Zayn Malik - This dream is to good!

Megan Stream er model i London. Hendes liv inden hun blev modeler kun fyldt med dårlige minder og noget man kun høre om i gyser historie og drama serier.
Hvad så når der kommer 5 popfyre ind i hendes liv? Vil gyser historien ændre sig til romantik eller drama?
Vil Megan kunne lægge sin baggrund bag sig, komme vidre og stole på folk igen?

I hver kapiteloverskrift kommer der et bogstav til en sætning... Hvem gætter den først!

Føg mig på twitter: Real_Kathrine

27Likes
33Kommentarer
4474Visninger
AA

9. S ♥ Zayn + Perrie? ♥

-Megans synsvinkel-

Jeg skulle på café med David idag. Han var bare en ven ind til vidre. Jeg var jo ramt af hård forelskelse til Zayn, problemet var bare han ikke vidste det endu og han ville nok heller ikke få det at vide lige forløbig. Mit hår smalede jeg i en sød flætining, min makeup var naturlig og neutral hvilket var meget pænt. Min t-shirt blev hevet over hovedet og jeg lod et par sorte jeans trække op om mine kolde ben. Jeg gik med hastige skridt ud i gangen hvor jeg lod mine fødder glide ned i et par glatiator sandaler og min taske falde på plads over min skulder. Mit humør var smilende og godt. Med hurtige skridt nåede jeg fremt til Starbucks hvor David ville vente på mig. Mine hænder skubbede døren op og jeg trådte ind til en stor smilende David. "Heeeej" han trak mig grinede ind i et kram. "Hej" han hev mig med ned til et bord hvor han allerede havde bestilt. "Så ham du var med herinde igår var det din kæreste?" han kiggede på mig og tog en slurk kaffe. "Nej, bare ven" jeg grinede lidt og trak et smil hen over mine læber. Tænk hvis jeg nogensinde kom til at blive Zayns kæreste, det ville være fantasisk. Vi sad længe og snakkede. Det regnede uden for hvilket gjorde vi blev her endu længere end det enlig var nødvendigt.

Det klarede endelig op og jeg besluttede det måtte være på tide at komme hjem. "Jeg smutter David, det var hyggeligt" jeg smilede stort og gav ham et kram inden mine fødder førte mig ud af døren. David var slet ikke mine type. Han snakkede alt for meget og lyttede overhovedet ikke til mig. Han var også indimellem dybt optaget af sin telefon så man følte sig fuldkommen glemt. Jeg valgte at gå igennem parken selvom det var en længere tur, en meget, meget længere tur, men mit forelsket hjerte valgte den lange vej. Mit smil var stort og jeg gik og nynnede en glad lille sang for mig selv. Gamle mennesker smilede stort til mig når de så mig, som om jeg var deres barnebarn eller en eller anden de kendte, men i hvirkeligheden havde de aldrig set mig. Jeg lod min krop dreje rundt i lykke og forsatte så ned af stien, hvilket jeg kom til at fortyde mere end noget andet. Mit blik løb over stien hvor jeg fik øje på Zayn, han gik hånd i hånd med hende blondinen Perrie, kunne hun ikke smutte tilbage til Phinas og Pherp og passe sig selv som superagent i stedet for super ´næsten-kæreste' stjæler. Eller det kunne man ikke engang kalde mig og Zayn, jeg havde jo drukket kaffe med David idag, men vi havde da hverken holdt i hånd eller kysset. Zayn og Perrie bremsede op og stod nu bare og kiggede hinanden dybt i øjnene. Zayns hånd gled op til Perries kind og kærtegnede den blidt. Om  lidt ville de kysse, det var klart og tydeligt på den måde de stod på. Jeg blev stående stiv på stedet og kiggede på dem, men det skete aldrig de kyssede aldrig. Mine fødder gik med hastige skridt hen mod Zayn. Hans øjne mødte mine og fik et forviret men forelsket udtryg i sig. Forelsket i Perrie ja. Mine fødder stoppede lige foran ham, men jeg kunne ikke sige noget, ingen ord ville forlade min mund. "Megan sig noget" Zayns stemme var ked af det, men han prøvede at være tapper. Min mund åbnede sig, men lukkede sig igen da der ingen ord kom ud. Mit blik var fasnet i Zayns. Perrie var blevet fuldkommen glemt hvilket syntes at irritere hende på det groveste efter de energibølger hun sendte ud. Min mund åbnede sig igen og denne gang kom ordene. "Jeg troede jeg betød noget, jeg troede vi havde noget" jeg hviskede det og min stemme rystede så meget jeg troede den kunne brydde sammen hvert øjeblik. Men det gjorde den ikke, den blev ved med at være lav og rystende. "Held og lykke frem over" jeg vendte mig rundt og gik samtidg med regnen faldt ned fra himlen. Denne gang ville den godt komme, denne gang var sitoatinen nok også anderlede end første gang jeg så Perrie på caféen. Jeg kunne høre Zayns stemme råbe mit navn men jeg vendte mig ikke rundt en eneste gang. Det kunne godt være jeg havde mødtes med David, men han var ikke min eks-kæreste, langt fra endda, vi havde kun lige mødt hianden. Jeg nåde langt om længe hjem, drivvåd for en gangs skyld. Det kunne godt være regnen understregede dramaet, men den måtte godt være gået igen da Zayn var ude af syne.

Dagene gik med arbejde. "Megan prøv at virke lidt glad" kom det beordrende fra fotografen, men mit hjerte lyttede ikke. Det var forelsket i Zayn, smask hamrende ramt af ægte kærlighed, men der var intet at gøre. Jeg kunne høre min telefon ringe i mit omklædningsrum. "Er det okay jeg tager den, jeg lover at tage mig sammen" jeg hoppede ud af stiletterne og satte i løb mod omklædningsrummet índen nogen nåde at svare. "Det Megan" jeg nåde ikke engang at se hvem der ringede da jeg jo var midt i et fotoshoot. "Megan hej, det Zayn her. Jeg tænke på om du havde lyst til drikke kaffe her i aften" han lød nervøs og håbefuld. Mit hjerte sprang et slag over og jeg havde lyst at skrige af lykke. "Gerne, klokken 20 på Starbucks?" jeg havde min stemme under fuldkontrol. "Finno, vi ses der så" hans stemme forsvandt og jeg smed min telefon tilbage i tasken. "Er du klar nu Megan" fotografen lød en anelse irriteret men istedet for at svarer hoppede jeg tilbage i stiletterne og sendte ham det største og mest ægte smil i historien.

Efter et par timer blev vi færdig og jeg for ud i omklædningsrummet for at tage mit eget tøj på igen. Jeg hev det over hovedet og lod mine ben bære mig ud af døren og ned til starbucks hvor jeg kunne se Zayn sidde på vores sædvanlige plads. Jeg lod mine lunger fylde med luft inden jeg tog mod til mig og skubbede døren op.

_______________________________________________________________________________

Hoooool!! undskyld fordi der er gået 1000 år siden jeg sidst lagde et kapitel ud, men mit liv har være lidt stresset med matematikaflevering, dansk stil, tysk og så i weekenden var jeg på bogmesse!! Fik i biletter til Koncerten med dem??? JEg gjorde ikke og er simpelthen så skuffet!! Har i købt take me home!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...