Gyser

Det er en gyser historie jeg har skrevet for nogle uger siden.

0Likes
1Kommentarer
742Visninger

1. Fru. hansen

 

Det var midnat, og fru. Hansen var ude på kirkegården for at besøge hendes mand, som dødede i 1900-tallet. Fru. Hansen gik der ud hverdag da det blev midnat. Hun havde købt en blomst, som hun lagde på hans grav. Hun hørte noget bag sig. Hun kiggede og så en skygge, men som forsvandt. Hun så den tre gange, den tredje gang lignede det en bekendt en. Den stod lige foran hende, hun kunne genkende skyggen det var Hr. Hansen, hendes mand. Hun blev bange og skreg. Hun vidste ikke hvad hun skulle. Hun løb ind i kirke, og sad ved stolene. Hun hørte en stemme som kom deroppe fra. Hun gik langsomt op af trapperne for at se hvad det var. Da hun var nået derop så hun en mand, hun turde ikke gå længere frem for han så uhyggelig ud. Han havde en lang sort kappe på, også så hun ikke andet for han stod med ryggen til. Hun gik langsomt ned af trapperne, hun kunne stadigvæk hører ham tale. Hun tror han talte med sig selv, for der var ingen ved siden af. Hun kiggede op, mens hun gik ned af trapperne hun kiggede ikke hvor hun gik. Da hun var kommet ned stødte hun ind i noget. Hun kiggede foran sig og så at det var et bord, som var serverede til 13 personer. Bordet havde ikke været der før, og hun kunne heller ikke høre manden længere. Hun gik ud fra kirken, og hen til sin mands død. Hun opdagede at han var blevet gravet op, der var ingen dernede. Da hun så det blev hun meget bange. Hun gik rundt om kirkegården for at se om der var nogle, men hun kunne ikke finde nogle. Hun hørte nogle gå bag hende det lød som ham manden deroppe. Hun kiggede men hun kunne ikke se nogle kun hører dem. Hun gik tilbage. Hun så to mænd så hun gemte sig i en busk, og kiggede på dem. Den ene var ham manden deroppe som var en vampyr. Den anden vidste hun ikke hvem var. Hendes hjerte bankede meget hurtigt. Vampyren så meget uhyggelig ud, han var helt hvid i hovedet. Fru. Hansen listede langsomt ud af buske, for hun ville hjem. Hun kom til at træde på en gren, så de begge kiggede hen imod hende. Hun blev bange og løb hjem. Hendes ben var ikke så stærke til at løbe meget længere, hun stod stille og kiggede bagved der var ingen. Fru. Hansen tænkte på den anden mand. Hun havde set hans hoved da de kiggede imod hende, og hun syntes at det lignede hendes mand. Fru. Hansen gik langsomt hjemad hun var blevet meget træt. Idet hun hørte en gren knække begyndte hendes hjerte at banke igen meget hurtigt. Hun kiggede rundt om sig, men der var helt stille. Hun hørte den grenen igen, da så hun en gå forbi bag hende. Det var manden, han kom hen til hende og stod lige foran. Han sagde ikke noget, det var hendes mand, hun så ham lige i øjnene. Han gik igen og kom ikke der var heller ikke nogen lyde eller noget, det hele var helt stille. Fru. Hansen gik hjem i fred, ingen larm ingen vampyrer eller skygger. Hun gik og tænkte på dagen, mange spørgsmål havde hun i hovedet. Og det med hendes mand. Det var meget gyseligt, hun har altid besøgt ham på kirkegården, og der har aldrig sket sådan noget. Det var den mærkeligste dag nogensinde. Da hun var kommet hjem lagde hun sig på sofaen og så lidt tv. Hun lukkede øjnene for hun var meget træt, så hun prøvede at sove. Det kunne hun ikke alligevel så hun åbnede øjnene og så en stå lige foran hende. Det var hendes mand. Hun var lige ved at løbe, men han holdte hende. Han kunne ikke tale han bevægede kun sin mund. Fru. Hansen kiggede på hans mund, for at vide hvad han sagde. Hun fandt ud af at han sagde "HJÆLP!" men det sidste vidste hun ikke hvad han prøvede at sige. Han virkede meget sødere end på kirkegården, hun gik hen i køkkenet for at lave en kop te til ham og hende. Han prøvede at råbe til hende at hun ikke skulle gå, men hun kunne ikke hører ham. Da hun gik i køkkenet så hun en mand med en sort frakke "BANG".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...