Mysteriet i Nighthill

Diana og hendes bedste ven June finder et lig efter en af deres klassekammerater. Det bliver startsskuddet til en række mærkelige ting, der sker for de to piger. Da June forsvinder, en mystisk fremmed dukker op og skolens mest populære pige har været væk i flere uger, indser Diana at hun må gøre noget. Samtidig kan hun ikke forstå hendes tvillingbrors kolde attitude mod hende. Hader han hende?

1Likes
5Kommentarer
1138Visninger
AA

3. Diana

Skoven var så grøn og frodig på denne tid af året. I luften kunne man fornemme hvor fugtigt og kølig, den var her til morgen, og det nød Diana. En gang imellem under køreturen kunne hun finde på at sætte farten op, lade cyklen køre af sig selv og lukke øjnene for at kunne mærke det. Hvilket dejlig fornemmelse det var. Næsten som at flyve.

 Hun stoppede op at hun fik øje på Junes rulleskøjter, der lå lænet op ad et egetræ nær vejkanten. June var der altså. Men hvor var hun så nu?

 "Når der er du?" lød en stemme fra den anden side af vejen.

 Diana vendte sig og fik øje på June, der, for et øjeblik siden, ikke havde stået lænet op ad træet, der stod overfor hendes rulleskøjter.

 "Godmorgen June," hilste Diana. "Har du sover godt?"

 June gabte som en doven kat og svarede: "Som en engel. Tante Sara derimod klager over at hendes førerhund har hylet hele natten, men jeg hørte nu ikke noget."

 June har boet hos sin blinde faster Sara Lancaster, siden hendes far døde. Hendes mor var stukket af for mange år siden og havde sluttet sig til en eller anden hjernevasker-cult og har ikke givet en lyd fra sig siden. 

 Selvom June aldrig gav udtryk for at det nagede hende, så vidste Diana godt at hun aldrig havde tilgivet sin mor for at svigte hende. Men de talte aldrig om det.

 "Fik du købt smør og det hele?" spurgte June og lod sine fingre glide gennem det nøddebrune hår.

 Diana nikkede og holdt indkøbsposen frem. De spiste deres morgenmad et stykke ind i skoven, men ikke alt for langt væk til at de kunne se vejen. De sad og snakkede om skole og om hvad de skulle lave i sommerferien. De to piger var meget forskellige fra hinanden. June var en, der fik vilde ideer, som straks skulle afprøves, mens Diana var mere en stille person, som følger med. Men det var det, der grundlaget for deres venskab: Accept.

 "Ved du hvad jeg glæder mig mest til ved denne her sommerferie?" spurgte June, mens hun tog en bid af en halv rundstykke med smør.

 "Næh," svarede Diana.

 "At vi slipper for Marge Makepeace."

 De nikkede begge i enighed.

 Marge Makepeace var skolens mest populære pige. Af den type, som går i mærketøj, dater hver eneste hot fyr så lang hendes øje rækker og ser ned på andre, der giver et tegn på at ikke prise hende.

 Deres nemesis.

 "Men Marge har jo ikke været i skole i lang tid," mindede Diana June om.

 "Hun er sikkert i en eller anden baglokale på en natklub, proppet med sovepillet og alkohol, så hun ikke kan finde ud af hvad der er op og ned."

 Diana rullede med øjnene. Det var typisk June at komme med sådan skøre foreslag.

 "Men hvad skal I lave i sommeren?"

 "Jeg ved ikke hvad Magnus skal lave, men jeg vil prøve at få mig et feriejob hos Jackson Inn."

 "Nå, ja," sagde June. "Det fortalte du mig om den anden dag. Fik du sendt ansøgningen?"

 Diana nikkede. "Jeg er træt af at ikke gøre noget hver eneste sommer i de sidste mange år. Hver eneste morgen ved morgenmaden, spørger Magnus altid: 'Har du ikke andet at lave end at glo, mens jeg æder?'"

 June kluklo. "Selvom din bror er iskold, så må jeg indrømme, at du laver normalt ikke ret meget i ferierne."

 "Men nu skal det være anderledes," lovede Diana, mens hun lagde hånd på bryst. "Denne her sommer bliver anderledes. Det kan jeg mærke."

 "Tja, lad os nu ikke begynde at forandre sommeren med at komme for sent i skole. Klokken er mange."

 

 Mens kørte af sted ud af skoven, sang de en af Evanescences sange. De kunne ikke synge rent, men det var de ligeglade. De var i alt for godt humør..., indtil de fik øje på noget midt ude på vejen.

 "Hvad er det?" spurgte June. "Der ligger nogen og sover ude på vejen. HALLO. FLYT DIG."

 Men skikkelsen flyttede sig ikke. Da de var kommet lidt nærmere, så de at der var noget unaturligt ved den.

 "Det er et lig," udbrød June og skøjtede af sted.

 "Hvad?" Diana smed cyklen fra sig og løb til hende.

 Liget var en dreng på deres alder. Han var iført en motorcykeljakke og flænsede jeans. Hans frisure var et kopi af Elvis Presleys og han manglede den ene støvle.

 De genkendte ham.

 Lige foran dem lå Jeremy Wilson.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...