Skjulte Kræfter

Melanie har i lang tid haft problemer med sin krop, og efter et opkald fra sin mor, finder hun ud af hvorfor: hun har nogle kræfter, som menneskeheden endnu ikke kender til. Men i virkeligheden er der nogle mennesker, som også har disse specielle kræfter. De er blevet delt ind på nogle skoler, som ligger skjult overalt i verden, og her skal Melanie også gå, efter hun møder den smukke og gådefulde Jared. Men med disse kræfter, tiltrækkes onde dæmoner. Og dæmonerne behøves ikke nødvendigvis at være monstre. Nogle af dem er mennesker, og der er særligt én, som Melanie skal passe ekstra meget på... OBS!!! Jeg har fået MEGET inspiration fra "Dæmonernes By", og der er mange punkter, der ligner lidt .. Men ellers har jeg selv sammensat plottet! :D

50Likes
64Kommentarer
4376Visninger
AA

1. Prolog - For 12 år siden

”Moar! Moar! Chloe tror, at hun er en abe! Og det er ikke noget, vi leger! Hun tror virkelig på det!” Den lille Melanie Valentine Spiers kom løbende ind i stuen, hvor hendes mor sad med et billede i hånden. Et billede af en ung, flot mand med grå øjne og mørkebrunt hår. Det var næsten sort.

Lorena tabte billedet hun havde i hånden på sofabordet.

”Hvad?” spurgte hun, men hun fulgte hurtigt efter sin 4-årige datter, der holdt om hendes finger, da hænderne stadig var for små til at holde om morens varme hånd.

Inde i Melanies værelse dansede Melanies veninde, Chloe, rundt. Og hun lignede en perfekt kopi af en abe. Lorena fik bange anelser.

”Vent lige,” sagde hun, mens hun løb ud efter en mobil. Hun gik tilbage igen, så hun stod i døråbningen, men øjnene rettet mod de to børn, der ikke vidste hvad der skete.

En stemme lød i røret.

”Lorena. Er der noget galt?”

”Åh, Maxx. Det er forfærdeligt. Det er sket. Hun har fået hans evne. Hun kan ikke styre den, hvad skal jeg gøre?” Lorenas stemme knækkede.

Inde i røret kunne hun høre sin gamle ven Maxx sukke. Derefter talte han med en rolig stemme: ”Bare rolig. Jeg kommer straks over. Så ser vi på det. Har du det stadig?”

”Hvilket?” Selvom hun spurgte, vidste hun det allerede. Hun ville bare have det bekræftet for en sikkerheds skyld.

”Dæmonblodet.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...