I Wish - One Direction

Tja... Historien handler om at Camille er bedste venner med Niall. Niall skal til audition på X-factor og Camille skal med som støtte. Niall kommer i gruppe - One Direction - og Camille hører ikke fra ham i lang tid. Det sårer hende, men hvad sker der den dag Niall pludselig står udenfor hendes dør, sammen med de andre drenge? Skal Camille være sur, glad? Hun bliver selvfølgelig glad, for hun har jo savnet ham. Er det kun et venskab? Eller er der kærlighed i luften? Måske er det ikke kun Camille og Niall, måske foregår der ting mellem de andre i bandet...
--- Jeg har skrevet den her movella fordi jeg havde lyst til at skrive om 1D. Det er min første så jeg håber i kan lide den ;)

13Likes
17Kommentarer
4045Visninger
AA

5. Et stærkt kys

Jeg vågnede langsomt. Jeg kørte min hånd ned af mit ansigt. Vådt. Jeg havde grædt en smule i søvn i nat. Jeg havde drømt om Niall. Lort. Jeg satte mig op. Argh! Han kunne skuda ringe og sige at han ikke kunne, men nej, nej, jeg skal sidde på en lortebænk, og græde om natten af alt mulig tro. Jeg tog min mobil. 6 ubesvarede opkald.  Både nogle fra Sille og nogle fra Niall. Mobilen vibrerede. Det var Niall igen der ringede, men jeg tog den ikke. Mine øjne faldt på klokken. Jeg kom pisse meget for sent! Klokken var allerede halv 9. Shit. Jeg spænede op og pakkede mine ting. Jeg havde ikke tid til morgenmad, så jeg fløj bare ud af døren.

Da jeg løb ud af bussen og ind i kiosken stod Sille derinde. ”Ej, det må du undskylde, Sille! Men jeg glemte min alarm…” undskyldte jeg. ”Det er okay Camille, jeg skulle alligevel ikke nå noget i dag”, sagde hun og sendte mig et smil. Sille var en af de sødeste og rareste mennesker på hele jorden. ”Tak”, sagde jeg taknemmeligt og hun tog sine ting og gik. Min mobil vibrerede igen. Niall ringede igen. Jeg tænkte at jeg nok blev nød til at tage den, bare for at høre hvad han havde og sige. Jeg tog den. Jeg sagde ikke noget, jeg lod bare ham snakke. ”Hør Camille, jeg er altså ked af det i går… det var bare fordi… fordi at..”. ”Hvis du ikke vil være sammen med mig, kan du jo bare sige det”, sagde jeg ind i min mobil, og lagde på. Argh! Jeg trængte til at snakke ordentligt med Niall, men ikke lige nu.

Der var dødt. Altså, i går var der ikke så mange mennesker, men i dag var der ingen! Endelig fik jeg fri. Jeg gik ned til busstoppestedet.

Ved busstoppestedet var der en bænk. Det var en gammel træbænk. Jeg satte mig på den. Jeg mærkede solen. Der var mindst ligeså varmt som i går. Jeg lukkede mine øjne. Noget skyggede mig for øjnene. Jeg åbnede dem. ”Niall?!”, udbrød jeg. Niall stod lige foran mig, han skyggede for solen. ”Hvorfor svarer du ikke på din mobil?” spurgte han. ”Jeg har haft travlt… sådan… du ved, arbejde”, sagde jeg og kiggede koldt væk. ”Hør Camille, jeg er ked af det, og det er ikke fordi jeg ikke vil være sammen med dig. Faktisk er du den jeg helst vil være sammen med”, jeg kiggede op og fangede hans øjne. han kiggede ned i jorden og fortsatte: ”Hele dagen i går var jeg sammen med drengene, og da jeg kom hjem, jeg ved det er en lam undskyldning, men så ventede jeg på at skulle hente dig, og faldt i søvn i sofaen”. Han kiggede forsigtigt op. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og han smilede igen. Altså, det var da sjovt at han faldt i søvn, og så vidste jeg jo hvorfor han ikke ringede. Og så smilede jeg endnu mere, for det var jo bare typisk Niall. ”Det er okay”, sagde jeg og rejste mig. Jeg kiggede ned i jorden, men mærkede arme omkring mig. Jeg var i Nialls favn. Jeg krammede igen, og trak mig ud af krammet. ”Nå, vil du så med ned til stranden, og have en is?”, spurgte Niall. ”Tja… ”sagde jeg, og prøvede at lyde kostbar. Niall fniste. ”Jo selvfølgelig”, sagde jeg og vi gik. Stranden lå så tæt på at vi nemt kunne gå derhen. Det var heldigt valg jeg havde med mit sæt ekstra tøj i morges. Jeg havde et par cowboyshorts, en poset hvid skjorte og et par sandaler på.

Nede ved stranden, holdte der en vogn, hvor de solgte is. Vi gik derhen. ”Hvad vil du have?”, spurgte Niall og smilede til mig. Jeg tænkte. ”Et stort bæger, med 4 kugler (Jeg kiggede op på ham), og den skal vi dele”, sagde jeg. Han smilede til mig, og vi fik vores is. Der var sådan okay mange mennesker på stranden i dag. Mig og Niall gik længere ned til vandet, og satte os i sandet. Vi spiste af vores is. Vi sad egentlig ret tæt. Vi grinte af en plat joke, som Niall havde fortalt. ”Jeg har virkelig savnet dig”, sagde han og kiggede på mig. ”Men hvorfor ringede du så aldrig eller noget..?” spurgte jeg og så lidt mere alvorligt på ham. ”Du ved… det er fordi (han rødmede), når man savner dig så meget, er det svært at skal snakke med dig, når man ved at der kommer til at gå tid før man ser dig igen”, sagde han og kiggede ned i hans skød. Jeg fik kuldegysninger. Jeg rykkede mig op til ham og kyssede ham på kinden. Han vendte hans hoved mod mit. Vores ansigter var nu 5 cm fra hinanden. Jeg kunne mærke han åndedrat mod min mund. Der stod vi bare helt stille og forstenet. #Så skete det. Vores læber mødtes i et kys. Han kyssede mig blidt, og jeg kyssede med. Han havde de blødeste læber. Jeg var som fortryllet. Jeg følte sus i maven. Han trak sig langsomt væk. Jeg var blevet forelsket i Niall! Jeg kunne mærke jeg blev lidt varm i kinderne. Jeg kiggede hurtigt ned for at skjule det så godt som muligt. Efter lidt akavet stilhed hviskede Niall: ”Undskyld”, til mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg havde aldrig tænkt sådan på Niall, men jeg vidste det med sikkerhed: Jeg var lige faldet pladask for ham.  Det var mærkeligt. Mig og Niall havde været bedste venner siden, siden altid, men efter at jeg havde undværet ham så længe, havde jeg nok indset hvor meget han betyder for mig. Jeg anede ikke hvordan Niall havde det. Jeg fik svedige hænder. Et ord: Akavet. Ingen sagde noget.

Pludselig rejste Niall sig. Fuck, vil han gå fra mig, eller noget. ”Kom” sagde han og rakte hans hånd ned til mig. Jeg tog usikkert i mod den. Han begyndte at gå, og jeg luntede op til ham, så jeg var ved siden af. Han holdte mig stadig i hånden. Vi gik ned til vandet. Da jeg mærkede det kolde vand mellem mine tæer, fik jeg kuldegysninger. Niall havde slippet grebet om min hånd. Jeg stod og beundrede vandet lige indtil at jeg blev skubbet til bagfra. Trods min dårlige balance nåede jeg da at stoppe faldet med mine hænder. Niall grinede bag mig. Jeg kom op på benene igen, og vendte mig mod Niall: ”Niall!!”, råbte jeg og gav ham et hvor-er-du-tarvelig blik. Han grinte endnu mere. Jeg løb hen til ham. Han nåede at vende sig. Jeg hoppede op på hans ryg, og begyndte at rode i hans hår, for det vidste jeg at han hadede. Vi grinede begge to. Han drejede lidt rundt med mig. Jeg fløj af hans ryg og lagde mig i sandet. Han lagde sig ved siden af. Vi grinede begge stadig. Han kiggede på mig. Han fjernede et hår fra mit ansigt. Jeg blev lidt rød i kinderne. Min mobil ringede. Vi satte os begge op. Det var min mor. Klokken var allerede blevet halv 9 og ingen derhjemme vidste hvor jeg var. Jeg tog den ikke men rejste mig bare hurtigt op. Det gjorde Niall også. ”Jeg skal til og hjemad”, sagde jeg og kiggede på ham. Han smilede til mig. Vi gik ned langs stranden til vi kom op til vejen. ”Hey for resten! Da du næsten havde skubbet mig i vandet, havde jeg min mobil på mig. Du kunne have ødelagt den”, sagde jeg og smilede irriteret til ham, og puffede ham blidt i siden. ”Ahaha! Det tænkte jeg ikke på”, grinede han.

Jeg smækkede døren i bag mig. ”Cam?!”, råbte min mor fra køkkenet. Jeg smed min taske på gulvet og gik ind til hende. Jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Hvad så?”, spurgte jeg og smilede til hende. ”Tja, hvor har du været?!”, sagde min mor. ”Jeg var sammen med Niall”, sagde jeg og smilede endnu mere ved navnet. ”Skat, kan du ikke ringe eller sende en sms om, hvor du er?”, spurgte min mor og gav mig et spørgende blik. ”Jo jo”, sagde jeg. ”Godt… Er du sulten”, spurgte min mor. ”Tja, jo”, sagde jeg. Min mor kiggede lidt forbavset på mig, men vendte sig så og fandt noget brød frem og pålæg. Mens satte jeg mig ned ved køkkenbordet. Min mor smilede til mig. ”Hvorfor så glad i dag?”, spurgte hun. Hmm. Jeg tænkte lidt på hvad jeg skulle sige. Det var bare lidt svært for jeg havde kun Niall i tankerne. ”Det er godt at Niall er kommet hjem, var?”, spurgte min mor og løftede øjenbrynene. Jeg smilede og rødmede en lille smule. Jeg var busted. Jeg rejste mig og gik op på mit værelse. Jeg undrede mig lidt over vores kys. Hvorfor havde han kysset mig? Kunne han lide mig på samme måde som jeg kunne lide ham. Det var et stærkt kys.

__________________________________________________

Et tak til jer der læser og følger med ! Jeg synes at den er sjov at skrive på, og jeg kommer til at skrive meget mere :) Kan i ikke like og kommentere, og i må gerne komme med kritik, det vil jo kun gøre historien bedre! :D

 - Jannie1D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...