Never let you go[JB] 13+

Lauren har i største delen af sit liv boet hos sin mor, men efter 5 år uden kontakt til hendes far, får de bag Laurens ryg aftalt at hun skal bo hos sin far i den lille by kaldt 'Stratford'.. Her falder hun dog hurtigt til, og får mødt en masse nye venner... Og Justin Bieber. - Hvem havde ikke set den komme? Justin falder hurtigt for den anderledes og smukke Lauren, men ikke uden forhindringer som en forladt Selena, knuste hjerter, hævn, jalousi og intime scener. Hvor ender dette dog henne, og vil Lauren nogensinde lære at leve med sin fars hemmelighed... [Læsning er på EGET ansvar da der kan forekomme skældsord og intime scener]

24Likes
24Kommentarer
2605Visninger
AA

1. Fremkomst.

 

Klokken var ikke mere end 9, men jeg er alligevel allerede færdig med at pakke ned. Jeg skulle flytte ned til min far som boede i en lille by i Canada. Fedtfedtfedt. Min mor og far havde været skilt i omkring 10 år, så jeg var på en måde opvokset med det, men efter alle 10 år hos min mor, var begge mine forældre åbenbart blevet enige om at jeg skulle flytte over til far. Ikke at jeg ikke var glad for det, men alligevel.. de havde nok ikke lige overvejet at hele mit liv er her, mine venner, min skole.. og Andrew.. åh Andrew. Han var skoles flotteste dreng, uden tvivl, men oven i det var han også så sød og bekymrede sig om alt og alle. Jeg havde haft et crush på ham det sidste 2 år, og for kun 2 uger siden begyndte vi at hænge mere og mere ud sammen, og gær hvad? Han kyssede mig i fredags.. Men nu er jeg jo så nød til at flytte,.. IKKE GOD PLANLÆGNING! Jeg slukkede hurtigt lyset og kiggede en sidste gang ind på værelset hvorefter jeg smækkede døren i bag mig og skrumlede ned af trappen med mine 80.000 kasser og kufferter. Mor rystede svagt på hovedet da jeg var nået ned for enden af trappen. ”Og nu har du fået sagt farvel til alle dem du skulle sige farvel til?” spurgte hun og greb ud efter nogen af kasserne som stod stablet for enden af trappen. ”ja, det tror jeg nok” sagde jeg og smilte svagt. Allerede nu vidste jeg hvor svært det ville komme til at blive at skulle sige farvel til mor. Hun havde altid været som en god veninde for mig.. ikke som en mor.  Hun kørte stille sin hånd hen over mit hår og sukkede så igen. ”Det bliver mærkelig ikke at have din støjende musik herhjemme mere. Der kommer til at være så tomt…” sagde hun så og kiggede ned i jorden. ”jeg er sikker på at du kan høre det hele vejen fra fars hus hertil.. Jeg skal nok skrue liiiidt højere op så vi er helt 100% sikre!” sagde jeg og grinte kort. Mor smilte og valsede så ud i bilen med kasserne. Jeg tøffede hurtigt efter mor og satte mig ind i bilen. Mor kom efter 5 minutter med en kop varm kaffe og pose slik. Jeg kiggede på hende og smilte. ”Ja, vi skal gøre i 5 timer, noget er jeg vel nød til at spise?” sagde hun og satte kaffekoppen i kopholderen og spændte derefter sikkerhedsselen. Jeg spændte også min og rettede sædet lidt tilbage. ”Canada.. here we come!” hviskede jeg for mig selv og lukkede derefter øjnene. ”søde, vågn op.. Laureeen” sagde mor og ruskede svagt i mig. Jeg slog øjnene op og kiggede rundt.. ”Hvad skal jeg?” sagde jeg og satte mig ret op. ”jeg går lige ind på toilet, skal du med?” sagde hun og smilte. Jeg rystede på hovedet. ”nej ellers tak, jeg vil helst bare blive siddende her” mumlede jeg og lagde mig tilbage i sædet igen. Da hun var ude af syne tændte jeg hurtigt for radion og nynnede med på sangen.. Det var rihanna.. jeg kunne ikke lige sætte mig på hvad det nu var sangen hed, men den var god. Vi trillede ind i den indkørsel hvor der ved siden af lå et ret stort hus.. mit nye hjem.  Det var stort og hvidt med ret store vinduer. Det var faktisk.. enormt. Jeg kiggede på mor ”Du sagde ikke noget om at han var rig?” sagde jeg og måbede. Mor små grinte bare af mig og nikkede overmod huset ” der er vidst nogen der venter på dig..” hviskede hun og lukkede stille øjnene. Jeg smilte let og skubbede døren op og så først at far pludselig stop foran mig.. "Laruen.." sagde han og kastede sine arme om mig.. Jeg blev en anelse forskrækket men tog hurtigt mine arme om ham og lod hans varme krop  kramme min.. Jeg var den der trak sig ud af krammet da det blev for langtrukket.. Jeg havde en blandet følelse i maven da han tog et skridt tilbage og så på mig. hans øjne var indrammet med rynker. han så gammel ud. jeg havde heller ikke set han i 5 år så han måtte være 50 nu.  Jeg kunne med det samme kende hans lyseblå øjne, jeg havde nemlig arvet mine fra hans. Han afbrød mig i mine tanker med at udbryde: "Nå Lauren. jeg har så meget at vise dig, så skulle vi ikke tage at komme af sted og rundt i huset?" sagde han og smilte et varmt smil. jeg så tøvende på mor og sank den klump der sad fast i halsen.. tårene truede med at bryde frem, men jeg ville ikke græde. Så ville mor se hvor ondt det gjorde på mig, og så ville hun have det dårligt med at tage af sted, og hun skulle ikke have det sidste billede af mig hvor jeg græder..Så jeg trak hende hen til mig og krammede hende hårdt og længe ind til mig.. Da hun trak sig ud kunne jeg hurtigt se hendes tårer i øjenkrogende og jeg sank igen. "Jeg elsker dig mor.. jeg kommer til at savne dig" sagde jeg.. Hun nikkede og tørrede en tåre væk: "jeg elsker også dig skat.. men vi snakkes ved i aften, og så husk du kommer jo hjem.." og så stoppede hun.. "Hjem og besøger mig om en måndes tid" fortsatte hun. Jeg nikkede og vinkede hvorefter hun satte sig ind i bilen og kørte hurtigt væk igen.. og nu faldt mine tåre ned af kinderne. "Åh skat. du skal ikke græde, du ser hende jo snart igen" sagde far og lagde hurtigt en arm om mig. Jeg nikkede og tørrede en tåre væk.."Det ved jeg, men det er bare så hårdt at sige farvel alligevel." mumlede jeg og kiggede op på far som sendte mig et smil. "Vil du se dit værelse? jeg har lige fået renoveret mit kontor og det andet badeværelse sammen så det nu er et værelse med badeværelse til.. Og så en lille overraskelse ved siden af.." sagde han lumsk og grinte. Jeg smilte og kunne nu slet ikke vente med at komme ind og se huset.. Jeg fik en god fornemmelse i maven da far skubbede døren op og mit blik først fangede en stor vinteltrappe med det smukkeste mønster.. Jeg skulle nok falde til her..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...