One Direction - You and I.❤

This is not a lovestory. This is a story about love. - Citat fra filmen: (500) days of Summer.
Emma på 18, hun stikker af hjemme fra, Irland. Hendes forældre slår hende, og de er alkoholikere. Derfor stikker hun af, til London.
Hun bor på bænke, og arbejder i en købmand, og får råd til take away mad hver dag. Hendes forældre har glemt hende, og hun har det frygteligt.
Men pludselig en dag, sker det umulige.. Og Emma, kommer ud på en spænende, og farlig rejse, med en dejlig person.

41Likes
57Kommentarer
9705Visninger
AA

5. Kapitel fem.

Solen brød igennem, vinduet. Den blinkede? Jeg åbnede øjnene, og gned mig i øjnene. Niall sov stadig. Jeg kiggede ud af vinduet. Det var ikke sollys, det var paperazi. De tog en masse billeder. Jeg prikkede blidt til Niall, som vågnede lidt efter. Jeg rejste mig, og trak gardinerne frem. Det blev mørkt, og lyset var væk. Niall mumlede, og satte sig op. "Hvad?" Spurgte han. "Ja du ved," Sagde jeg, og trak gardinerne fra. Han blev blændet af, blitzlys. "Nej! luk!" Råbte han. Jeg gjorde som han sagde. 

Jeg tog mit tøj på, og gik ned i deres stue. Drengene var ikke oppe. Jeg gik rundt, i deres værelser. Jeg gik ind til Zayn, og kildede ham på maven. Han døde af grin, og rejste sig. Jeg gjorde det samme ved de andre. Jeg begyndte, at tage jakke og sko på. Men de sagde igen. "Bliver du ikke og spiser?" Jeg tænkte, jeg skulle på arbejde klokken 14. Jeg nikkede, og tog tøjet af igen.

Vi spiste spejlæg, og bacon. Det kunne ikke bliver bedre. - Det kunne det ikke.

Jeg takkede, da vi var færdige.

"Nå vi ses," Sagde jeg, og gav dem kram og kindkys.

De vinkede, og jeg forlod dem i træhuset.

 

"Hvor var du i går?" Spurgte min chef. Som i øvrigt, hedder Elenore. Jeg smilede. "Jeg var sammen med One Direction," Sagde jeg. Jeg var ved at knække sammen, af grin, da jeg så Elenores store øjne. "Seriøst?" Spurgte hun. Jeg nikkede. "Vil du møde dem?" Spurgte jeg hende. Hun nikkede bestemt, og vred sig som en baby.

Jeg begyndte at arbejde. Der kom ikke mange kunder, men det var kunde nummer 10 der kom ind. Det var One Direction. De lod som om, de ikke kendte mig, og studerede nøje de friske råvare.

"Hej drenge," Sagde jeg til dem. "Hej Emma!" Sagde de alle i kor. Jeg smilede, og arbejdede videre. Niall afbrød mig, og stod foran mig. "Vil du med, til vores næste koncert?" Spurgte han. "Den er her i London." Jeg tænkte. Og tanken: "VI kender jo ikke hinanden" vrimlede rundt i mit ansigt. "Så kan vi lære hinanden bedre at kende," Sagde han. "Altså. Alle drengene selvfølgelig!" Han rødmede en smule, kunne jeg se. Jeg nikkede. "Nice. Det vil jeg gerne," Sagde jeg. Han nikkede, og smilede stort.

Drengene klappede ham i ryggen. Jeg kunne hører, de spurgte ham: "Ville hun så med charmetrold?" - Det var sikkert bare mig. Da drengene, var gået, stod Elenore forstenet til kassen. "Aah," Sagde hun. "Louis er sød. Ved du hvor gammel han er?" Spurgte hun. Ja det vidste jeg. "Han er 20," Sagde jeg. Hun så lettet ud. "Dejligt!"

Louis og Elenore, kunne være et godt par, tænkte jeg, da jeg havde fri, og gik med min løn i hånden.

Jeg havde Niall i hovedet. Hvordan han havde ligget sig ved siden af min i nat. Jeg tog mit kredit frem. Hvor mange penge havde jeg mon? Jeg havde svoret at jeg kun, brugte kreditkortet til nødsituationer.  Jeg ville gerne købe en mobil, så kunne jeg komme i kontakt med drengene. Jeg gik hen til en mobilbutik. Jeg kiggede på en Sony. Jeg tog mit kreditkort frem. "Hvad koster den?" Spurgte jeg en ansat. "2000," Sagde hun. Jeg nikkede. "Så køber jeg den!"

Jeg havde 6000 på kortet. Jeg stjal, det fra min far. Han var jo alligevel ligeglad.

Mobilen skulle jeg lige lærer at kende. Jeg havde også købt taletid. Men hvis jeg arbejdede hver dag, skulle de nok komme til at passe sammen.

Bare jeg havde Nialls nummer. Jeg ville hvide, hvornår der var koncert. Jeg måtte besøge dem igen.

Jeg gik en kilomet, og så deres søde hus igen. Niall spillede fodbold med Zayn i haven. "BØØH!" Råbte jeg. De skreg, og sprang en meter op i luften. "Det er bare mig," Sagde jeg. Niall smilede, da han så mig.

"Hvornår er der koncert?" Spurgte jeg Zayn. "Om 2 timer," Sagde han. Niall holdt sig i baggrunden. Men jeg gik ind foran ham, og smilede stort. Jeg bed mig i læben. "Jeg har lige købt en ny mobil. Vil du være, min første kontakt?" Spurgte jeg. Niall tog sin iphone frem. "Hvis jeg må få dit," Sagde han. Vi udvekslede numre, og så bredte der en tavshed. Zayn var gået ind, og vi stod bare og kiggede på det nyslået græs.

"Skal vi gå ind?" Spurgte han pludselig. En lettelse tog over. "Ja!" Sagde jeg.

Drengene piftede, da de så os gå ind. Niall lavede en grimasse. "Hold kæft!" Sagde han. Drengene forstod konceptet, og så på deres pc i stedet.

"Må jeg blive her indtil koncerten?" Spurgte jeg Niall. - Og kun Niall. Han kiggede på drengene, og fangede deres blikke. De nikkede. "Ja klart," Sagde han. Han smilede, så jeg kunne se hans søde bøjle. Hans skæve tænder, og søde læber. Jeg havde det som om, jeg stod foran Taylor Lautner. Jeg lavede det samme smil. "Fedt!" Sagde jeg, og lagde mig til rette i sofaen. pludselig mærkede jeg Nialls hånd på min ryg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...