Ulvenes klang

Året er 2050. Alle kender alt selv dem der er menneske kender til varulve. Men vampyre. Folk siger man er tosset hvis man siger man kender en vampyr. Men Everlin er den eneste der tror på alting findes. Og da Everlin møder en varulv bliver hun både nysgerrig og en smule bange. Den varulv hun mødte er en god ven af vampyrene og vil ikke tøve med at sige til dem at de skal dræbe hende. Everlin søger derfor tilflugt hos en gammel veninde der gled fra hende. Hun finder ud af at hendes veninde er blevet bidt af en varulv. Uheldigt nok den selvsamme som hun mødte. Everlin må nu prøve at tage kampen op alene uden nogen til at hjælpe. Men.... Kan hun undgå at blive dræbt eller bidt? Og frem for alt. Vil hun overleve kampen?

6Likes
16Kommentarer
1152Visninger
AA

4. Mødet igen

Jeg gik udenfor fordi det var fritkvarter. Jeg håbede virkelig at jeg kunne tale med den her dreng på min alder uden han var omgivet af hans vampyr venner. Det håbede jeg virkelig. Så fik jeg øje på ham. Midt i skolegården. Jeg gik målbevidst over til ham. Men uheldigvis var han omgivet af sine venner. Men jeg var modig. Jeg gik direkte over til dem og sagde: "Må vi lige snakke sammen under fire øjne? Alene?" "Bare gå," sagde drengen. Jeg kiggede godt på ham. Han havde gyldenbrune øjne og sort pjusket hår. "Hvad vil du jæger?" spurgte han mig. "Jeg vil vide hvorfor du er omgivet af vampyrene," sagde jeg lige ud. "Hvorfor jeg er venner med dem? Det er da for nemt. Jeg er venner med dem for at de kan ordne alt mit beskidte arbejde," svarede han, "Hvad hedder du egentlig?" "Everlin. Hvad hedder du?" spurgte jeg. "Mikkel," svarede han. Han kiggede godt på mig. Gennemborede mig for at være helt ærlig. "Du ved godt at det snart er fuldmåne igen ikke også?" spurgte jeg. "Nej. det er fuldmåne den 6/5," svarede Mikkel. Jeg gad ikke lytte mere på ham så jeg gik væk. Hans venner gik over til ham igen og jeg overhørte et per af tingene.

"Hej!" råbte jeg da jeg var kommet hjem. "Hej!" svarede Michael. Jeg smed min taske fandt mine lektier frem og begyndte at lave dem. Jeg sad og mumlede ting som "15 gange 15. Fuck den er svær." Jeg har aldrig været helt god til gange eller dele. Jeg prøver at lave dem og så når jeg kommer i skole igen så må de jo bare være forkerte nogen af dem. "Har du brug for hjælp?" spurgte Michael. "Nej tak ikke lige nu," svarede jeg.

En halv time senere var jeg endelig blevet færdig med mine lektier og jeg skulle snart have mad. Jeg gik ind på mit værelse og tændte for musikken. Jeg var stor fan af Lukas Graham så jeg havde et par plakater hængende på væggene og jeg havde næsten alle de plader han havde udgivet. Jeg satte en af pladerne på med min yndlings sange Ordinary Things og Drunk In The Morning. "Der er mad!" råbte Michael. Jeg stoppede musikken og gik ud af mit værelse. "Drunk in the morning i´m calling you," nynnede jeg. Jeg så på bordet og så det var frikadeller vi skulle have. Det fik vi altid hvis Sara ikke var hjemme, men ude og lede efter pure wolfs. Det havde Michael lettest ved at lave. "Det smager godt," sagde jeg.

Efter maden gik jeg ind på mit værelse og tændte musik-afspilleren igen og sang med på Ordinary Things.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...