I Wish - One Direction

Tja... Historien handler om at Camille er bedste venner med Niall. Niall skal til audition på X-factor og Camille skal med som støtte. Niall kommer i gruppe - One Direction - og Camille hører ikke fra ham i lang tid. Det sårer hende, men hvad sker der den dag Niall pludselig står udenfor hendes dør, sammen med de andre drenge? Skal Camille være sur, glad? Hun bliver selvfølgelig glad, for hun har jo savnet ham. Er det kun et venskab? Eller er der kærlighed i luften? Måske er det ikke kun Camille og Niall, måske foregår der ting mellem de andre i bandet...
--- Jeg har skrevet den her movella fordi jeg havde lyst til at skrive om 1D. Det er min første så jeg håber i kan lide den ;)

13Likes
17Kommentarer
4029Visninger
AA

23. Afskedsfesten

 

(Torsdag eftermiddag)

Denise var udenfor. Vi skulle til og ned til drengene, til den der afskedsfest-ting. Det var sødt at de ville holde den for mig. Jeg tog min taske, og gik nedenunder. Jeg krammede farvel og tog afsked med min mor og Malte, da jeg jo ikke kom til at se dem, i lang tid. Så gik jeg ud til Denise.

Da vi ankom hos dem var klokken halv 6. Vi skulle hvis ud og spise på en eller anden restaurant. Vi tog alle sko og jakker på, og så gik vi ud. For god’s sake, var Tiffany der ikke. Det havde hun faktisk ikke været de sidste par dage heller.

Nå men de havde sådan en minibus så der var faktisk plads til os alle sammen i den. Indtil videre havde stemningen været ret… tja, den er lidt trist, men Zayn og Louis prøvede virkelig med platte jokes at få stemningen i gang. Efter 10. joke kiggede mig og Liam (Som sad ved siden af mig) på hinanden og flækkede ud i grin. Ikke af joken men mest af dem. De andre begyndte også at grine. Men Niall var egentlig meget stille. Han savnede nok Tiffany eller noget..

Vi ankom til restauranten og da vi fik vores mad, snakkede vi rigtig meget. Om alting. Et øjeblik havde jeg faktisk glemt at jeg skulle undvære dem i lang tid. Men lige meget hvad, fortrød jeg ikke. Jeg ville gerne lidt væk. Det var bare dejligt at Tiffany ikke var her, for så havde det bare gjort mig trist og ked af det, og så skulle jeg bare gå og tænke på dem sammen hele tiden i USA. Hver gang de havde rørt hinanden havde det bare dræbt mig en lille smule. Jeg overdriver ikke engang. Og måske, kun lidt, var det nok mest på grund af dem at jeg ville lidt væk, og så mine mareridt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...