Søren og Filip

Det er en historie jeg har skrevet videre på "Djævlens lærling" hvis i kender den. Håber i kan lide den. :-)

1Likes
1Kommentarer
566Visninger

1. Kapitel 49

 

Søren havde fået det meget dårligt af den saftevand, som han fik af Filip. Han fik ondt i maven og brækkede sig hele tiden. Der gik nogle par dage før han blev rask igen, så de kunne være sammen. Mens han var syg havde Filip været på skadestuen, ellers har han bare ligget under sin dyne og været rigtigt glad for at være kommet i live. Hans mor kom ind på hans værelse og spurgte, om han havde fået det bedre.

Det bankede på nede fra døren. Filips mor gik ned for, at se hvem det var. Filip kunne høre at det var Søren, så han gik ned til ham. Da Filip var kommet ,så han at det rent faktisk var Søren. Søren var kommet for at sige, at han havde det godt nu og om Filip havde fået det bedre. Søren fik lov til at komme ind. Filip og Søren gik ind på Filips værelse. Filip lå i sengen, for det havde han fået besked på at det skulle han i nogle par dage, for han var ikke blevet helt rask. Han havde lidt ondt i hovedet for bilen havde nemlig ramt ham lige i hovedet. De sad og snakkede, om det med ulykken. Søren var meget ked af at havde gjort det, men Filip havde tilgivet ham. Filip havde lyst til at fortælle alt det der var sket, mens han lå der og næsten var død. Han var bare ikke sikker på, om der så ville ske noget. Sørens mor havde ringet og sagt at han skulle komme hjem og spise, men han fik lov til at blive hos Filip og spise. Filip tænkte stadig over, om han skulle sige det med helvede eller ej. Han besluttede sig for ikke at sige det. Søren var glad for, at han fik lov til at spise hos dem. Filips mor kaldte på dem, for de skulle spise. Efter de havde spist skulle søren hjem. Filip følte ham noget af vejen. Da de kom forbi skolen, så Filip en skygge som sagde ”Shhh” Filip kunne genkende skyggen, det var Satina. hun var nok kommet for at sig. at Filip ikke måtte sige noget til Søren. Filip følte ham helt hjem, da de var kommet hen til sørens hus gik søren ind og Filip gik hjem. Han skulle først lige hen til skolen igen, og se om Satina stadig var der. Han var kommet hen til skolen men Satina var der ikke. Filip havde kigget over alt på skolen. Han ville ikke lede hele natten efter hende, for det var sådan set lige meget. Da han var kommet hjem sad hans mor inde i stuen, og så tv. Han gik op på sit værelse og lagde sig ned. Han lå og tænkte på hvad der kunne ske hvis han fortalte det med helvede og alt det der skete til Søren. Der var mange ideer i hans hoved der bare fløj rundt. Der gik nogle minutter også faldt han i søvn.

Da han våndede lå han på gulvet, han var ikke hjemme han var på kirken. Der kom tre personer mod ham. De var kommet tættere på så, så han at det var nogle han kendte. Det var Satina, Lucifax og Lucifer. Det var meget mærkeligt. De gik hen mod ham og sagde: ”Det er anden gang Filip, du må ikke sige det til nogle alt det der skete, for det kan blive farligt.” De skubbede til ham og gik igen. Han rejste sig og så, at han var hjemme, og der var ingen kun ham. Han gik ned og der lå hans mor på sofaen. Filip syntes, at det var meget mærkeligt det var nok bare en drøm. Nu turde han ikke helt, at sige noget til søren for hvad nu hvis der skete noget. Filip sad hos sin mor. Moren spurgte ham om han havde fået det bedre med hovedet, men med alt det med Satina og søren og alle dem havde han slet ikke tænkt på sit hoved, men det gjorder ikke ondt længere. Han lagde sine hænder på panden, og så mærkede han at han faktisk havde en lille bule. Det var nok de der horn, men de var meget små. Han gik ind på badeværelset, man kunne ikke se dem men man kunne mærke dem. Han gik hen til sin mor igen og sad ved siden af hende. De sad og snakkede med hinanden.

Der var gået nogle timer og Filip kedede sig, så han gik hen til Søren men desværre var søren ikke hjemme. På vejen hjem så han søren henne på skole med en mand. Filip løb hen til ham for det så lidt voldeligt ud, da han var kommet derhen var manden der ikke Søren var blevet helt forpustet, og han vidste ikke hvem manden var. Filip holdte ham så han ikke kunne falde, for han havde slået sit ben. De gik hen til en bænk og satte sig ned. Sørens ben gjorder virkelig ondt det blødte også meget. De gik langsomt hen mod sørens hus. Da de var kommet derhen gik de ind på badeværelset for, at rense hans ben, og lægge noget plaster på. De gik ind på sørens værelse og lagde en pude under Sørens ben, så han kunne slappe lidt af. Filip havde så lyst til, at fortælle Søren det der skete. Nu var han var ligeglad med Lucifer og dem. Med det samme han åbnede munden for at fortælle det, spurgte Søren om Filip kendte en der hed Satina. Filip gik helt i stå med åben mund han sagde bare nej, og spurgte om han kendte hende, men det gjorder han ikke. Ham manden som slog søren havde sagt Filips navn og Satinas. Med det samme tænkte Filip på Lucifer. Filip sagde, at han skulle høre noget men han måtte bare ikke sige det til nogle. Søren var klar til at høre det. Filip fortalte så det hele fra starten til nu. Søren kunne ikke helt forstå det, for det lød mærkeligt det med helvede. Han var jo bare væk i to minutter der han lå der på vejen, men da Filip fortalte det til Søren var det som om han var væk i to timer. De snakkede om det i lang tid og Filip var glad for, at der ikke var sket noget. Efter at han fortalte det. Filip og søren gik udenfor, bare for at gå en tur. Og Sørens ben var også blevet lidt bedre, men haltede stadig lidt.

Da de var kommet ud, var der nogle som kaldte på dem. De kunne ikke se hvor de kaldte fra og hvem det var, så de gik bare videre. Men de blev ved med at kalde og det irriterede dem meget, så de gik rundt for at se hvem det var. Da de havde kigget rundt og kaldt på dem holdte de op med, at kalde. De var kommet hen til Filips hus så han gik hjem. Søren skulle så alene hjem, men det gad han ikke så han ringede efter sin mor, så hun kunne hente ham. Hun kom rigtigt hurtigt. De vinkede til hinanden, og Filip gik ind. Han gik ind i stuen hans mor var der ikke. Han ledte efter hende i hele huset, men han kunne ikke finde hende. Hun havde heller ikke sagt noget til ham om at hun skulle nogle steder. Han sad inde i stuen og så lidt tv, han ville ikke sove før hun kom. Han var blevet meget træt, så han faldt i søvn på sofaen. Hans mor var stadig ikke kommet. Han drømte og drømte...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...