Mr. and Mrs. Bad - Jason McCann

Eleanor Hendrix lever sit liv i skyggen af sin far, mens hun betror sig Jason sine største hemmeligheder. Noget hun aldrig skulle have gjort. For mens hun er uskyldig, er Jason en kriminel, der kun har én grund, til at være Eleanors kæreste. Nemlig hendes fars penge. De mange milliarder han ejer, er noget Jason så hjertens gerne vil have fingrene i. Så da Lola Wood, der altid siger sin mening som hun føler den, og gør absolut det modsatte af hvad folk ønsker hun skal, træder til, bliver det pludselig endnu nemmere for Jason. Lola og Jason udfører skridt for skridt deres mesterplan, men ender det hele i sidste ende med at falde sammen? Både Eleanor og Lola lider af Amors pil mod den samme dreng, så er alting så sikkert som det burde være? Jason McCann er ikke ligefrem berygtet for at få folk nær døden for sjov.

112Likes
525Kommentarer
25292Visninger
AA

20. 18

En varm hård hånd, strammede om min egen. Stille prøvede jeg at åbne øjnene, men lyset var for stærkt. ”Eleanor, kan du høre mig?” En mørk men samtidig blød stemme, snakkede til mig. Jeg kunne ikke genkende stemmen, eller håndtrykket, og fik til sidst åbnet mine øjne, tvunget af nysgerrighed.

”David!” nærmest råbte jeg og krammede ham med det samme, uden at vide hvordan omstændighederne var omkring mig. ”Hvor er det fantastisk endelig at høre din stemme,” sagde jeg til ham og smilede stille.

Han gengældte ikke mit smil, ”bare ikke rart, at det skulle ske på denne måde.” Han kiggede forsigtigt væk og jeg mærkede hans stemme var stille og at han var ked af det. Men over hvad?

”Hvad sker der egentlig her?” spurgte jeg ham, da det gik op for mig hvor jeg var. Hospitalet. Efter mit spørgsmål kom alt tilbage fra i går. Lemmen, kniven, Jason der var sindssyg – Jeg var i live. Tænk jeg var i live, efter alt det jeg havde oplevet i går.

David sukkede stille, ”du besvimede – over hvad ved jeg ikke, måske fordi du forstod hvad politibetjenten fik besked om?” David kiggede stille på mig. Han måtte vide, det var min far de havde fortalt om i går, det jeg med det samme var gået i sort over. Stadig var det ikke gået op for mig, at jeg aldrig skulle se min far igen. Aldrig høre hans åndsvage jokes igen, aldrig mærke hans kærlighed når nu den var der. At jeg var alene i denne verden, hvordan skulle jeg overleve?

”Min far,” afsluttede jeg, og David nikkede og krammede mig hårdt igen. ”Jeg er så ked af det på dine vegne, Eleanor. At du skulle blive truet på livet på den måde, det var sindssygt. Jason er sindssyg.

Jeg nikkede og gjorde mig enig, aldrig ville jeg se den psykopat igen: ”Jason vil altid være sindssyg, det gik bare aldrig op for mig, at det hele kun var en leg fra hans side. Kun for at få penge.” Jeg brød sammen og kiggede ned på gulvet. ”Jeg troede vi var alt, at han var min eneste ene, men at det hele bare var en åndssvag plan. Jeg skulle have lyttet til mine veninder, lyttet til min far.”

”Så hør på mig,” sagde David. ”Jeg ville aldrig, og jeg lover dig, aldrig gøre noget lignende mod dig.” Han smilede til mig og jeg smilede igen. Han sagde det langsomt og kærligt. Han mente det, og jeg troede ham.

”Tænk, David. Var det ikke for dig, ville jeg ikke sidde her nu. Jeg ville være død.”

”Det er ikke sikkert. Det var mig der fik dig i fare.”

”Tænk ikke på det sådan, hvis du ikke havde boet overfor, ville mit liv være et sort hul.” Vi smilede til hinanden og uden jeg nåede at reagere kyssede han mig blidt på kinden. Jeg mærkede en følelse jeg aldrig havde følt med Jason. En ægte kærlighedsfølelse. Jeg havde følelser for David. Utroligt når jeg kun havde kendt ham så kort tid, jeg måtte kæmpe imod. Jeg kunne ikke klare en kæreste lige nu. Ikke efter alt dette. En sorg jeg skal over, en kæreste der …

”Hvor er Jason egentlig?” spurgte jeg, da jeg gerne ville vide hvor jeg ikke skulle nærme mig.

David smilede glad, da han sagde: ”I fængsel. De fangede Jason og han har fået fire års fængsel på grund af andre ting han også har lavet i hans år. To drab har han også begået, men fordi pigerne var syge i forvejen, har de ikke tænkt så meget over det.” Han talte stille og roligt, så jeg hørte det hele. Det måtte være hans tidligere kærester han måtte have dræbt. Overraskende han ikke havde dræbt Lola.

”Og hvad med Lola?” Jeg spurgte af én årsag. Hun var stukket af uden nogle havde gjort noget. Havde de fanget hende?”

”Hun er på fri fod.” David stirrede mig ind i øjnene, der var mere han manglede at sige. ”Og hun … det var hende der dræbte din far, Eleanor.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...