Den pige

Lia er 15 år og er ikke særlig populær. Derfor bliver hun virkelig glad og smirget da den nye, populære pige Esther spørger om de skal være sammen, og de to piger udvikler hurtigt et stærkt venskab. Men sammen med venskabet fører farlige ting og spørgsmål uden svar. Spørgsmål om Esthers fortid og Lias fremtid.

1Likes
2Kommentarer
626Visninger
AA

1. Esther

Det er en af de dage igen. En af de dage hvor jeg allerhelst bare vil tage hjem. Men jeg ved også, at mor vil ringe til skolen igen, hvis jeg tager hjem. Hun ville ringe og sige de burde arrangere nogle flere arrengementer, især for pigerne. Så jeg kunne få nogle veninder. Altså, det er ikke det, at jeg ikke vil have veninder, og jeg kan heller ikke lide at være alene, men det er bare så besværligt. At skulle holde en samtale kørende uden at fornærme den anden. Jeg havde en god veninde engang, Cecilie, men hun flyttede til Australien. Hun var ellers sød, hverken kompliceret eller bitchy.

Jeg sidder på en bænk udenfor og kigger på de små børn lege. Jeg tager en slurk af min vandflaske og læner mig tilbage. Det er lidt koldt. Det er oktober. Jeg kan godt lide oktober, det er sådan en hyggelig måned. Jeg kan godt lide, at man ikke er ved at dø af hedeslag og man er heller ikke helt iskold nede i skoene, endnu. Det er lige tilpas. Jeg ser en lille pige lave en sandkage. Det elskede jeg at gøre da jeg var lille. Da Cecilie stadig boede her. Vi plejede at putte dem på tallerkner og give dem til min mor, og hun ville blive irriteret og bede os om at gå en tur. Det var tider. Det lyder som noget min bedstemor ville sige. Det var tider. Ja, ja.

"Sidder der nogen her?" Jeg kigger op, taber næsten kæben. Det er Esther. Hun kom hertil for en uge siden, og hun blev hurtigt gode venner med de rigtige. Jeg ryster på hovedet og hun sætter sig ned. "Elsker du ikke bare at se de små lege? De er så uskyldige, ikke?" Hun smiler til mig, det perfekte smil. Hun er altså pæn. Langt sort hår, me de fineste slangekrøller, og de der gul, grønne øjne, der minder mig om en kats.

 "De er jo egentlig ikke mere uskyldige, end os," svarer jeg. Hun kigger ud på børnene. "Hvad mener du?" Hun smiler igen til mig.

"Uskyldig er jo at man ikke gør noget galt. De her børn er ikke særlig uskyldige. De mobber lige så meget som vores årgang bagtaler hinanden," svarer jeg. Jeg tror hun tænker over det jeg sagde. Hun virker altså heller ikke vildt hjernelam.

"Sådan har jeg aldrig tænkt på det. Du hedder Mia, ikke?" Hun kigger mig i øjnene. En perfekt streg af flydene eyeliner markerer hendes øjne.

"Lia." Jeg kigger et øjeblik ned. "Det er et lidt mærkeligt navn, så de fleste får fat i det forkerte," tilføjer jeg så, for at hun ikke skal føle sig dum.

"Jeg synes det er et pænt navn, men jeg fik nok fat i det forkerte. Jeg hedder Esther," siger hun så og giver mig hånden. Så ringer klokken og jeg rejser mig.

"Hey Lia?" siger hun og jeg vender mig om. "Skal vi to ikke hænge ud en dag?" Spørger hun. Jeg tænker lidt over det. Det er vildt mærkeligt. Ingen pljer at ligge mærke til mig.

"Jo... Jo, det kan vi vel godt," svarer jeg. "Vi ses,"

"Ja, klart!" Siger hun og går ned mod idrætshallen.

Vent... Mente hun det egentlig seriøst?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...