Dream beautifully

Anna er en fuldstændig normal person. Hun er 1.65 høj, hun har et par gode veninder, hun brokker sig over sin sengetid, hun har ingen kæreste og så er hun fjorten. Men jeg mangler lige at sige at Anna er verdens mest uheldige person. Hun er så uheldig, at ham den egocentrerede person, ved navn Gud, må havde haft en finger med i spillet. Men en dag, møder hun en fyr. Ikke en af de der klamme, der arbejder på skolebiblioteket. Hun fandt ham nemlig på et datingsite, hun havde tilmeldt sig, da hun var tretten. Han så helt perfekt ud. 1.78 høj, seksten år gammel, muskuløs, trænger dagligt, brunt ’kyssehår’ og så var han også bare en rigtig hottie. De aftaler af mødes på en af de lækre restauranter i byen, og Anna kan næsten ikke fatte det. Hende som plejer at være så uheldig, finder en fyr som ham, på et datingsite. Der må da være et eller andet galt…

1Likes
2Kommentarer
894Visninger
AA

1. En uheldig bustur.

Puha.

Mit hjerte bankede hundrede slag i minuttet - eller hov, vent. Plejer den ikke at gøre den? Nå anyways.

Lad os sige; Mit hjerte bankede hurtigere end det nogensinde havde gjort før. Det var i dag, mødet var. Mødet, med ham jeg fandt på datingsitet. Lad os nu håbe, at han ikke bliver skuffet. Jeg løj måske en liiiiille smule, omkring min alder, for man måtte ikke være tretten på datingsitet. Man måtte være fjorten, men jeg synes det var liiiidt sejere, at være femten. Og man fylder jo år, hvert år, så i princippet er jeg seksten, inde på datingsitet - samme alder som James.

James kom oprindeligt fra England, men det gør ikke noget – sådan nogle englændere plejer jo at være lækre, ikke? Jo, det mener jeg altså de gør.  Jeg havde sat en kæmpe lyserødt hjerte, i min grimme kalender, så jeg vidste hvornår det var. Mine forældre troede det var fordi jeg talte ned til jeg skulle sove hos min veninde – mine forældre, ville jo aldrig give mig lov, til at tage på en date, med en der var SÅ lækker, alene. Så skulle min far helt klart med, og det ville bare være TOTALT nederen, så jeg holdte det for mig selv.  Men der kunne jo ikke ske noget, vel? Han havde jo et billede, af sig selv derinde, og der stod han var seksten, og alt det der. Ellers, var det jo heldigt at jeg havde gået til løb, inden jeg faldt og brækkede benet, da jeg løb – typisk mig.

Nå men, nu var det nu. Bussen kom, og jeg steg på. Da jeg klippede, kunne jeg høre et par drenge, pifte af mig. Jeg kiggede ned af mig selv. Sko – støvletter, med en hæl, på fem centimeter, TJEK. Kjole – sort, ned til knæene, med en V-udskæring, TJEK! Hår – jeg tog min mobil frem, og kiggede mig i spejlet, det sad perfekt. Pung – i hånden, tjek. Intet kunne gå galt nu, tænkte jeg. Jeg havde penge med, til en taxa, hvis der mod alle forventninger, skulle gå noget galt.

Mine forældre, vidste godt hvor jeg var – troede de. Jeg havde sagt til dem, at jeg skulle sove hos min bedste veninde, Sofie.  Drengene blev ved med at pifte, selv da jeg satte min ned på sædet. Pludselig kunne jeg mærkede det klamme busstof, mod min bagdel. Jeg så en pige, på omkring de sytten år, pege ned mod klippekort-automaten med hovedet. Der hang satme noget sort sating stof – først fattede jeg ikke brikker af det, men senere gik det op for mig, at det var MIT stof. Jeg havde åbenbart, siddet fast, uden jeg havde lagt mærke til det, og så var det blevet revet af. Så det var derfor drengene piftede af mig – man kunne se direkte ind til mit nyeste sæt undertøj. Små trusser, med sort silkestof. Jeg vidste at jeg rødmede. Det var bare så typisk mig – lige nu, hvor alt var perfekt, så spolerer jeg det hele med at rive min kjole i stykker!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...