Pelle


0Likes
0Kommentarer
877Visninger
AA

2. Wilhelm

 

”Hvor har du været” spurgte hans mor, der han var kommet hjem. Han sagde ikke, at han ledte efter Wilhelm, men i stedet sagde han at han gik en tur udenfor. Han var ikke Antboy mere for i dag. Nu var han Pelle. Hans dragt hang på en bøjle. Pelle lagde sig på sin seng, og sagde til sig selv, i morgen ville han lede efter Wilhelm igen. Pelle blev træt og faldt i søvn. Da det blev lyst vågnede Pelle han skulle ikke i skole, for det var weekend. Han var så træt og havde ikke lyst til at rejse sig op, men det blev han nødt til for han skulle lede efter Wilhelm. Pelle gik ned for at spise lidt morgenmad. Da han blev færdig gik han op for at tage sin antboydragt og løb ud. Han vidste ikke helt hvor han skulle lede for han havde ledt overalt. Han gik hen på skolen for at se om han var der. Han kiggede henne ved cyklerne og så, at han havde glemt sin cykel, som lå ved siden af Wilhelms cykel. Der Antboy så Wilhelms cykel tænkte han, at Wilhelm var på skolen et sted. Han ledte og ledte. Til sidst blev han træt, og lagde sig på græsset. Antboy kiggede op på taget, og så en skygge. Det lidte Tvillingerne, skyggen kom tættere og tættere. Til sidst opdagede Antboy at den kom tættere og tættere fordi, at den hoppede ned på ham. Han kunne ikke nå at rejse sig op, der skyggen var kommet ned så han at det var Wilhelm. Han var faldet ovenpå Antboy. Wilhelm kiggede mærkeligt på antboydragten, antboy sagde, det var en dragt som han selv havde lavet. Antboy spurgte Wilhelm hvor han havde været. Wilhelm sagde, at han havde været hjemme, men det troede antboy ikke på.

Antboy syntes at det var mærkeligt at Wilhelm lindt Tvillingerne, der han hoppede ned fra taget, og der han løb bag mig der de skulle løbe fra Tvillingerne. Og det var også mærkeligt, at der ikke skete ham noget. Antboy tænkte sig om. De rejste sig op og gik lidt rundt i byen. Pelle lagde sin antboydragt ned i tasken og var Pelle Nørhmann. Pelle tænkte hvad det var der var galt med Wilhelm for han var meget mærkelig og alle de ting som der skete, var også meget mærkelige. "Hvor blev du af, der du løb efter mig?" Wilhelm tænkte sig om og sagde til sidt " Jeg skulle hjem." Pelle vidste ikke helt hvad han skulle sige. Der de havde gået lidt i byen, sagde Wilhelm at han skulle hjem. Pelle og Wilhelm gik så hjem. Da Pelle kom hjem lagde han sin taske op på sit værelse, og gik ned til sin mor. Moren spurgte igen hvor han havde været, men det var det samme svar som i går, han havde bare gået rundt. Pelle blev træt, så han gik op på sit værelse og sov.

Det blev morgen og Pelle ville ikke ud i dag og være antboy, han ville bare være hjemme. Han sad oppe på sit værelse og læste i nogle tissemyre bøger, som han havde lånt på biblioteket. Det var det eneste han lavede den dag. Hans mor sad nede i stuen og så tv. Pelle syntes at bøgerne var gode, men det eneste der ikke var så godt var, at der ikke stod noget om at tissemyrer havde superkræfter og hjalp andre mennesker. Der Pelle blev færdig med den første bog skulle han kigge i den næste, men inden han kiggede ringede det på døren. Pelle løb ned og så at det var Wilhelm han ville fortælle ham noget. Wilhelm og Pelle gik op på Pelle værelse. Wilhelm sagde, at han ikke ville i skole i morgen for han er bange for Tvillingerne. Men Pelle sagde at han ikke skulle tænke på det de kunne bare føls. og hvis de sagde noget skulle Pelle nok finde på noget. Det ville Wilhelm godt. Wilhelm blev der lidt. De sad og snakkede om Tvillingerne. De ville ønske at de ikke gik på deres skole, for det ville være rigtig godt. Der klokken var blevet mange og det var blevet mørkt gik Wilhelm hjem. Der han var gået, løb Pelle ind på sit værelse og læste videre. Han syntes at det var spændende men lidt mærkeligt.

Hans mor kom ind på hans værelse og sagde at han skulle ligge bøgerne og sove. Pelle lagde sig så i sin seng om tænkte på i morgen. Pelle glædede sig ikke så meget til i morgen når han skal i skole. Pelle syntes at det var lidt underligt at Wilhelm kom hjem hos ham bare for at sige at han var bange for Tvillingerne. Wilhelm kunne godt sige det til Pelle i morgen. Det var en kedelig søndag syntes Pelle. Han prøvede og sove men han kunne ikke, først til allersidst faldt han i søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...