Kunst, mord og hemmeligheder

Bidrag til Mord på museet. Historien foregår på Vendsyssel Kunstmuseum. Et mordoffer bliver fundet på museet. Offeret er George Malhour, en engelsk kunstner og kunstsamler, der bor i Hjørring. Sascha Devereaux og hendes makker Kin Berg bliver sat på sagen, som viser sig at være mere vidtrækkende end de forestiller sig og også indeholde hemmeligheder, som kommer frem i lyset

3Likes
1Kommentarer
1127Visninger
AA

1. Kapitel 1

Kunst, mord og hemmeligheder.

 

Museet var helt stille. Stille som graven. Kriminalassistent Sascha Devereaux havde ikke været på Vendsyssel Kunstmuseum før. Hun interesserede sig ikke synderligt for kunst, men hun kunne dog genkende Poul Anker Bechs billeder på væggene. Hun havde de sidste par år haft rig mulighed for at gå på kunstmuseer, da hun havde været i Paris og arbejde. Men hun havde hellere brugt sin sparsomme fritid på at slentre gennem gaderne, se på kirker, besøge hendes franske venner og drikke cafe latte på cafeerne. Sascha var halvt fransk, hendes franske far havde mødt hendes danske mor, som havde arbejdet hos en modedesigner i Paris. Sascha havde boet i sine første år i Frankrig og talte fransk ligeså godt som dansk. Da hun skulle i skole var de flyttet til Danmark. En dag som i dag som var regnfuld og blæsende, kunne hun godt savne solen og Frankrig, men hun var trods alt glad for at være tilbage. Hun havde flyttet sin base fra København og var kommet til Hjørring, midt i den jyske muld. Hun så på sin makker. Kim Berg. Hun drillede ham med at hun nogle gange ikke forstod et kvæk af hvad han sagde. Hvilket bare bevirkede, at han tillagde sig en mere udpræget snøvlende udtale. Til både hendes store fortrydelse og moro.

Denne morgen var de blevet udkaldt til museet, da en mand var blevet fundet i en af museets sale. De var ikke engang mødt ind, før de fik besked af knogleknuseren, deres chef, Peter Wetterstrøm, om at tage ind til museet hurtigst muligt. Sascha var kørt ud for at tage Kim med. Han havde poser under øjnene, røde øjne og skægstubbene havde han ikke nået at fjerne. Er du frisk spurgte hun. Ja ja har bare haft en hård nat. Sille ville ikke sove igennem. Hun græd fra kl. 2. Sille var kun tre måneder og Sascha havde hørt på hvor fantastisk hun var. Sascha synes det klædte Kim godt at være blevet far, det gav en anden nuance, så han ikke kun var den hårdkogte strisser.

Da de kom ud til gerningsstedet, blev de mødt af museumsinspektøren, Karin Vedel. Hun virkede lettere panisk, men hvem ville ikke være det i denne situation. Hun fortalte dem, at det var Jette Hansen, rengøringskonen, der havde fundet ham tidligt i morges, da hun mødte ind på arbejde. De spurgte hende om hun kendte manden. Hun nikkede. Det er en gæst, der kommer meget her. Han hedder George Malhour, han er maler, og han har en stor samling malerier. Jeg har holdt møder med ham nogle gange for at planlægge en udstilling af hans danske samling. Er han udlænding, spurgte Sascha. Ja han er englænder, han kom til Danmark først som turist nogle somre og så endte det med at han flyttede hertil. Han har fortalt mig hvor stor pris han satte på den danske natur. Kim havde endnu ikke sagt noget, så Sascha fortsatte. Vi bliver nødt til at tale med alle ansatte på museet. Karin nikkede. Ved du om han havde noget familie? Ja jeg ved at han har en dansk kone. Han har nogle gange haft hende med herind. Sascha bad hende om at vise dem hen til liget. Karin tøvede. Hun fortalte, at hun ikke havde set ham endnu. Kim vågnede lidt op og spurgte om der var nogen, der havde rørt ved noget. Nej forsikrede hun. Jette blev selvfølgelig forskrækket og gik derfra med det samme. Hun er stadig i chok. Er hun derhjemme. Nej hun sidder på mit kontor. Vi får fat i en psykolog og vil gerne tale med hende senere. Karin viste dem ind i en stor hvid sal. I en lille niche lå han. Det var som om han havde forsøgt at rejse sig op og han lå halvt op af væggen som havde en blodrød plet. Saschas mave vendte sig. Det her vænnede hun sig aldrig til. Mødet med ofrene ramte hende altid og hun blev grebet af en tristhed, at nogle menneskers liv skulle ende så meningsløst. Kim kiggede nærmere på George Malhour. Det ser ud som han er blevet stukket ned. Sascha nikkede. Hun havde ikke brug for at se nærmere på offeret. Denne del hadede hun ved sit arbejde. Opklaringsarbejdet bagefter elskede hun. På et tidspunkt havde hun tænkt på at opgive karrieren indenfor drabsafdelingen og søge indenfor et mere udramatisk spor. Men efter de sidste par år i Paris havde hun oplevet så meget og var blevet endnu mere fascineret af den mørke side af menneskets sind og ikke mindst den forståelse af de mekanismer der kunne få mennesker til at dræbe. Og hun fik adrenalinsus af at jagte mordere og udtænke mulige sammenhænge. Derfor var hun her stadig. Hun så på det hun kunne se af George Malhours ansigt og kunne se at det nærmest var forkrampet. Mon ikke teknikerne dukker op, sagde hun og så på Kim, der gabte. Sascha undersøgte de forskellige døre og vinduer og konstaterede at der ikke var tegn på indbrud. Lad os gå ind og tale med museumsinspektøren mens vi venter, sagde hun til Kim.

Karin Vedel lagde sin mobil i det øjeblik, de trådte ind ad døren. Sascha så undersøgende på hende. Ved du hvad han kan have lavet her på museet midt om natten. Karin så op og sagde så at hun virkelig ikke kunne forestille sig hvad han havde foretaget sig. Hvordan har han kunne kommet ind, spurgte Kim. Karin så på ham med plirrende øjne. Han har vel brudt ind ikke. Det var også vores første tanke, men der er ikke tegn på det nogen steder, tilføjede Sascha. Karin sagde ikke mere og de nåede heller ikke at spørge om mere før ”Dupont og Dupont” dukkede op. De to havde været i gamet længe og havde gået op af hinanden i så mange år, at de var begyndt at minde om hinanden. Deres rigtige navne var Søren og Walter. De talte kort med Sascha og Kim og gik så i gang. De var effektive men bagefter var de ikke til at pumpe for informationer. I kan læse vores rapport. Kim vrissede. Der er ikke mere at gøre her nu. George Malhours afsjælede krop ville blive afhentet og de skulle have fat i hans kone og gennemføre afhøringer. De gik ud i den friske luft. Sascha trak luften ned i lungerne, mens Kim tændte dagens første cigaret. Marlboro. Sascha kiggede på statuerne udenfor museet. De stod ranke som vagter og var meget farvestrålende og blanke i overfladen. Midgårdsormen bugtede sig længere nede og blev holdt oppe af nogle mænd. Der var springvand og små bassiner. Hun tænkte, at det var en smuk plads men den lå meget skjult.

De steg ind i bilen. Hvad siger du, skjuler Karin Vedel noget for os, spurgte Kim. Måske. Jeg kan ikke tænke nu, jeg har brug for en kop kaffe på stationen for at komme i gang, Jeg ringer til Georges kone, ringer du til Berit eller Knud. Vi skal have en psykolog til at snakke med rengøringskonen, så vi kan afhøre hende. Jep. De drejede på politistationen, som ikke lå så langt fra museet. Før i tiden havde museet endda lagt endnu tættere på. Kim kunne huske at han dengang for mange år siden havde set en udstilling sammen med sin daværende kæreste Jonna, som var meget kunstinteresseret. Det var en udstilling, hvor en af installationerne var udformet som en domstol. Figurerne havde været meget groteske, de var ansigtsløse og de havde virket sært angstprovokerende på ham. Sjovt nok mindedes han altid kunstværket når han skulle ind i en retssal.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...