Moments - One Direction

Louis og Kristen har været bedste venner siden, ja, siden forever! De er uadskillelige, lige indtil Kristen som 6 årig bliver tvunget til at flytte med sin mor til London. Det betyder at Kristen skal sige farvel til alt i Doncaster, også Louis. 13 år efter ses de igen, men hvordan er deres forhold? Og hvad sker der da Kristen finder ud af at hendes bedste ven nu er kendt?

24Likes
22Kommentarer
2774Visninger
AA

2. 1. Why worry when you're young?

 

Kristens P.O.V.

”Kris, søde skat. Kom ned og få morgenmad” Jeg rullede rundt så jeg lå med ansigtet ind til væggen. ”Jeg er ikke vågen!” Sagde jeg og begyndte at fnise.  ”Så bliver jeg vel nødt til at smide den pandekage, jeg har lavet til dig, ud” Jeg hoppede op af min seng. ”Jeg er vågen nu mor” Sagde jeg og strakte mine arme over mit hovedet. Hun grinte en smule inden hun vendte om og gik nedenunder. Jeg gabte og lod mit blik køre rundt i mit værelse. Alle mine bamser var sat pænt op i vindueskarmen og på gulvet foran vinduet. Jeg smilede for mig selv og løb så nedenunder.

Jeg sad og svingede med benene mens jeg nærmest proppede pandekagen ind i munden. Jeg sad og nynnede imens. Min mor var i gang med at tømme opvaskemaskinen.

”Louis kommer i dag. Jay tager jer med i parken” Sagde min mor og jeg kiggede over på hende med store øjne. Louis var min bedste ven. Der var ingen der nogensinde kunne skille os ad. Jeg sendte hende et kæmpe smil. Jeg slugte den sidste bid af min pandekage. ”Mor! Mor! Hjælp mig med noget tøj” Råbte jeg og hoppede ned fra min stol. Jeg tog fat i hendes hånd og trak i hendes arm hen mod mit værelse. Vi fandt en blå sommerkjole og min mor hjalp mig med at få den på. Hun redte mit hår igennem og lod det falde perfekt om mine skuldre. Det var langt, brunt og havde en smule fald i det. Hun satte en lilla spænde i foran for at holde noget af håret tilbage, så det ikke faldt ned i mit ansigt.  

Dør klokken ringede og jeg løb ud for at åbne. Da jeg åbnede stod Louis og hans mor, Jay, på dørtrinnet. Jay bukkede sig ned og tog mig op i sine arme. ”Hvor er du fin” Sagde hun og smilede. Jeg fniste og hun satte mig forsigtigt ned på jorden igen. ”Hej Boo” Sagde Louis og trak mig ind i et kram. ’Boo’ var er kælenavn han havde givet mig og det var kun ham der havde lov til at kalde mig det. Det stod ikke for noget, men rimede på Lou, som jeg kaldte ham.

”Hej Lou!” Sagde jeg og grinte igen. Vi slap hinanden og jeg vendte mig mod min mor som nu stod og snakkede med Jay. ”Vi ses mor. Vi går nu!” Sagde jeg og krammede hende hurtigt da hun satte sig på hug ved med. Derefter løb jeg udenfor til Louis, som var gået ud i forhaven. Jeg løb op ved siden af ham og tog hans hånd. Jay kom også op til os og vi begyndte at gå hen mod parken.

Der var en stor forsamling af mennesker i fint tøj henne i parken. Louis og jeg kom frem til at det var et bryllup. ”Boo?” Sagde han og kiggede ned i jorden. ”Hvad er der Lou?” Spurgte jeg og kiggede på ham med et kæmpe smil. Han kiggede op på mig. ”Tror du nogensinde vi bliver gift sådan?” Spurgte han og nikkede mod forsamlingen. ”Ja! Også skal jeg vi bo i et kæmpe lyserødt hus og en hel masse katte og kaniner! Det lover jeg!” Svarede jeg med en ivrig stemme. Vi begyndte begge at grine indtil Louis afbrød det. ”Skal det være lyserødt?” Spurgte han og lavede et ansigt der sagde ’aldrig i livet.’ ”Ja Lou. Det skal det, og det skal det, fordi jeg siger det, og når jeg siger det så skal det!” Han kiggede fortabt ned og jeg begyndte igen at grine.

”Og så skal vi have en kæmpe have til min enhjørning!” Udbrød jeg og fniste. ”Enhjørninger findes ikke dumme” Sagde han bare klogt og fniste lige som mig.

Vi brugte resten af dagen i parken. På at gynge, lege fange, lege i sandkassen og gemme os for Jay.

Vi sad i græsset. Vi plukkede græsstrå og små blomster for at lave en kæde. Louis var langt foran mig med hans. Han bandt den sammen så den dannede en cirkel. ”Her.. Jeg har lavet en krone så du kan være en prinsesse for evigt” Sagde han og lagde den oven på mit hoved. ”Prinsesse Boo” Sagde han stolt.

”Og nu er du en prins, for vi er gift og har et kæmpe slot, med katte og enhjørninger” Svarede jeg og fniste. ”Kom så i to. Tid til at tage hjem” Hørte jeg komme fra Jay og vi vendte os rundt. ”Allerede?” Klagede Louis. ”Ja, Kristens mor venter der hjemme med mad. I skal jo sove hos Kristen.” Sagde hun i en sød tone. ”Yaaay!” Udbrød Louis og rejste sig. Han trak mig med sig af sted hjem til mig.

”Godnat i to” Sagde min mor og slukkede lyset undtagen en lampe. Jeg var nemlig bange for mørket og skulle sove med en lille lampe tændt. Døren blev lukket på klem efter hende. ”Godnat Lou” Hviskede jeg ud i halvmørket. ”Godnat Boo. Sov godt og drøm sødt” Hviskede han tilbage og der blev stille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...