Pray - Vejen igennem smerten, for at få kærligheden.

Amber er en 17 årig pige, som har en lillesøster som er døende. Hun hedder Annabel og er 12 år. Hun har kræft og er indlagt på hospitalet. Amber er hos sin søster hele tiden, og vil ikke slippe hende af syne. En dag skal selveste Justin Bieber lave en musik video hvor han kommer ud, og skal besøge hospitalet. Amber kommer til at møde Justin, som hun aldrig rigtig har kunne lide. Kan de blive venner, eller er Justin en idiot, som hun regner med? Bliver de mere en venner? Eller vil de komme til, at hade hinanden med det samme?

17Likes
47Kommentarer
4360Visninger
AA

3. Gav mit nummer til Justin

 

Han lagde sin arm om mine skuldre, og begyndte at trøste mig. Jeg lod mine tårer få frit løb, selvom han var der. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg havde grat, men til sidst havde jeg ikke flere tårer tilbage. Jeg kiggede op på Justin, som stadig sad og trøstede mig. ”Undskyld.” var det eneste jeg kunne få mig selv til at sige. Han rystede let på hovedet af mig, ”du skal ikke sige undskyld. Men du kunne fortælle mig hvad der er galt?” Jeg kiggede chorkeret op på ham. ”Altså kun hvis du har lyst til, at fortælle mig om det?” sagde han hurtigt.  Jeg nikkede så, og blev enig med mig selv om, at jeg ville fortælle hvordan jeg havde det. ”Det er bare fordi min søster hun er døende, og jeg prøver bare at være stærk overfor hende. Men jeg føler mig så svag, og sårbar. Jeg forstår ikke hvorfor det er min elskede lillesøster der skal igennem sygdommen, når det lige så godt kunne være mig? Jeg ville gerne bytte plads med hende, så hun kunne komme ud, og nyde livet. Det er så unfair over for hende, at hun er blevet syg. Hun er så ung, og fyldt med livsglæde. Jeg er sikke på, hvis hun overlever dette, kommer hun langt i livet. Nogen gange ville jeg gerne være, lige så stærk som hende, men det er jeg ikke.” Da det gik op for mig, at jeg lige havde fortalt en fremmed fyr hvordan jeg havde det, kiggede jeg skamfuldt ned i mine hænder. ”Jeg er sikker på at din søster nok skal klarer dette her, og nogen gange tror jeg hun er glad for, at det er hende som har sygdommen, og ikke dig. Og det med at du ikke er lige så stærk som hende passer ikke. Du er stærk nok til at ønske, at det var dig som var syg. Jeg er sikker på, at hvis du fik valget ville du være stærk nok til, at tage i mod sygdommen for din søster, så lad hver med at sig du er svag.” sagde Justin sødt, men også irriteret på samme tid. Hvorfor var han nu irriteret? Han kunne da bare gå! Jeg tog mig sammen, og tørrede mine øjne i håndfladen, ”tak for hjælpen Justin. Vil du ikke gøre mig en tjeneste?” han nikkede kort som svar. ”Vil du ikke gå med op til min søster, hun fik ikke noget billede eller en autograf?” jeg kiggede bedende på ham, da han svarede, ”jov selvfølgelig vil jeg det.” Jeg blev så glad, at jeg krammede ham ind til mig, men da de gik op for mig hvad det var jeg stod, og lavede gav jeg hurtigt slip, og kiggede skamfuldt ned i jorden, ”undskyld.” ”Det gør skam ikke noget.” svarede han grinende, og krammede mig kort. Sammen gik vi op til Annabel. 

 

Da vi kom op på værelset, lå Annabel og sov. Jeg ville ikke vække hende, da en af lægerne havde sagt, at hun havde fået det dårligt. Jeg kiggede skuffet over på Annabel, så fik hun ikke sit billede alligevel, og det var min skyld. En tårer gled ned af min kind, da jeg kunne mærke to fingre under min hage, som tvang mig til, at kigge op på Justin, ”hey der skal nok gå. Du får mit nummer, og så kan vi lige skrive sammen, om hvornår jeg og din søster har tid. Så skal hun nok få sin autograf, og et billede.” Jeg nikkede smilende, ”Tak for alt Justin,” jeg gik hen til et bord, og skrev mit nummer på en seddel, ”her så kan du skrive til mig hvornår du har tid.” ”Tak, vi ses jo nok.” og med disse ord gik Justin ud af døren, samtidig med at mine forældre kom ind. Det første de spurgte om var hvordan det gik med Annabel, og hvordan hun havde taget det med, at møde Justin. Jeg fortalte dem alt, altså udover det med, at jeg havde grat, og at han var nød til at trøste mig. De havde nikket forstået, at Annabel havde fået det dårligere i løbet af dagen, og ville lige ud og snakke med en af lægerne. De havde samtidig sendt mig hjem, så jeg kunne få en ordentlig nat søvn, og et bad.

 

Da jeg kom hjem, gik jeg direkte i bad. Da jeg havde varmet min krop længe nok, gik jeg ud af badet, og ind på værelset for at finde noget nattøj. Det blev til en stor T-shirt, og et par shorts. Da jeg havde taget det på gik jeg ned i køkkenet, og tog noget at spise. Jeg havde helt glemt, at tage noget at spise i løbet af dagen, så jeg besluttede af varme en af retterne, der var frosset ned i vores fryser. Det blev til boller i karry. Maden røg hurtigt ned, i mens jeg håbede på at Justin ville skrive, men han skrev slet ikke, så jeg besluttede at gå i seng. Jeg gik ud på badeværelset, og børstede tænder. Inden jeg lagde mig i sengen, kiggede jeg en sidste gang på min mobil. Der var kommet en besked fra et ukendt nummer? Det var Justin som havde skrevet til mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...