Almost lover

Endnu en sang-inspireret novelle fra mig af.

Him. Her. A pair of almost lovers.

9Likes
14Kommentarer
1790Visninger
AA

2. Strofe 2

”Sabrina! Hvor har du været?” lød min mors bekymrede stemme ude fra terrassen da jeg kom ind af døren. ”Jeg var sammen med Nathan!” råbte jeg tilbage. Min mor var altid bekymret for mig, lige siden dengang jeg havde brækket benet i et forsøg på at klatre op i et træ sammen med Nathan. Jeg huskede klart at på trods af smerten havde det været rart fordi Nathan havde taget min hånd og klemt den. Hans smukke øjne havde betragtet mig med en bekymring der havde fået det til at kilde i min mave. Dengang vidste jeg ikke hvad det var, men jeg formoder at jeg selv dengang havde været forelsket. In love som de så mange gange synger i sangene. I’m in freaking love

 

 

”Har du haft en god dag?” kom det fra min mor, som nu trådte ind af terrassedøren. Min mor var en høj, slank kvinde. På mange måder lignede vi hinanden, på andre ikke. Min mor havde rødbrunt hår som mig, men hendes øjne var grønne hvorimod mine var grå. Jeg havde altid misundt min mor hendes øjne. De var smukke, ligesom min mor selv. ”Den har vel været fin.” svarede jeg og trak ligegyldigt på skuldrene. Min mor vidste ikke at jeg havde følelser for Nathan. Hun vidste ikke engang at jeg pjækkede fra skole. Men hvorfor skulle hun også have grund til at mistænke mig for at pjække? Jeg holdt mine karakterer stabile og på et okay niveau. Så længe jeg kunne følge med, var det vel lige meget hvad jeg lavede i mellemtiden. Nathan pjækkede med mig. Hans karakterer var ikke for gode, men han sagde også altid at han efter skolen ville få sig et job så han kunne tage sig af sig selv og hvad der eventuelt ville komme derefter. Hver gang han havde sagt det, havde jeg, i al hemmelighed, håbet på at jeg var én af de ting der ’eventuelt ville komme derefter’. Selvom jeg godt vidste at det ikke ville ske. 

 

 

Efter en lille snak med min mor, en teknik jeg havde lært som ville forhindre min mor i at blive alt for nysgerrig, gik jeg ind på mit værelse og satte mig foran mit gammeldags skrivebord som min mor havde fundet på lossepladsen. Jeg tog en lille hvid bog frem. Det var ikke en dagbog, men alligevel var det den jeg betroede mine følelser til. Mine digte var altid mine egne følelser, hældt ud over papir.  Det var derfor klart at de fleste af dem handlede om kærlighed. Ugengældt kærlighed. Jeg slog op på en blank side og et enkelt vers, der havde siddet i mit hoved hele dagen dukkede frem for mit indre blik. Jeg begyndte at skrive. 

 

 

Goodbye, my almost lover, Goodbye, my hopeless dream. I'm trying not to think about you, Can't you just let me be? So long, my luckless romance, My back is turned on you. Should've known you'd bring me heartache Almost lovers always do

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...