Zayn Malik - This dream is to good!

Megan Stream er model i London. Hendes liv inden hun blev modeler kun fyldt med dårlige minder og noget man kun høre om i gyser historie og drama serier. Hvad så når der kommer 5 popfyre ind i hendes liv? Vil gyser historien ændre sig til romantik eller drama? Vil Megan kunne lægge sin baggrund bag sig, komme vidre og stole på folk igen? I hver kapiteloverskrift kommer der et bogstav til en sætning... Hvem gætter den først! Føg mig på twitter: Real_Kathrine

27Likes
33Kommentarer
4254Visninger
AA

1. J ♥ Den mystiske fyr ♥

" 3... 2...1 og GÅ" Jeg begyndte at gå selvsikkert ud på secnen. Jeg var iført guccis bedste outfit, smiket fra top til tå og så have jeg de højeste stilleter i verden på, jeg havde vandret rundt i dem derhjemme og var væltet hver 10 minut, men jeg var blevet bedre. Jeg gik op af den lange hvide catwalk, et ben foran det andet, hæl tå, hæl tå, stop, poser og vidre. Jeg vidste mine største idoler sad derude og kiggede på mig. Jeg lignede en der havde 100% styr over hver bevægelse og hvert minut i mit liv, men i virkeligheden havde jeg lyst til at stikke af. Når jeg ikke var på secnen og iført makup var jeg genert, nervøs og bange. Jeg var stukket af fra mine forældre for 2 år siden og de havde ikke konaktet mig siden, men jeg havde heller ikke konaktet dem. Jeg stoppede igen for at posere men da jeg ville gå vidre væltede jeg i siletterne. Jeg rejste mig op i takt med musikken og tog stiletterne af. Jeg kunne svagt skimte 5 drenge sidde og kigge på hver en bevægelse jeg tog. Jeg gad godt vide hvem de var, men jeg kunne jeg ikke stoppe op og begynde at snakke med publikum. Jeg gik lidt vidre og kunne mærke det kolde gulv. Jeg nåde tilbage til starten af catwalken og gik om bag en dør.

"Megan altså, du må da ikke bare vælte midt på secnen" Martin kom hurtigt hen til mig. Det var ham der stod for showet. "Det må du virkelig undskylde, stiletterne var alt for høje til jeg kunne gå i dem jeg havde eller øvet mig" Martin grinede lidt. "Jeg vil sige du klarede det super godt, hver en bevægelse du tog gjorde du som om faldet var planlagt. Super godt klaret" Martin smilede til mig. "1000 tak" jeg smilede endu større til ham. "Se at få gjort dig parat til after party, du ved folk hader at vente på stjernen" Han gik igen. Jeg hade virkelig ikke lyst til at tage til after party, jeg havde bare lyst at tage hjem under min dyne, men jeg vidste at det ikke var en mulighed, folk ville blive bekymret hvis jeg ikke kom. Jeg gik ud i mit omklædningsrum og trak tøjet af. Jeg gik over og tog noget mere normalt makup på. Jeg krøb i et par helt utroligt stramme jeans og en lidt løsere bluse med diamanter oppe ved halsen.

Jeg kunne høre musikken overalt. Langsomt gik jeg op til baren. "Kan jeg få en vand uden brus" Bartenderen kiggede på mig. "Hvad?" Jeg blev lidt irriteret over den bemærkning, det var tydeligt han havde hørt det. "Vand tak" Han rakte mig den og jeg gik uden for. Jeg orkede ikke at være der inde. Festen blev holdt ved en villa tæt ved vandet. Jeg begyndte langsom at gå ned mod stranden. Jeg havde hele tiden en fornemmelse af nogen fulgte efter mig. Endelig nåde jeg ned til vandet, hvor jeg gik langsomt med vandkanten. Jeg tog mine sko af så jeg kunne gå og sobbe.  Jeg nåde hen til et par store klipper, jeg havde før siddet der og tænkt mit liv igennem. Jeg stoppede op og kravlede op på den længs væk og den der var højest oppe. "Undskyld mig?" Jeg kiggede op og så en dreng der måske var 2 år ældre en mig stå og kigge på mig. "Ja, kan jeg hjælp?" Jeg prøvede at lyde sikker men jeg vidste at jeg var for genert. "Ja. må jeg sætte mig?" Jeg rykkede lidt så han kunne sætte sig ned. Jeg stolede ellers ikke særligt meget på folk, men jeg havde en fornemmelse af han var anderledes. "Hvor er her smukt, sidder du her tit?" Han kiggede over på mig, jeg kunne svagt skimte et par smukke mørkebrune juvel øjne, noget sort hår og et lille smil. "En gang i mellem, her er roligt og ingen kan forstyrre mig" Han kiggede igen ud over vandet. "Jeg så dig på catwalken tildliger" Han sagde det med et lille smil i stemmen. "Gjorde du, jeg troede ellers kun det var kendisser der kunne komme ind" Han brød ud i grin. "Det er det også, kan du ikke kende mig?" Jeg drejede hovedet og stuederede ham. "Ikke rigtigt kan jeg få et hint?" Han fnes lidt af mig. "Jeg er Zayn Malik fra One Direction" Han kiggede mig i øjnene. "Seriøst?" Jeg studerede ham lidt og kunne godt se at det var ham. "Hvorfor skulle jeg lyve?" Han smilede til mig. "Det ved jeg da ikke" Han grinede igen. "Er du fan?" Jeg kiggede lidt væk, jeg var for genert til at svare mens jeg kiggede ham i øjnene. "Ja sådan da, mig og min lillesøster hørte altid jeres musik sammen, vi diskuterede altid hvem af jer der var lækkrest og sådan noget" Jeg fik tårer i øjnene ved at tænke på det. "Hvor sødt, men hvorfor snakker du i datid" Jeg kiggede stadig ud på vandet men kunne mærke hans blik vile på mig. "Jeg stak af" jeg mødte han øjne, det så chokket ud. "Hvorfor?" Han holdte øjne konakten. "Det er lige meget" Han brød øjen kontakten og lagde sig ned. Jeg fulgte hans eksempel. Jeg frøs som en galning. Vi havde ligget og snakker længe. "Fuck jeg fryser, vil du med tilbage?" Jeg kiggede på ham. "Neeeej, du kan bare putte dig ind til mig, jeg skal nok varme dig" Jeg tøvede lidt "Jeg bidder ikke Megan, bare rolig" Han fnes lidt og jeg lagde mig ind til ham. Vi lå længe og snakkede og det endte med jeg faldt i søvn i han arme til lyden af bølgerne

Jeg vågnede næste morgen ved jeg kunne mærke nogle øjne hvile på mig. Jeg satte mig op og så ind i Zayns øjne. Og gårdagens minder væltede tilbage i mit hovede. "Undskyld hvis jeg vækkede dig" Han kiggede undskyldene på mig. "Det er lige meget" Han grinede lidt. "Vi har været ude hele natten, jeg må hellere se at komme tilbage til drenge inden de starter en politi efterlysning" Jeg grinede lidt da han rejste sig op. Jeg blev lidt nervøs og bed mig i læben. "Må jeg ikke få dit nummer?" Jeg kiggede bedende på ham. "Jo da, jeg turde ikke spørge dig om dit" Han grinede og skrev sit nummer ind i min telefon og 5 minutter efter var han væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...