Never been loved - One Direction

Alannah er aldrig rigtig blevet elsket, hendes mor forsvandt da hun var spæd, hun ved ikke hvem hendes far er og hendes bedsteforældre døde i en tragisk bilulykke da hun var 7. Næsten hele sit liv har Alannah boet på børnehjem, hun er blevet hånet, skubbet og mobbet.
Så da hun fylder 20, og modtager arven fra sine bedsteforældre, vil hun væk, væk fra sit barndomshelvede. Alannah vil lede efter sin mor, finde ud af hvem hendes far er, og måske vigtigst af alt; prøve og finde kærligheden.
Men vil det lykkes? Og hvad med alt den grusomhed, som Alannah langsomt får øje på? Vil hun finde sandheden eller dø i forsøget?

156Likes
301Kommentarer
26299Visninger
AA

15. Minder

 

Festen var på In, som nok er det mest eksklusive og dyreste diskotek i London. Det var så vildt, ser du In holder denne her ene kæmpe fest om året(den holder selvfølge normalt åbent alle andre dage), og man kan kunne kommer ind hvis man har en invitation, som man kun får hvis man er rig og berømt. Desuden går der rygter om, at alle de kendte slår sig helt løs til festen. For ingen udover deltagerne må få at vide, hvad der skete.

 Når men drengene, havde altså fået denne her invitation, og de måtte tage en ledsager med. Så jeg skulle med som Nialls date, og jeg kan sige dig, det var virkelig vildt. Alle går faktisk helt amok, og gør de underligste ting. Desværre kom jeg til at drikke for meget, arh det er virkelig svært at skrive det er her kære Dagbog, mine tårer triller allerede. Som jeg skrev før, kom jeg til at drikke for meget, hvilket medførte at jeg blev lidt for kærlig. Og jeg kom derfor til at kysse nogle forskellige personer, personer der ikke var Niall.  Dagbog det er virkelig svært at skrive det her, jeg har så dårlig samvittighed, og jeg ved at Niall er helt knust. For ser du, de personer jeg kom til at kysse, og det var altså ikke uskyldige tantekys, det var virkelig snaven igennem, de var Liam og Harry.

Jeg har det virkelig dårligt med mig selv, jeg troede aldrig, at jeg skulle blive den pige, der var utro. Men det er jeg altså nu! Dagen var utrolig fed, lige indtil det med kyssene. Jeg tror, jeg vil slutte af for nu. Niall og jeg, har et par ting vi skal have snakket igennem!

Din Blanche

Jeg kan mærke hvordan mine øjne løber i vand, jeg har sådant ondt af dem alle sammen. ,,Er der noget galt Alannah? Du græder,” lyder en mørk morgenstemme ved siden af mig, og en hånd aer blidt min kind.

,,Undskyld, det er ikke noget, det var bare noget i mors dagbog,” tårerne triller stadig ned af mine kinder, og jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg er så følsom lige nu.

,,Fortæl mig om det, det hjælper tit at snakke om tingene!” Harry stryger mig endnu engang på kinden, og giver mig et lille kys. Jeg har det allerede bedre, men fortæller ham om det alligevel.

,,Det var bare fordi, mor skrev om en fest i alle sammen var til, og så kom hun til at kysse dig og Liam.”

,, Åh jeg kan godt husker den fest. Blanche har vel forklaret om den?” Jeg nikker.

,,Okay, hvad der skete var: Da klokken nærmede sig 3, var vi alle sammen virkelig fulde - lige undtagen Liam. Blanche havde været ude og danse med Liam, også da der kom en rigtig sjæler, kyssede de hinanden til sidst. Du skulle have set Nialls ansigt, han brød helt sammen, og tog hjem med det samme, troede vi!”

,,Men hvad med dig? Du kyssede jo også med mor!”

,,Det var så dumt Alannah. Da Niall var gået, skubbede Blanche Liam væk, og var virkelig sur på ham. Så hun kom over til mig for at køle af. Vi snakkede meget sammen de næste par timer, og fik desværre hældt endnu flere drinks i os imens. Så da klokken nærmede sig halv seks, ville vi hjem ad. Vi fulgtes bare mig og Blanche. For ikke at falde, gik vi hånd i hånd, men da vi så kom udenfor, blev vi ligesom draget mod hinanden, og ja, du kan vel regne ud hvad det førte til. Hvad vi så ikke havde regnet med, var at Niall sad udenfor, helt opløst i tårer. Han kiggede på os, med det mest sårede blik, jeg nogensinde har set. Det var helt forfærdeligt, jeg har aldrig haft det så dårlig med mig selv!” Harry kan slet ikke se mig øjnene, mens han snakker.

,,Åh gud, hvordan blev i nogensinde gode venner igen?” Jeg har nusset Harrys hår, mens han fortalte, og nu er det helt uglet. Selvom der ikke er noget at grine af lige nu, må jeg smile lidt alligevel.

,,Jeg vil helst ikke tale… hey hvorfor smiler du sådan?” Jeg kan ikke lade være med at fnise,

,,Dit perfekte hår, er blevet en anelse fladt og uglet! men hvad var du ved at sige?”

,,Det ikke sjovt, men du kan godt tåle at se mig, når mit hår er grimt,” griner Harry.

,,Når men, hvad jeg var ved at sige, var at egentlig helst ikke vil snakke mere om det! Jeg vil meget hellere høre om din barndom. Det må da have været lidt surt, at vokse op hos dine bedsteforældre. Gamle mennesker forstår bare ikke ungdommen i dag vel?” siger han med et glimt i øjet, og referer vist lidt for sjov, til sin egen alder.

,,Altså nu er det sådant, at jeg slet ikke voksede op mine bedsteforældre.” Jeg kan mærke hvordan minderne om den rædselsfulde aften de døde, kommer til mig igen. Selvom det er svært, prøver jeg at fortrænge dem.

,,Hvad! Hvorfor?” Harry lyder lige så skræmt som Liam, og prøver så at rejse op. Desværre har han ligge misset dét, at vi stadig ligger helt viklet ind i hinanden, hvilket medføre at vi begge ender på gulvet.

,,Alannah! Skete der noget?” Harrys stemme er helt panisk.

,,Nej, bare rolig. Mit knæ er allerede bedre, og jeg landede slet ikke på det.” Siger jeg til ham, og kan høre et lettet suk.

,,Men Alannah, hvorfor boede du ikke hos dine bedsteforældre? Det var vi ellers helt sikre på!” Den sidste sætning fanger mig – Det var vi ellers helt sikre på – præcis det samme som Liam sagde, hvad sker der? Hvorfor tror de alle sammen, at jeg altid har boet hos mine bedsteforældre?

,,De døde, Harry. Da jeg var syv år gammel, var de involveret i en bilulykke. Så jeg kom børnehjem, og blev der til jeg var 18.” en ensom tårer lader sig dryppe ned af min kind, før jeg fortsætter. ,,Men hvorfor tror både dig og Liam, og de to andre, at jeg hele tiden har boet hos mine bedsteforældre? Jeg har jo slet ikke kendt til jeres eksistens, altså at mor kendte jer, før jeg begyndte at læse i dagbogen. Så hvorfor kender i så meget til mig?”

,,Du var en rimelig stor del af vores liv, mens din mor stadig var her! Din mor og Niall var jo kærester, og de boede sådan set sammen,” siger Harry, og hans øjne forsvinder i mindernes skær. Gad vide om Harry ved hvorfor mor og Niall forsvandt, og hvem der er min far. Jeg har helt glemt at spørge ham.

,,Harry, ved du hvorfor mor og Niall forsvandt, og hvem min far er?” Mine fingre krydses bag min ryg, jeg håber virkelig han ved det.

,,Desværre Alannah, ingen af os ved det. De forsvandt bare en dag! Og hvem din far er, ved jeg heller ikke. Din mor ville aldrig ud med det.” Harrys stemme lyder trist. Jeg har ondt af ham, det må have været hårdt dengang.

,,Men Alannah, skal vi ikke hellere snakke om noget andet? Du kan fortælle mig lidt om dine bedsteforældre?” Harrys smukke øjne, ser direkte ind i mine, og jeg smelter helt indeni.

,,Altså jeg kan ikke huske så meget om dem, men du må vel have mødt dem. Så måske kan du fortælle mig noget?”

,,Nej, jeg mødte dem aldrig.” Harry ser eftertænksom ud i et par minutter, og siger så:

,,Jeg har en ide!”

,,Hvad er det?” Jeg kan mærke hvordan håbet stiger i mig.

,,Vi skal undersøge dine bedsteforældres død.” Jeg ser undrende på ham.

,,Hvorfor dog det? De døde jo i en bilulykke,  hvad er der at undersøge om det?”

,,Jeg undrer mig bare over, at vi ikke fik noget at vide. Det er jo trodsalt en af os, der er din far!” mit hoved ryger straks op, hvad mener han dog med det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...