Mordet på Vendsyssel Kunstmuseum *FÆRDIG*

Der er sket et mord. Og ingen ved hvem morderen er. Kun morderen selv. Den lokale betjent Søren, var den første på stedet, da der blev ringet. Han er ikke vant til den slags opgaver. Men bliver hurtigt viklet ind i hemmeligheder og løgne og et farligt miljø.

12Likes
8Kommentarer
1522Visninger
AA

1. Opkaldet...

Klokken var kun lidt over 9 om formiddagen, men jeg havde fået mit første opkald på denne stille forårs morgen. Det var fra Vendsyssel Kunstmuseum. Det var ikke en typisk opgave, da det plejer at være Steen der tager sig af indbrud. Men fordi han havde ferie, var det mig der skulle tage afsted. Det var sparsomme oplysninger jeg fik, men jeg vidste dog de havde ringet så snart de så døren var ødelagt.

Jeg kørte ind på P. Nørkjærs Plads, for at få en plads på deres parkeringsplads. Da var der allerede samlet sig en god gruppe mennesker. Men de fleste lignede mest rengøringen. De havde nok ikke turdet at gå ind, for at ødelægge beviser. Det var jeg nu glad for. Jeg tog min blok og kuglepen og begyndte at indsamle oplysninger fra dem, der vidste noget. 

Det var afklaret at rengøringen ankom lidt i 9, og så at låsen var ødelagt. De ringede straks til museuminspektøren Karin Andersson, som ankom så hurtigt som muligt. Hun havde hurtigt tjekket om der var nogen omkring bygningen, mens hun ventede på mig. Så der havde endnu ikke været nogen derind. 

Jeg samlede de sparsomme beviser jeg kunne finde omkring den ødelagte dør. Jeg fandt et par fingre aftryk, som jeg ville sende til videre analyse. Jeg ville sikre mig hvad der var blevet stjålet, så jeg gik langsomt ned af de lyse gange, for at se om jeg kunne se noget unormalt. Indtil videre var der intet, men jeg havde en stigende fornemmelse i maven, at jeg snart ville opleve noget slemt, jeg kunne helt mærke hårene i nakken rejse sig af forventning. Så jeg gøs automatisk og forsøgte at slå det hen. Men jeg var klog nok til at stole på min mavefornemmelse. 

Da jeg drejede ned af en gang, hvor der var en flot samling af landskabskunst, så jeg det, helt henne ved muren. På lang afstand lignede det et tæppe eller et lagen. Men da jeg langsomt kom nærmere kunne jeg nemmere se hende. Jeg begyndte at råbe hende an. I den tro det kunne være en hjemløs eller en fuld person der havde brudt ind for at sove. Men da jeg nåede helt hen til hende, kunne jeg se hun havde øjnene åbne, det var en ung pige, det jeg troede var et lagen var hende kjole, den var blevet rykket i stykker og hendes hoved var forslået og den store mængde blod der var bag hendes baghoved, gav mig ingen tvivl. Dette var et mord. Et brutalt mord. Mit blod frøs til is, jeg kunne kun se det mørke blod, og mærkede stille kvalmen trænge sig på. I det fjerne hørte jeg et forkvalt skrig. Jeg kunne ikke røre mig. Jeg kunne dårligt sige noget. Men per refleks fik jeg fisket min telefon op af lommen, trykkede det velkendte nummer og sagde til alarmcentralen.

"Det er Søren fra patrulje 567, vi har et mord på Vendsyssel Kunstmuseum."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...