Slotsmordet

"En fjorten-årig pige døde i nat," lød det fra radioen, "Vi ved endu ikke hvem der gjorde det eller om der var flere til stede." De ved jo godt at der var flere til stede. De har jo selv fået det af vide af politiet, tænkte jeg. Jeg kiggede over mod Carol. Hendes øjne var helt røde af gråd.

2Likes
4Kommentarer
1112Visninger
AA

2. Politiet på banen (Carol´s synsvinkel)

 

Jeg var kommet tilbage til rummet hvor klassen stadig sov trygt. Jeg hørte en råbe i det fjerne. Det gik op for mig at Rosalinda ikke var kommet med mig. Lidt efter hørte jeg hende skrige. "Rosalinda!" råbte jeg. "Hvad sker der?" spurgte en søvnig Caiyo. Han var Rosalinda´s bror. Og de var vidt forskellige. Caiyo var mørk mens Rosalinda var næsten helt bleg. Hans brune øjne og hendes isblå øjne. Hans helt lyse hår og hendes røde krøllede hår. Caiyo var lav og Rosalinda var høj. Han var computer-geni og hun var musik-geni. Han var normal og hun var popurlær på hele skolen fordi hun opførte sig normalt. Caiyo´s lidt grimme smil og Rosalinda´s helt hvide smil. Han var lidt buttet mens hun var tynd. I det hele taget. Caiyo var grim og Rosalinda var mega køn. "Caiyo tag dig lidt sammen! Det er din søster!" hvæsede jeg. "Rosalinda!" sagde han højt. Resten af klassen vågnede ved det. Vi alle tog vores lommelygter og gik. Jeg førte an. "Det var her vi løb væk," sagde jeg lavt med hånden for munden på grund af stanken. Jeg gik ud af rummet igen og gik den vej Rosalinda og mig var løbet. Jeg faldt i et eller andet. Da jeg havde rejst mig op og lyst på det jeg var faldet i. Blod. Jeg lyste på en skikkelse. "Rosalinda!" udbrød jeg. Jeg kunne kende hende. Hendes røde hår, hendes blege hud og hvide natkjole smurt ind i blod. "Vi ringer til politiet!" sagde min lære Jenny De Claire. "Nej.  Ikke nu," sagde jeg med min stemme  fyldt med frygt. "Men hvonår så?" spurgte Caiyo. "Om ikke særlig lang tid. Vi skal først finde ud af hvordan hun døde," svarede jeg. "Men det er da let at se. Hun er blevet stukket ned. Med en kniv," sagde Laura Atka. "Jeg ringer. Jeg er lære," sagde Jenny, "Hej... Jeg hedder Jenny De Claire og jeg er lære på Forsfox skole... Vi har en dræbt ude på Nyborg Slot. En elev.... Godt... Ja... Vi ses om lidt. Så er de på vej."

"Hvad blev hun dræbt med?" hørte jeg politi-damen spørge Laura. "En kniv," svarede hun. "Godt. Vil du være så sød og sende den næste ind?" spurgte hun. "Selvfølgelig," svarede hun. Laura gik ud af rummet. "Carol så er det dig," sagde hun til mig. Jeg havde stadig tåre i øjnene og skyndte mig at tøre dem væk. Jeg gik ind i rummet og så damen side ved bordet. "Godaften. Jeg hedder Veronica Styler. Hvad hedder du?" spurgte hun mig. Jeg snøftede en enkel gang. "Carol Bragger," svarede jeg. "Når frøken Bragger. Jeg hørte fra frøken Atka at du var Rosalinda Mathilda Larsen´s bedste veninde?" sagde Veronica spørgene. "Ja det er rigtigt," svarede jeg. Jeg snøftede igen og tårene pressede på. Nu skulle jeg leve med en smerte resten af mit liv. Mit liv! "Tillad mig lige at spørge.... Hvordan opdagede du at hun var død?" spurgte hun. "Vi var gået på opdalgelse i slottet og vi gik ind i et rum hvor der virkelig stank. Vi løb ud af rummet men da jeg kom tilbage var hun der ikke. Jeg hørte et par råb og ét skrig. Jeg råbte på hende men hun svarede ikke. Så gik klassen med mig og jeg førte an. Vi gik samme vej som mig og Rosa var gået. Så faldt jeg i blodet. Da jeg havde rejst mig op igen lyste jeg på blodet. Det var begyndt at flyde på det tidspunkt så jeg lyste i den retning det var kommet fra. Og så så jeg hende..." Min stemme knækkede over. Jeg snøftede igen. "Du må gå," sagde Verornica, "Og hver venligst sød at sende den næste ind." Jeg nikkede. Jeg gik ud af rummet. "Caiyo," sagde jeg til ham. Det var mit signal til at han skulle ind og snakke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...