The X Factor - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2012
  • Opdateret: 13 jun. 2013
  • Status: Færdig
Hailey Somer stiller op i det engelske X Factor. Hun går videre til boot camp og får Simon Cowell som mentor. Hun må dog erkende, at hun måske ikke har, hvad der skal til. Simon mener det modsatte, så han får Liam Payne til at komme. En dreng som ikke gav op, selvom Simon valgte at sende ham hjem første gang.

30Likes
84Kommentarer
3660Visninger
AA

8. Kapitel 6

 

Jeg smed avisen foran Simon med tårer i øjnene. "Hvorfor vil folk skrive sådan noget!?" Med et suk læste han gennem kommentarerne. "Men det er jo ikke sandt!" udbrød han, da han havde læst dem. Jeg prøvede desperat at holde tårerne inde, mens jeg kiggede på væggen. "Hailey, du skal ikke lytte på dem." Mit blik mødte hans, inden jeg spurgte: "Hvorfor? De har alligevel ret." En hånd blev lagt på min skulder, men det var ikke Simon. "Hvad sker der?" spurgte en ny stemme og samlede avisen op. Da han var færdig lød der et gisp. "Hvorfor fanden ville de skrive sådan noget."

Hun er ikke pæn nok til at kunne vinde.

"Kan du ikke holde en slappedag i dag, Hailey?" spurgte Simon og kiggede undersøgende på mig. "Nej, jeg skal øve," mumlede jeg stædigt.

Hun kom sikkert med, fordi det er aftalt spil.

"Liam, tag ud og hav det sjovt med Hailey. så er du sød." Liam nikkede og greb fat i min arm. Jeg rev den til mig og sagde lavt: "Jeg kan godt gå selv." Opgivende holdt han hænderne op foran sig og ventede til, jeg selv gik ud af døren. "Hvad vil du så lave?" spurgte han og smilede forsigtigt til mig. Jeg trak på skuldrene og kiggede ned i gulvet. Hvis bare det ville forvandle sig til et sort hul og opsluge mig. "Så går vi bare ud," mumlede Liam og begyndte at gå. Jeg sukkede, men gik alligevel med.

Hun ville være pænere, hvis hun tabte sig og fik en mindre røv!

Var min røv så stor? For at slippe for mine tanker, rystede jeg mit hovedet frem og tilbage. "Du skal ikke lytte til dem, Hailey." Jeg himlede med øjnene. "Det er lidt svært, er det ikke?" Liam stoppede op og fik mig til at gøre det samme. "Hailey, de lyver, okay? Du skal ikke tage dig af det." Jeg trak på skuldrene og gik videre, uden at vide, om Liam fulgte med. Det gjorde han, da jeg hørte hans skridt, der forsøgte at holde trit med mig. "Hailey, vil du ikke nok snakke med mig?" Jeg slog ud med armene og råbte: "Hvad er der at snakke om?!" Vinden blæste kraftigt og skubbede min hætte tilbage. "Oh my God! Det er Hailey Somer! Kan jeg få din autograf?" Jeg tvang et smil frem og skrev på hendes arm. "Sådan, søde." Hun holdt sin mobil over mod Liam, som hurtigt fattede det og tog et billede af os. "Tak," sagde hun glad og løb tilbage til sin familie. "Wow, det er første gang, at jeg har taget et billede af en berømthed med hendes fan." Han smilede til mig og skubbede til min hofte med hans egen. "Ja ja," mumlede jeg, men kunne ikke holde et smil inde.

Hun burde anskaffe sig en bøjle og få rettet de tænder, så ville hun ikke minde ligeså meget om en hest.

 

****

 

"Så, hvorfor begyndte du overhovedet at synge?" spurgte Liam, mens vi begge tjekkede menukortet. Vi sad på en Starbucks ovre i et hjørne, så ingen af os blev opdaget. "Jeg har altid elsket det, så det kom helt naturligt." Han nikkede, og vi sad lidt i stilhed. "Kom," sagde Liam og gik ud. "Liam, hvad skal jeg?" spurgte jeg irriteret.

Hun er en kælling, lige ud sagt.

"Syng," sagde han blot og ventede. "Hvad?" spurgte jeg. "Syng," gentog han. Med et skeptisk blik over i hans retning, begyndte jeg at synge 'Believe in me' med Demi Lovato. "I'm losing myself. Trying to compete with everyone else, instead of just being me. Don't know where to turn. I've been stuck in this routine. I need to change my ways, instead of always being weak." Flere personer stoppede og lyttede til mig synge. En berusende følelse spredte sig i min krop. Jeg elskede at synge! Da jeg var færdig, klappede folk og fortsatte deres rutine. Jeg var helt forpustet, mens et stort smil sad klistret fast på mine læber. "Se, derfor skal du ikke lade nogen eller noget komme i vejen for dig. Du er fantastisk." Om det var fordi jeg var overglad eller, fordi jeg ville have det sådan, så troede jeg ikke på, at han kun mente, at jeg var fantastisk til at synge. "Tak," sagde jeg og rødmede. Straks kom der en masse blitzer og mennesker, som råbte: "Liam, hvad med Danielle? Dater I? Er du Danielle utro?" Vi løb.

 

Da vi var tilbage og stod ved min dør, var der en akavet tavshed blandet med vores tunge åndedræt. "Så, godnat." Jeg grinede kort og sagde: "Klokken er kun seks." Han rødmede og rømmede sig. "okay, men farvel så." Jeg sagde selv farvel og gik så ind på mit værelse. Jeg stod lidt foran den lukkede dør, inden jeg rev den op. Der stod han stadig. En smuk og helt perfekt dreng. "Liam, jeg..." Hans læber mødte mine og kyssede mig desperat. Jeg lagde mine arme om hans hals og kyssede med. Han skubbede mig ind på værelset smækkede døren i. Et stort smil var på mine læber, men det afbrød ikke kysset. Brat trak Liam sig væk og gik langt væk fra mig. "Undskyld, jeg skulle ikke... det var en fejl, jeg har en kæreste." Mit smil stivnede. "Men du er bare så pokkers dejlig." Han kiggede over på mig med blanke øjne. Som i en drøm rejste jeg mig op og gik over til Liam. "Du må ikke være ked af det, for det er jeg ikke," mumlede jeg genert og kiggede op på ham. Han lænede hovedet tilbage og sukkede. Jeg tog fat i hans hoved og hev det blidt mod mig, så kyssede jeg ham igen. "Det var ikke en fejltagelse," hviskede jeg stille, da jeg trak mig væk fra ham. Med blide bevægelser hev jeg ham over til min seng, hvos vi lagde os i. Men selv der, da Liam kiggede på mig med så glade øjne, kunne jeg ikke ryste det af mig. Den sidste kommentar.

Hun fortjener ikke Liam. Langt fra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...