Torn ~ (1D+JB)

Snart 19 årige Rebecca er bedste venner med One Direction drengene, men da hun rejser til Los Angeles for at være vært på den røde løber til Teen Choice Awards, møder hun Justin Bieber, og alt bliver anderledes.
Denne movella foregår om ca. et år, så alle drengene er et år ældre end de er idag. Regn selv den ud. ;-)
Pigen på coveret er Rebecca.

10Likes
20Kommentarer
1921Visninger
AA

3. Mr. C Beverly Hills

Efter at have kørt i ca. en kvarters-tid, stoppede limouen udenfor en stor flot bygning. Jackson skyndte sig om og åbnede bildøren for os, og vi trådte ud. Jeg kiggede på indgangen til hotellet. 'Mr. C Beverly Hills' stod der over en stor mørk dør med store vinduer. I samme sekund kom der en mand ud af døren, og over mod os. Ved siden ef gik der en dreng på ca. min og Michellas med en bagagevogn.

”Hej,” sagde manden ”og velkommen, til Mr. C Beverly Hills.” Vi hilste, og gav dem begge hånden. Jackson kom med vores bagage og satte det ved siden af os, og så prikkede han mig på skulderen. Jeg vendte mig mod ham, og han rakte mig to visitkort.

”Så ringer i bare hvis i skal hentes eller bringes.” Smilede han. ”Jeg er på arbejde 24/7.”

”Wow, tak.” Sagde jeg. ”24/7?” spurgte jeg forbløffet. Han nikkede. ”Nå, men det er da dejligt for os, men du skal altså bare sige til hvis du vil have lidt fri, vi finder bare en anden løsning.” Sagde jeg. ”Michella har faktisk en faster der bor her så...”

”Nejnej, det er helt fint.” Afbrød han mig og grinede. ”Jeg får penge for det!” Han blinkede til mig.

”Nå, men okay så.” Sagde jeg og strøg hånden gennem mit hår. ”Så ses vi Jackson.”

”Vi ses piger.” Råbte Jackson og vinkede til os fra limouens vindue. Vi vendte os om og vinkede tilbage. Jeg rakte det ene visitkort til Michella.

”Bare lad jeres bagage stå her, så tager Austin det.” Austin måtte være drengen. ”Jeg viser jer jeres værelse.” Sagde manden og kig ind i hotelbygningen. Lobbyen var stor og fyldt med hvide sofaer, lyse træborde og flere bagagevogne, magen til den Austin havde med ud. I højre side stod den skranke, hvor man skulle tjekke ind. Midt i rummet hang der en enormt stor lysekrone fra det høje loft. Vi fulgte efter manden hen mod trapperne.

”Jeg hedder forresten John. John Peterson, og jeg ejer hotellet.” Sagde han, uden at vende sig om. Vi begyndte at gå op af trapperne.

”Hilser i sådan her på alle der skal komme og bo her?” Spurgte Michella undrende.

”Nej, slet ikke! Det er kun når der kommer kendte mennesker herhen.” John kiggede på os over skulderen og blinkede til os. Michella og jeg kiggede på hinanden og fnisede.

Vi fulgte efter John op ad en del trapper. På væggene langs trapperne hang der store, abstrakte kunstværker, og hver gang vi kom op på en afsats stod der er lille springvand op ad væggen.

John stoppede ude foran en dør, hvor der stod 801 på. I samme øjeblik John satte nøglen i døren, kom Austin ud af den nærmeste elevator med vores bagage. Da John havde låst op, gik vi alle fire ind på værelset.

Jeg kiggede rundt; vi var kommet ind i hvad der lignede en stor stue. Der stod en lang rød sofa, og et sofabord. På den ene væg hang der et stort fladskærms-tv, og ellers var der bare en masse fine nipsting og lamper. John lagde to nøgler, en mappe og et visitkort på et lille bord der stod lige inden for døren, hvor der også stod en gammeldags, hvid telefon.

”Nyd opholdet.” Sagde han og smilede til os. ”Når i har taget jeres bagage af, så kan i bare trille vognen ud på gangen, så kommer der en og henter den. I kan bare spørge nede i receptionen hvis der er noget i vil spørge om.”

”Mange tak.” Sagde vi, og smilede til dem. De gik ud, og vi gik længere ind i værelset. Det var fantastisk. Der var to soveværelser, begge med hver sin kæmpe dobbeltseng og endnu et tv hver, og hver sin dør der førte ind til et samlet walk-in-closet. Der var også et badeværelse med badekar, bruser og sauna, og en altan hvorfra man kunne se ned på hotellets store fællesterrasse, hvor der var en pool og en masse liggestole.

”Wooow” råbte jeg til Michella. Hun hvinede som svar, og jeg fniste. Jeg tog mine kufferter og tasker, og gik ind til hende i closet'et.

”Hvis du tager den side der,” Sagde hun og pegede ned i venstre ende af garderoben ”Så tager jeg hernede. Så har vi herfra og ned hver.” Hun holdt en strakt arm op for at vise hvor rummet skiltedes, og hvad der var min side og hvad der var hendes. ”Den der bliver først færdig må vælge soveværelse først.”

”Let the game begin” grinede jeg og gik i gang med at pakke ud. Jeg satte de mange sko og stilletter jeg havde taget med ned i bunden, og nogle af den satte jeg på skoholderne. Kjoler og jakker hang jeg op på bøjler, og toppe, bluser, bukser, shorts og alt det andet lagde jeg på de mange hylder, og undertøj og strømper lagde jeg ned i skufferne.

”Yes!” Jublede jeg. Jeg kiggede på Michellas kuffert, og så, at hun manglede at lægge ét par bukser på plads. Jeg grinede, og hun så surt på mig, men var lige ved, at komme til at grine. ”Okay,” fortsatte jeg ”så giver jeg is når vi går lige om lidt.”

Michella smilede, som om nu var hendes dag reddet. Jeg skyndte mig ud af closet'et, og tog et kig på hvert af værelserne. De var fuldstændig identiske. Jeg gik over til vinduet på det ene værelse og kiggede ud. Man kunne også herfra se Hollywood skiltet. Jeg gik ind i det andet rum, og derfra kunne man også se det. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke gad tænke videre over det, så jeg blev i det værelse jeg stod i nu.

”De er fuldstændig ens, værelserne.” Råbte jeg til Michella. ”Så det var ligegyldigt.” Hun svarede ikke, så jeg stillede mine tasker, og kastede mig på sengen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...