1 mellem 2

Jeg finder kærligheden på en måde, som de fleste nok ikke tror kunne lade sig gøre.
Advarsel: seksuelle scener i enkle kapitler.

5Likes
2Kommentarer
1351Visninger
AA

3. Mødet

Jeg stod ved mit spejl og børster mit hår. Jeg havde sat en CD på og skruet højt op, for nu havde jeg jo huset for mig selv. Det var en af de gode sange der blev spillet, så jeg sang med. Selv om det ikke lød så godt.

Det var storebededag, far og mor var taget på miniferie sammen, Magnus overnattede hos en ven og Kristian tog hjem til en af sine klassekammerater tidligere på dagen. Far og mor tog af sted i går og ville komme hjem igen i næste uge. Magnus ville komme hjem engang i eftermiddag, og Kristoffer ville vel komme uventet, som altid, i løbet af dagen.

Da jeg var færdig med at børste håret og skulle til at lukke skabet, var der et knivblad sat mod min hals.

”Kig på dit eget spejlbillede og ikke andet, forstået?” sagde en skarp stemme. Jeg nikede svagt.

”Hvem er du?” fik jeg sagt bange.

”Det skal du slet ikke tænke på.”

”Men...” sagde jeg og drejede hoved lidt lige indtil at kniven blev presset hårdere mod min hals. ”Det er forstået.”

”Godt,” sagde han. ”Luk øjnene.”

”Hv - hvorfor?” spurgte jeg, men gjorde det alligevel.

”Fordi du skal have bind for øjnene.”

”Må jeg selv tage det på? Jeg hader når folk giver mig bind for øjnene og så binder mit hår med i knuden.” sagde jeg hurtigt. Det var sandt, det skete hver gang.

”Så lad gå da, men ingen numre for så skærer jeg halsen over på dig!”

Jeg sank an klump og tog stoffet for øjnene og var omhyggelig med ikke at binde mit hår ind i. Da jeg havde taget det på, tog han kniven væk, men kun for at tage mig lige lidt for hårdt i overarmen.

”Hvad laver du?”

”Hold kæft og lad vær med at stritte imod, eller det bliver værst for dig selv!” Han smed mig på noget blødt, jeg mærkede forsigtig og opdagede til min forbløffelse, at det var min egen seng jeg lå i. Jeg hørte at han tog noget frem og tænkte at det nok var kniven, men han tog fat i mine håndled, lagde dem så de dannede et X. Han bandt et eller andet rundt om dem.

”Hvad laver du?” gentog jeg.

”Sagde jeg ikke du skulle holde kæft?!” snerrede han tilbage. ”Og nu ligger du bare helt stille eller det bli..”

”Ja ja, eller det bliver værst for mig selv. Det har jeg fattet!” svarede jeg igen, også selvom jeg vidste at det var en meget dårlig ide.

”Hold kæft og lig så stille!”

”Okay, men du behøver altså ikke at spytte!” Så kom kniven frem igen.

”Hold. Så. Kæft!”

Jeg nikkede skræmt. Jeg håber ikke, at han gør noget med den kniv, tænkte jeg.

ZRAAASH! Jeg kunne føle et pust på mave, og det måtte betyde at... Oh shit! Der røg min sommerkjole! tænkte jeg. Jeg kunne mærke knivens kølige od mod huden, der langsomt, men forsigtigt, gled op under min bh. Så forsvandt kniven fra min hud og det samme med min bh, der åbenbart lige var blevet skåret op. Shit, shit, shit! Han gør det ikke, han gør det ikke, han gør det ikke! Men det gjorte han.

”Ah!” udbrød jeg, da han tog min ene brystvorte i sin mund og bed lidt til. Han havde lagt kniven væk igen, for begge hans hænder gled ned over min mave og den ene fortsatte ned i mine trusser. ”Stop!” sagde jeg. ”Please.” Men hans svar var bare, at bide lidt hårdere.

”Aaa-h!” Han gav mig finger. Det var både dejligt og ubehageligt på samme tid. Jeg lå og gispede og blev ved med at sige nej og stop, mens han bed og gav mig finger.

En skarp smerte gik igennem mit underliv, da han tilføjede to fingre mere. Selv om jeg var blevet våd og min krop prøvede at overtage, så gjorde det så ondt, at jeg troede at jeg ville dø.

Ind imellem, når jeg sagde av, så slap han den ene brystvorte, men tog så fat i den anden.

Så stoppede han helt, men desværre kun for at tage mine trusser ned. ”Nej!” sagde jeg højt og pressede benene sammen. ”Lad vær.”

”Stop det piveri og spred de ben!” sagde han bestemt. ”Eller skal jeg selv gøre det?”

”Prøv. Jeg er stærkere end jeg ser ud,” gav jeg ham igen og klemte hårdere sammen. Jeg vidste godt at det var nyttesløst, men jeg havde stadig mod nok til at prøve.

Han lagde en hånd på hvert af mine knæ og gav mig en sidste chance. ”Spred dem!”

”Nej!”

Da begynde han at skubbe mine ben fra hinanden, og han havde godt nok en masse kræfter til at gøre det med. Han fik dem fra hinanden og ned mod sengen, hvorefter han trak mine trusser af.

Jeg gispede og bed mig i læben, da han slikkede min knude. Hårdt. Han bed også lidt i mine kønslæber, men det der var mest foruroligende var da han gled op over maven op til brysterne igen, bed lidt, og videre op ad min hals. Jeg skød hagen i vejret for at undgå hans mund og tunge. Jeg skal fandme ikke kysses af ham! tænkte jeg. Han lagde sin højre hånd på min den tilsvarende kind, og tommelfingeren under min hage. Jeg prøvede at fjerne mit hoved, men han holdte det fast, så jeg ikke kunne flytte hovedet, så jeg prøvede i stedet at lukke min mund hårdt sammen for at holde han ude. Han opgav vist for hånden holdte ikke mit hoved fast, men var nede og nive min ene brystvorte hårdt. ''A-a-ag!!'' stønnede jeg. ''Ah...'' Jeg havde let åben mund da, og det var det han havde håbet på, for lige efter lukkede hans mund sig over min. Jeg kunne slet ikke finde ud af at trække vejret af ren og skær forskrækkelse, og vrede, så jeg hostede, da han gav slip.

”Var jeg for hård?” sagde han med en lav stemme. ”Bare rolig, det bliver værre lige om lidt!” Og så løftede han mine ben op og fra hinanden, hvorefter han tog sine bukser ned og kom langsomt op. Da han var halvt oppe, stødte han hårdt til. Jeg skreg og bed tænderne sammen efter mit smerteudbrud, fordi han stødte til igen og igen. Jeg flyttede lidt rundt på mine arme for at finde en nogenlunde behagelig stilling, men den eneste jeg fik ud af den var en lille knæk i venstre skulder og en værre stilling, så jeg besluttede mig for at ligge stille selv om resten af min krop fik rytmiske gennemstød af, den stadige ukendte fyr, der voldtog mig.

Han trak sig ud og flyttede sig lidt væk. ”Vend dig om.” sagde han.

Jeg rystede på hovedet.

”Vend dig så om!”

”Nej!” svarede jeg og rystede på hovedet igen. ”Ikke mere, jeg beder dig!”

”Vend dig om,” sagde han højt, tog fat i min venstre skulde, ”NU!” skreg han og rev mig halvt om på maven. Der lå jeg med en skulder der sikkert var ødelagt og ondt som ind i helvede i underlivet, og lå og hulkede. ”Læg dig helt ned på maven!”

”Me-men det gør ondt i mine ben...”

”Gør det eller du ved, hvad der sker!”

Jeg vendte mig om, så godt jeg nu kunne med venstre arm, og prøvede at få mine ben og højre arm til at lystre. Jeg lå og hulkede bagefter, men stoffet for mine øjne opsugede tårerne. Han tog en hånd og greb fat i mit hår og hev mit hoved tilbage, og førte sit hoved helt tæt på min kind. ”Nu lover du vel at være sød og gøre som jeg siger,” hviskede han ind i mit øre. ”Ikk’?!” Han greb hårdere til.

”A-a-ahr!” var det eneste jeg kunne komme med, men jeg fik nikket en enkel gang.

”Godt,” sagde han og slap. ”Op med røven!”

”Jeg kan ikke..” græd jeg. ”Mine ben... Jeg kan ikke mærke dem.”

”Så gør jeg det selv, hvis du er så fucking hjælpeløs!” Han tog fat om min hofte og trak mig opad, så min røv stak lige op i vejret, og trængte ind igen. Smerten i underlivet blev værre og værre for hvert stød, og det samme med min højre arm. Da han slap min hofte faldt jeg helt sammen, og han røg automatisk ud. Jev var sikker på at jeg blødte.

”Du er håbløs!” sagde han og gik ned fra sengen og satte sig neden for i stedet.

”Vil du ikke være sød at skære mine hænder fri? Please!” spurte jeg bedende.

”Fint.”

”Tak. Hvad med stoffet?” spurgte jeg lidt nervøst og gned mine ømme håndled, så godt som jeg nu kunne.

”Stoffet? Du mener bindet for dine øjne? Nej det må du ikke tage af.” svarede han ligeglad. Jeg følte efter resterne af min kjole med min gode arm, den anden dunkede stadig. Jeg fandt den skåret kant af min natkjole, hev i den og opdagede at jeg lå på den. Jeg hev den ud fra under mig og dækkede mig så godt jeg nu kunne med den. Et gik ikke så godt, som det godt kunne have gået.

”Hvorfor?” svarede jeg igen, spørgende og nervøst. Jeg lå på sengen med ryggen til ham, forhåbentlig.

”Fordi jeg siger det.” Endnu koldere svar end før.

Stilhed. Meget længe kunne man kun høre vores åndedræt. Jeg undrede mig lidt over, hvorfor han ikke gik, men også over noget andet.

”Må jeg spørge dig om noget?”

”Hvorfor ikke?”

”Er det alvorligt, hvis det at jeg ikke kan føle mine ben, at det spreder sig op til min hofte”

”Hvad?! For helvede! Det gør jeg bare ikke, har du en mobil et sted?”

”Over på mit skrivebord, hvorfor?” Men jeg fik ikke noget svar, med mindre man kan kalde det et svar, at han hurtigt tastede et nummer ind og tog den op til øret meget utålmodigt. ”Hvem ringer du til?” ville jeg vide.

”Vær' lige stille lidt ikk’? Alarmcentralen? Ja, jeg sidder her med en tilskadekommen pige.”

Jeg kunne ikke høre, hvad der blev sagt i den anden ende af røret, men han sagde i hvert fald, at han nok skulle vente. Han stod lidt og trippede med foden hørte jeg, da han sagde noget ind i telefonen igen. ”Hallo? Ja, jeg sidder her med en tilskadekommen pige. Øjeblik.” Han vendte hoved om mod mig. ”Hey, hvad for en adresse er det her?”

Jeg fortalte ham min adresse, men var ikke alt for tryg for at give ham den, men han talte i telefon med alarmcentralen, så det gik vel.

Han gentog adressen ind i telefonen. ”Hun kan ikke føle sine ben og jeg tror hendes ene arm er gået af led... Kun en... Hvor lang tid sagde du? Okay.” Pause. ”Er der noget jeg kan gøre for at hjælpe, imens I skynder jer herover? ... Okay, det skal jeg nok.” Han lagde på, og gik over til mig og stod og kiggede på mig.

”Hvad er der?” spurte jeg.

”Du ville gerne have bindet af, ikke?” spurte han i stedet og lagde en blid hånd ovenpå det.

”Ja?” sagde jeg overrasket. ”Men hvorfor i alverden har du skiftet mening. Før måtte jeg ikke få det af, men nu må jeg godt?” Jeg trak stoffet fra min kjole tættere ind til mig. ”Du er skør.”

”Måske,” sagde han. ”Hvad hedder du?”

”Fuck you! Du har lige voldtaget mig, for helvede!” Kæft, hvor er han irriterende, tænkte jeg.

”Ja, og lige nu er jeg rigtig ked af det. Jeg ønskede ikke at dette skulle ske.”

”At hvad skulle ske?!”

”Det er det, jeg ikke ved! Men vær nu sød at sige mig, hvad du hedder.”

”Mmmmrh... Josefine.” sagde jeg til sidst.

”Okay Josefine, og du vil gerne vide, hvem jeg er ikke?”

”Øh.. Ja. Og nej.”

”Nåh, men okay,” sagde han og tog om stoffet og hev det af. Jeg missede mod det skarpe sollys efter mørket, Jeg drejede hovedet og kunne se et omrids af en fyr, der var ældre end mig selv. Lyset gav mig også en mild hovedpine. Lidt efter så jeg, at han havde rødt hår. Jeg skreg. ”Hvad er der?” spurte han forskrækket.

”D-du-du er Sebastian!”

”Hvordan ved du det? Ikke mange kender mig.”

”D-du har rødt hår, o-og jeg så din ring i spejlet. Du er fra Night Shadows, Slagelse's værste bande!” Jeg lukkede øjnene hårdt i og prøvede at trække min skulder op til mit øre.

”Josefine…” sagde han og lagde en hånd på min kind, men jeg flyttede mit hoved og gemte ansigtet i madrassen. ”Lad nu vær, jeg prøver at hjælpe dig..”

”Måske, men det er EFTER, at du gjorde det galt!”

”Det ved jeg, og jeg er ked af det! Det er aldrig sket for mig før! Se nu på mig, Josefine,” bad han.

”Nej,” græd jeg og snøftede lidt. Han lagde en hånd på mit hoved og strøj mig over håret. ”H-Hvad laver du?”

”Shh, Josefine. Jeg prøver bare på at hjælpe dig, så vær nu sød at lade mig gøre det, indtil ambulancen kommer, ikke?”

”O-okay,” snøftede jeg stille. Jeg lå og tænkte lidt, da jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde bind for øjnene mere. Jeg åbnede dem og så et sløret omrids af Sasosi. Jeg kunne ikke fokusere og var svimmel, selv om jeg lå ned, jeg kunne ikke se ham mere. Min hovedpine var også blevet værre. Jeg kiggede lidt rundt, men så ingenting. ”Hvor er du?”

''Hm? Jeg er lige her. Kan du ikke se mig, jeg er her hos dig!'' sagde han oprevet. Stemmen kom fra et sted ved siden af mig, men jeg vidste ikke hvor.

Jeg kunne mærke noget varmt på min skulder.

 

Så blev alt sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...