Ulvenes klang

Året er 2050. Alle kender alt selv dem der er menneske kender til varulve. Men vampyre. Folk siger man er tosset hvis man siger man kender en vampyr. Men Everlin er den eneste der tror på alting findes. Og da Everlin møder en varulv bliver hun både nysgerrig og en smule bange. Den varulv hun mødte er en god ven af vampyrene og vil ikke tøve med at sige til dem at de skal dræbe hende. Everlin søger derfor tilflugt hos en gammel veninde der gled fra hende. Hun finder ud af at hendes veninde er blevet bidt af en varulv. Uheldigt nok den selvsamme som hun mødte. Everlin må nu prøve at tage kampen op alene uden nogen til at hjælpe. Men.... Kan hun undgå at blive dræbt eller bidt? Og frem for alt. Vil hun overleve kampen?

6Likes
16Kommentarer
1154Visninger
AA

3. En helt almindelig dag. Eller måske ikke

"Fik du en i aftes?" spurgte min adoptiv mor Sara. "Nix. Var lidt uheldig," svarede jeg og grinede. "Michael sover stadig. Han er træt efter nattens jagt," sagde Sara. Jeg gik over til gryden med grød i. Jeg tog en skål og hældte grød ned i. Så tog jeg sukkeret og hældte noget på. Jeg glædede mig meget til skolen. Jeg skulle dele invitationer ud fordi jeg snart holdte hallowenfest. "Her er dine invitationer til festen," sagde Sara. "Tusind tak Sara," sagde jeg. Så hørte jeg et gab. "Godmorgen," gabte min adoptivfar Michael. "Godmorgen," sagde jeg. 

Jeg pakkede min taske og huskede invitationerne. Så tog jeg min ipod og satte den til at spille Lukas Graham Ordinary things (søg på den på youtube hvis du ikke kender den). Så tog jeg høretelefonerne i ørene, gik udenfor, tog min cykel og cyklede til skole.

"Undskyld jeg kommer forsent. Var længe ude i går," sagde jeg til min lære da jeg kom ind. Så gik jeg hen til min plads og satte mig. Så så jeg Kate sad med en blyant og et stykke papir. Så sente hun papiret over til mig. Hvorfor kom du for sent? stod der. Senere, skrev jeg tilbage.

"Nåh. Hvorfor kom du for sent?" spurgte Kate. "Jeg var længe oppe igår. Ude og lede efter ulve. Du ved..." svarede jeg. Jeg havde stadig billedet af ulven i mit hoved. Da den så bedene på mig. Så så jeg en jeg syntes jeg havde set før. Han lignede den ulv jeg så igår. Ja nu så jeg det. Den samme øjenform. Eller sådan cirka. Men uanset hvad var den den hvide ulv jeg havde set igår. Jeg tror også at han kunne genkende mig. Det her var ikke ligefrem en normal dag. Han var den ulv der var løbet væk i aftes. Jeg kunne genkende ham. Det var let. Han lignede den ulv han havde inden i sig selv. Når mennesker bliver bidt af en ulv kommer deres indre ulve til at ligne deres menneskekroppe. Men man kan ikke kun blive bidt. Og selvfølgelig kan man blive dræbt af en ulv, men det er ikke det jeg mener. Jeg mener man kan også udføre et ritual. Dem der bliver bidt bliver kun halvt og forvandles kun ved fuldmåne. Dem der udføre blodritualet bliver rigtige ulve og forvandles hver nat. Dem der bliver rigtige ulve bliver også kaldt pure wolf. Men lige præcis ham her han var halv. Og han var omgivet af... "Det er løgn. Vampyre!" sagde jeg. De gik ud af biblioteket og forsvandt. "Du ved jo godt vampyre ikke findes Everlin," sagde Kate. "Det er jeg sikker på de gør," svarede jeg en smule irreteret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...