Kunst, mord og hemmeligheder

Bidrag til Mord på museet. Historien foregår på Vendsyssel Kunstmuseum. Et mordoffer bliver fundet på museet. Offeret er George Malhour, en engelsk kunstner og kunstsamler, der bor i Hjørring. Sascha Devereaux og hendes makker Kin Berg bliver sat på sagen, som viser sig at være mere vidtrækkende end de forestiller sig og også indeholde hemmeligheder, som kommer frem i lyset

3Likes
1Kommentarer
1248Visninger
AA

3. Kapitel 3

Tilbage på museet er Karin Vedel ikke at finde. Museet er lukket for publikum. Men der bliver åbnet for dem af en ældre dame, Else Mendelsohn, som normalt står for billetsalget. Hun fortæller at hun har afvist journalisterne og at Karin ikke vil komme tilbage mere i dag. De får dog hendes nummer. Ved de noget om en loge eller klub, der skulle mødes her på museet. Nej, forsikrer Else. Det har jeg aldrig hørt om. Er der mulighed for at vi kommer ned i kælderen. Else ser på dem. Sascha tror først at hun vil protestere. Selvfølgelig kan I. Hun fører dem ned af trappen. De ved ikke hvad de skal kigge efter. Kim går langs nogle reoler og Sascha kigger på de mange malerier der står her i magasinet. De går længe bare og kigger. Til sidst giver de op for nu.  De takker Else Mendelsohn. De forlader museet igen. Der er noget med den kælder, siger Sascha. Ja siden rengøringskonen har sagt det – kan det have noget med George Malhour at gøre?. Sascha trækker på skuldrene.

Hun ringer Karin Vedel op. Hun ringer et par gange, før der er bid. Vi har et par spørgsmål, vi gerne vil stille. Karin indvilger, og de aftaler at de skal komme ud til hendes hus på Grundtvigsvej. Karin Vedel bor alene og hendes hus er indrettet stilrent, lyst og med masser af moderne farverig kunst. De sætter sig i en lysebrun lædersofa. De taler først om det frygtelige mord på Jette Hansen. Sascha spørger til logen. Karin Vedel ser meget overrasket ud. Jo det er rigtigt, at der er en forening af kunstinteresserede, der mødes engang imellem. Og du er medlem. Hun nikkede spagt. Vi forstår, at George Malhour også var medlem. Ja det er korrekt. Kendte du ham så rigtig godt. Altså bedre end du først sagde. Nej det vil jeg ikke sige, men jeg talte med ham når vi mødtes. Han var meget interesseret i moderne kunst, ja kunst generelt. Han har en meget imponerende samling, som han gerne fortalte om. Desuden har jeg været på et af hans kurser i maleri. Sascha så opmærksomt på hende. Noget tyder på, at der er noget i museets kælder. Kender du noget til det. Karin Vedel så uforstående på hende. Kim fortæller om Jette Hansens sidste ord. Jeg kender ikke til noget med kælderen og jeg kan ikke forestille mig hvad det skulle være. De tager af sted igen.

Kim og Sascha tager ind til stationen. De må være færdige med rapporten om George Malhour. Og rigtig nok ligger der en hilsen fra ”Dupont og Dupont”. Han var død mellem kl. 2 og 4 om natten. Han var stukket ned med en spids genstand, en formodet kniv eller dolk ud fra de skader han havde pådraget sig. Han havde strittet imod sin overfaldsmand og han havde hudrester under neglene fra den formodede overfaldsmand. Han må have taget fat i ham. Han var ikke død med de samme og han var blevet stukket flere efterfølgende. I alt havde han i alt ti stiksår hvoraf flere var dødelige.

Wetterstrøm kalder dem begge ind på kontoret. Sascha bemærker at han har listen liggende på bordet. Wetterstrøm fortæller at Felicia kommer tilbage i aften og at han har aftalt et møde om formiddagen næste dag. Han giver Sascha listen og da han giver hende den, siger han med en underfundig stemme, at han ikke forventer, at de vil få noget ud af listen. Jeg kender de fleste ret godt og kan ikke forestille mig, at nogen af dem er blandet ind i noget af det her. Sascha læste listen igennem. Foruden Wetterstrøm, borgmesteren og Karin Vedel stod der navnene på to kunstnere Albert Glintvad og Suzan Kilic, en forretningsmand Benjamin Huss, en skuespiller Daniella Oxholm samt forfatterne Arne Hammershöi og Theo Wellin. De havde nok de skulle afhøre. De blev enige om at stoppe for i dag.

Sascha tog hjem i lejligheden. Hun varmede lidt suppe og satte sig i sofaen og så tv. De nævnte de to mord. Viste billeder af George Malhour. Og talte om hans karriere indenfor kunstverdenen. Hun zappede videre. Så lidt af en serie og lidt af et naturprogram. Da hun slukkede, fik hun lyst til en cigaret. Hun gik ud på balkonen. Har ikke røget et stykke tid. Kom til at tænke på Bjørn. Det var ham der fik hende til at holde op med ryge. Hun ville ikke tænke på ham. Hun var kommet over ham. Var hun sikker på. Hun følte trætheden i hele sin krop og skyndte sig i seng. Hun tog en bog frem, hun ikke rigtig kunne komme i gang med. Det var en kærlighedsroman. Vand til elefanterne. Hun læste lidt. Slukkede lyset. Og drømte om museet.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...