kort, men tog det i mig. Camilla råbte forskellige navne i mit øre, men jeg fik ikke det hele med og ikke i det mindste hvilket navn der hørte til hvem. De smilede venligt til mig, men fortsatte deres indbyrdes samtale. Jeg satte mig på armlænet af Camillas stol, mens hun selv satte sig i den. En enkelt håndvending fra en mørkhåret fyr i gruppen, gav en omgang shots til os alle. Camilla pegede på ham og mimede;

”Single.”

Jeg skyllede hurtigt mit lakrids-shot ned, og studerede ham lidt nærmere. Han var meget muskuløs, høj og med mørke brune øjne. Der var ligesom noget ved ham, der bød op til ballade. Om det var den karseklippede frisure eller de store tatoveringer på hans overarme, ved jeg ikke. Jeg brød mig bare ikke specielt om ham, og Camilla kunne straks se det. Hun rystede opgivende på hovedet, og gav til at snakke med sin sidekammerat. En ung, blåøjet blondine, der gramsede unødvendigt meget på sin kæreste, eller det tror jeg i hvert fald det var. Rettelse; jeg håber det var hendes kæreste, eller vankede der nok ballade senere. Han nød det i hvert fald, og kyssede hende tæt på halsen. Jeg kunne ikke se hans ansigt på grund af det, kun det lyse hår, der krøllede let. Der varede heller ikke mange sekunder før de begge smuttede, med nok så meget fart på. Hvilket efterlod mig med Camilla, den mørkhårede bølle og en ung pige. Hun var nok nitten lige som mig, men kunne meget let gå for kun at være seksten. Hun var lille af bygning, havde skulderlangt, brunt hår samlet i en fletning og de fineste små lyseblå øjne. Hun mindede mig om en porcelænsdukke. Lys i hud, alt for meget sminke, der fik hende til at se kunstig ud og selvfølgelig hendes enkelte blå nederdel og lyseblå top. Det gik lidt ud i et, så hvis man ikke så ordentligt efter, lignede det en kjole. Udover det ret ens tøj, havde hun et guldfarvet bælte om livet, der selvfølgelig var alt for stort. På trods af det u-charmerende tøj sæt, flirtede hun hæmningsløst med den mørhårede fyr. Camilla vinkede lystigt til flere forskellige mennesker, der gik forbi. Jeg sad bare tavst på armlænet, og drak langsomt min drink.

Jeg kunne ikke holde styr på klokken, mit armbåndsur var dødt og lå hjemme på mit stuebord. Og min mobil havde jeg fået stjålet for nogle få dage siden, så den kunne jeg heller ikke kigge på. Camilla for pludseligt op og af sted, hun måtte have fået øje på nogen hun genkendte meget godt.  Jeg besluttede mig for at gå i baren efter endnu en drink. Jeg stillede glasset i baren, bartenderen dukkede op og mimede om jeg skulle have en mere. Jeg nikkede, og fandt penge frem fra min bukselomme. Med mit held, havde jeg ikke turdet tage min pung med, eller ville den nok også være blevet stjålet. Jeg havde nøjes med at stoppe en femhundrede kroner i min ene bukselomme, også husnøglerne i den anden. Jeg fik min drink, betalte og spejdede rundt i rummet for at finde noget at lave. Jeg fik øje på Camilla, der stod i en tæt omfavnelse. Hendes kæreste var dukket op. Vi fik øjenkontakt, og han vinkede. Jeg nøjes med en nikken og et smil til hilsen. Det meste af hans opmærksomhed var alligevel vendt mod Camilla. Jeg fik øje på en tom sofa, der var i tilpas afstand fra baren. Jeg overvejede kort at gå derhen, før jeg begyndte at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...