Drømmen

En mand går en aften ind på et museum, men lidt efter styrter han ud derfra igen, skynder sig hjem og prøver at glemme hvad han netop har oplevet, men kan han det?

4Likes
4Kommentarer
1104Visninger
AA

3. vågen i drøm

Jeg ved ikke om man kan være vågen i en drøm, men hvis man kan, er det det jeg er lige nu. Med et sæt kommer min rystende, svedende krop op at sidde, og jeg kigger desorienteret rundt. Min krop føles ikke lige så kold, men jeg har stadig svært ved at fokusere, og mit blik virker helt tåget, selvom jeg ikke kan finde andre tegn på, at der skulle være tåget hernede. Der er ingen fugt, ingen klam lugt. Forvirret kigger jeg mig omkring, for at finde ud af hvor jeg er havnet. Det er svært men pludselig, som om nogen havde fortalt mig det, finder jeg ud af hvor jeg er. Jeg er havnet i kælderen, der hvor der normalt er garderobe, og hvor der plejer at være fyldt med overtøj. Jeg kan ane et par skabe, der står lige ved siden af mig, men tågen får alt andet til at flyde sammen, som om den prøver at skjule noget. Pludselig kommer der et stille ekko af fodtrin, men man kan høre at de er langt væk. Jeg er ikke sikker på om det bare er noget jeg bilder mig ind, eller om det er virkeligt, men den lille lyd, det lille næsten ikke eksisterende tegn på, at der er nogen, får mig til at føle en lille smule trøst. Jeg sætter en svedig hånd på et af de iskolde metal-skabe, og får med stort besvær, kæmpet mig op at stå. Et eller andet har drænet mig fuldstændigt for kræfter, og jeg kan mærke kvalmen snige sig op i gennem min krop. Jeg kæmper for ikke at brække mig, og falder ned på knæ igen. Jeg ved, at jeg er nødt til at komme ud herfra, så jeg klamrer mig til væggen, og prøver at kravle ud herfra. 

Efter hvad der må have været omkring en halv time, finder jeg endelig trappen. Under normale omstændigheder, ville det have taget mig omkring et halvt minut at finde den, men jeg kan ikke engang se hvad der er en halv meter foran mig, og jeg må hele tiden stoppe op, for ikke at komme til at brække mig. Der er ikke kommet flere lyde. Ikke flere tegn på, at der skulle være andre hernede. Jeg vil gerne vide hvor de fodtrin, jeg hørte før kom fra, men mest af alt vil jeg gerne ud af dette fængsel. Jeg kæmper og kæmper, mod tågen der ødelægger mit syn, mod kvalmen der gør mig svimmel og mod den forfærdelige kulde der er her, selvom her er helt vindstille, og intet tyder på at der er frost her. Jeg gør alt hvad jeg kan for at få mine ben og arme til at lystre, så jeg kan komme op ad trappen, men til sidst synes det at være helt umuligt. Jeg er lige ved at give op, men så sker miraklet. Jeg kan mærke at trappen slutter, og trods tågen og kulden, bliver jeg så lettet, at jeg får kraft til at kravle hen til døren. Jeg hiver og skubber i døren, og ruller til sidst hovedkulds ud af døråbningen. I brøkdelen af et sekund, tror jeg alt er godt igen, men lige inden døren lukker, hører jeg et halvkvalt skrig, og lyden af et menneskehoved der rammer gulvet, efterfulgt af resten af kroppen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...