Skjult talent

Bella Kvist havde aldrig haft et talent. Jo... Var vild fantasi, et talent? Nej, det var det ikke. Hun havde intet talent. Intet. Og ingen venner.. Men så går der noget op for hende, som hun aldrig havde troet kunne ske. Måske er fantasi, alligevel et talent...
Denne historie er min fødselsgave til min mormor!<3

3Likes
3Kommentarer
1330Visninger
AA

1. Prolog - Stjerneskud

Solens skarpe skær, blændede mig, og bragte små fine prikker frem på mine arme. Det kaldtes gåsehud. Men det synes jeg ikke at det skulle hedde. Gåsehud passede ikke. Man fik gåsehud, når noget var smukt. Når man blev begejstret for nogen, eller noget. Når man havde det godt indeni. Det skulle hellere hedde Stjerneskud. Ja. Det var det rette ord. Stjerneskud.

Jeg kastede mig ned i det fugtige græs, og snusede duften til mig. Det duftede som blomster. Og tyggegummi. Det var en mærkelig sammenhæng, men sådan duftede det. En sød duft. Man følte sig godt til pas. Jeg kiggede op på den skyfrie himmel. Jeg kunne ikke se en eneste sky, så langt øjet kunne række, og himlen var krystalblå.

Det var fantastisk. Vinden susede i mit hår, og fik det til at blafre. Det var ikke en kold vind, nej. Den var helt tilpas. Kølig blandet lunten. Alting var som en drøm. Alt var lige som det skulle være. Ingenting skulle laves om nu. Ingenting kunne laves om nu. Jeg rejste mig, og løb. Hen ad den grønne mark. Jeg smilede. Det var så dejligt. Jeg var nu ikke den helt ultimative løber, men nu følte jeg, at jeg kunne løbe så langt jeg skulle... så langt, som jeg havde lyst til. Stjerneskudene var ikke forsvundet fra mine arme. De var der stadig. Og det betød, at jeg, Bella Kvist, havde det fantastisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...