Mr. and Mrs. Bad - Jason McCann

Eleanor Hendrix lever sit liv i skyggen af sin far, mens hun betror sig Jason sine største hemmeligheder. Noget hun aldrig skulle have gjort. For mens hun er uskyldig, er Jason en kriminel, der kun har én grund, til at være Eleanors kæreste. Nemlig hendes fars penge. De mange milliarder han ejer, er noget Jason så hjertens gerne vil have fingrene i. Så da Lola Wood, der altid siger sin mening som hun føler den, og gør absolut det modsatte af hvad folk ønsker hun skal, træder til, bliver det pludselig endnu nemmere for Jason. Lola og Jason udfører skridt for skridt deres mesterplan, men ender det hele i sidste ende med at falde sammen? Både Eleanor og Lola lider af Amors pil mod den samme dreng, så er alting så sikkert som det burde være? Jason McCann er ikke ligefrem berygtet for at få folk nær døden for sjov.

112Likes
525Kommentarer
25270Visninger
AA

11. 9

Jeg vågnede op med en dejlig følelse i maven og kiggede ind i Jasons sovende øjne, troede jeg. For da jeg stille satte mig op og rakte ud efter min bh, hev han mig ned igen. ”Bliv liggende, du er naturlig smuk,” sagde han stille uden hans øjne var vågne. Jeg gjorde som han sagde og lagde mig ned til ham. Han åbnede sine øjne og aede min kind med hans hånd. Et smil bredte sig på mine læber og det samme hos ham.

Blidt kyssede jeg ham på panden og sagde: ”Jeg elsker dig, Jason,” sagde jeg til ham med et smil.  ”Det ved jeg,” var det eneste han svarede. Selvglad tænkte mit indre, men jeg lod det passere.

Efter at vi havde ligget og kælet lidt med hinanden valgte jeg dog at stå op, også selvom Jason ville have mig til at blive liggende. ”Bliv,” prøvede han igen, men denne gang ignorerede jeg ham. ”Jeg skal gøre mig klar, Jason – det burde du også, min far kommer hjem om en time fra hans overnatning i New York,” forklarede jeg ham og efter et lille støn var vi da begge op.

Døren lukkede efter mig fra badeværelset og jeg så Jason stå og smile til mig fra den anden side af sengen. Tøjet var det samme som i går, men han havde heller intet skiftetøj med. Min påklædning var dog en sød sommerkjole. Igen flirtede han med mig og gik så tættere på. Da han var tæt nok hviskede han mig stille i øret: ”Tak for i nat.” Jeg trak mig væk og gav han bare et blik der sagde: Jaja, Jason. Han opfattede det dog ikke sådan og kyssede mig bare ivrigt igen, mens hans hænder nærmede sig min numse, men så let skulle det ikke være.

Jeg tog hans hænder væk, ”ikke nu, du,” grinte jeg ham op i fjæset dog på en kærlig måde. ”Kan du ikke klare min charme?” spurgte han med for sjov og jeg gav ham bare elevatorblikket.

Jason var taget af sted og min fars bil kørte ind på parkeringspladsen udenfor. Faktisk havde jeg lyst til at se min far, men det nok bare fordi jeg var i rigtig godt humør. Jeg elskede selvfølgelig også min far, men han kunne bare være så irriterende, men jeg håbede det var en af hans bedre dage.

”Far!” råbte jeg glad, da han kom ind ad døren. Han smilede overrasket, da jeg gav ham et stort bamsekram. ”Nånå, leger vi nu fars lille pige ligesom i gamle dage?” spurgte han mig med et blink i øjet. Hans ord fik mig til at give ham elevatorblikket, men jeg mente det altid sødt.

Hans sætning ramte mig dog også lidt, ”gamle dage … jeg savner dem, far,” sagde jeg stille og kiggede ned i jorden. Han ved hvad det især var jeg savnede ved de gamle dage. Mor. Af og til overvejede jeg om far mon også savnede ham, men jeg kunne ikke se andet, men igen, han viste det ikke. Det var kun billederne fra hendes begravelse der viste hans følelser i blikket.

Selv ikke nu viste min far et udtryk i øjnene han kunne tyde, det eneste han sagde til mig, var noget jeg i lang tid havde længtes efter: ”Vi kan besøge hendes gravsten, hvis du ønsker?” sagde han til mig og smilede. Han var kun lige kommet ind ad døren, da jeg trak ham ud igen. Han forstod hvad jeg ville og låste hurtigt døren og gik med mig ud til bilen. Der gik ikke lang tid, før bilen var i gang og vinden blæste mit hår til alverdens sider i det blæsende forårsvejr.

Porten til kirkegården knirkede som altid, da jeg ivrigt åbnende den, eftersom jeg var nået herhen hurtigere end min far. Gravstenene lignede hinanden liggende parallelt i et mønster der dannede små firkanter. Mine ben gik så hurtigt de kunne uden at det larmede, ivrig efter at se mors gravsten. Det var en evighed siden, at jeg havde sat mine ben her, fordi jeg ligesom havde prøvet at leve uden at tænke på hende. Efter Jason var det nu gået meget godt, fordi han havde givet mig den kærlighed jeg havde manglet, siden hun døde for ti år siden. Ti år uden en mor, kan være svært til tider.

Min far nåede mig, ”stadig ligeså smukt,” smilede han mens vi kiggede på den flotte gravplads hvor min mor noget under jorden lå i en kiste – eller det af hendes krop der evt. stadig kunne være der, hvis ikke den var rådnet op. En blomst der var vokset i græsset ved siden af plukkede jeg op af det dugvåde græs og lagde den oven på stenen. Efter det tog jeg min fars hånd og klemte den blidt.

”Jeg elsker dig, mor,” sagde jeg, men min far afbrød mig lige efter: ” Mit ophold i New York – jeg mødte en kvinde herfra og hun kommer til middag i aften. Hun har en datter på din alder, hun hedder Lola.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...