Lune

Historien handler om en falden engel ved navn Lune. Det eneste hun kan huske fra hun var lille, var en som redede hende som spæd i en anden verden. Men det hun kan huske ved ham er hans ansigt. Hun ved ikke selv at hun er en falden engel, men at hun selv syntes at der sker sære ting rundt omkring hende. Også da hun flytter på en ny skole, møder hun den mystiske Athal, som er anderledes end alle andre hun har mødt.

4Likes
6Kommentarer
1055Visninger

1. Ny elev.

Ny elev.

 

Jeg lå på bløde vat skyer. Jeg følte mig lille og skrøbelig, mest som et nyfødt barn. Jeg rullede om på den anden side, og så så at himlen var mørk. Mørket kom tættere, og tættere på. Mine øjne havde ikke vænnet sig til det stærke lys endnu, men da det kom tættere på så jeg hvad det var. En masse sort vingede væsner kom flyvende imod mig.

Jeg begyndte at græde, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, for jeg havde ikke lært at gå endnu.

 Jeg hylede og skreg af skræk. Da kom en masse venlige ansigter frem, og fløj imod væsnerne.

Jeg mærkede nogen tage mig op i sin favn, og jeg kravlede frivilligt ind i den. Jeg kiggede op på personen, og så et elegant ansigt, med lyst, næsten hvidt hår, og stærke blå øjne.

Jeg puttede hovedet ind til ham, og kiggede nogle gange rundt.

Jeg mærkede at vinden lige pludselig hylede mig ind i ansigtet. Jeg vendte mit ansigt ind i favnen, og trykkede mig klynkende ind i til personen der holdte om mig.

Med et følte jeg et kæmpe ryk, og fløj ud fra favnen.

Jeg skreg desperat.

Jeg så personen med hvide vinger kæmpe imod et af de sorte væsner, og så så at han fløj efter mig. Jeg så tårer i hans øjne, og jeg strakte grædende mine hænder op efter ham.

Jeg fløj igennem en hvid tåge, og røg så ind i en lysende glimtende verden. Jeg svævede stille rundt i luften, og kiggede så nysgerrigt rundt, og prøvede at række ud efter de små lys der glimtede.

Lige som verdenen den var kommet, forsvandt den. Alt blev mørkt, og lige pludselig så jeg lys.

 

Det næste jeg så var en mand der holdte mig i sine hænder. Jeg vrælede bange, og mærkede så luft i mine lunger, da skreg jeg op. Igennem mit skrigeri hørte jeg manden ,,Det blev en pige!’’ sagde han glad. Jeg hørte nogle sukke, og en trække vejret hurtigt.

Hvad skete der?

 

14 år senere

 

Jeg sad og vred mine hænder nervøst. Jeg kiggede over på min mor, som smilede beroligende til mig

,,Hvad hvis de ikke kan lide mig?’’ jeg kiggede desperat på min mor. Hun drejede bilen ind på en P-plads og slukkede så bilen. Hun kiggede på mig, og tog så mit hoved mellem sine hænder, og svarede ,,Selvfølgelig vil de kunne lide dig! Du har aldrig haft nogen fjender, også er du smuk! De vil alle kunne lide dig!’’ hun gav slip på mit hoved og lukkede så døren op.

Jeg borede neglene ind i min taske, og pustede så ud, og rejste mig så og gik ud af bilen.

Mig og min mor havde rejst meget, og boet en masse forskellige steder. Jeg havde i alt gået på syv forskellige skoler, og det her var min nr.8 og jeg håbede også at vi ikke skulle flytte mere, for min mor var nemlig advokat, og også model, hun havde mange sager og foto shoots, så det er ikke fordi vi manglede penge, men mere et sted hvor man kan bo fast.

Min far anede jeg ikke hvem var, og min mor virkede også som om hun ikke havde tænkt sig at fortælle mig det. Hver gang jeg spurgte til ham svarede hun aldrig på det men sagde ,,Du er et mysterium, og jeg syntes selv du skal finde ud af det.’’ lige meget hvad jeg gjorde, tyssede hun bare på mig, og tog dansende skridt når hun gik.

Jeg havde arvet meget fra min mor, det lyse hår og grønne øjne, og hendes ovale ansigt, og lidt spidse ører, og lange ben og det glade væsen, men alligevel var der noget fra en anden person, som mine øjne der nærmest lyste, og mit hår var også nærmest hvidt, undtagen at der var lidt brunt indenunder, og den meget hvide hud jeg havde, og mørke øjenbryn. Jeg sad altid og fantaserede om hvem det kunne være, og hvordan han var, men måtte opgive hver eneste gang.

Jeg fortsatte med min mor op på kontoret. Vi åbnede døren, og kom ind i et rum hvor der duftede af blomster. Jeg kiggede nysgerrigt rundt, og min mor gik så over og ringede på klokken. Vi ventede lidt, imens stod jeg og kiggede nervøst, men min mor smilede til mig så jeg mærkeligt nok faldte til ro. Hurtigt kom en lille kvinde ind, og kiggede så op på min høje mor ,,Hvad kan jeg hjælpe med?’’ spurgte hun med hovedet lidt på skrå, men min mor så som altid rolig ud og smilede så, og jeg så hvordan kvinden kiggede nærmest overrasket på hende ,,Min datter skal starte på den her skole, og vi ville bare gerne have vist hvor vi skal hen.’’ Hendes øjne glimtede som altid når hun smilte, og kvinden blinkede hurtigt og kiggede så ned i nogle papir ,,Ja. Ja. Kom med.’’ Kvinden virkede lige pludselig livlig, og jeg kiggede nysgerrigt op på min mor som smilede, og jeg så hvordan hendes grønne øjne lyste.

Vi fuldte kvinden igennem en masse gange, og forbi en masse døre, så jeg blev helt forvirret og vidste med sikkerhed at jeg ville fare vild.

Så stoppede den lille kvinde ved en dør, hvor der ovenover stod på den ''7.A'' jeg begyndte at ryste, men mærkede så min mors hånd, i min hånd da kvinden bankede på og vi alle tre gik ind.

Kvinden stillede sig foran bordet ved siden af læreren, og hviskede så noget ind i øret på hende. Kvinden ved bordet som måtte være læreren smilede og gik så over i rakte mig sin hånd. Da hun trykkede min hånd, mærkede jeg en glad ånd i hende, så jeg smilede lykkeligt tilbage ,,Mit navn er Isala, og du er?'' hun nikkede mod mig og jeg svarede hurtigt ,,Lune Lumiere.'' svarede jeg stille. Hun nikkede mod mig ,,Nu vil jeg bede dig om at præsentere dig for klassen.'' hun blinkede til mig, og rakte så sin hånd mod min mor, og gik så hen mod bordet, hvor hun vinkede mig hen.

Først da så jeg alle de nysgerrige blikke kigge på mig. Jeg stirrede skræmt, og klæmte min mors hånd. Jeg vidste godt det var lidt barnligt at holde sin mor i hånden når man er 14 år gammel og skræmt, men mit sind var meget nemt at skræmme.

Jeg kiggede op på Isala som blinkede til mig. Min mor gav slip på min hånd og trådte lidt tilbage, da sagde Isala ,,Alle sammen vi har fået en ny elev her i klassen, og hun vil gerne præsentere sig selv.''  hun vendte sig mod mig, også mærkede jeg min mor skubbe mig blidt i ryggen, og jeg trådte forsigtigt frem, og sagde mit navn ,,Mit navn er Lune Lumiere.'' sagde jeg med hårdere stemme ,,Jeg er 14 år gammel, og jeg har flyttet meget rundt, og jeg håber virkelig at jeg kommer til at blive på den her skole, og få en masse venner.'' sluttede jeg af. Jeg kiggede op på mine nye klasse kamerater som så overraskede ud, og kiggede nysgerrigt på mig.

Da mærkede jeg min mor træde frem ,,Jeg håber virkelig i vil passe godt på hende, for hun er blød af sind, og hun har flyttet meget rundt, og jeg håber at i vil være gode mod hende.'' sagde min mor venligt, men det som jeg kunne høre, og som jeg vidste de andre ikke ville tænke på var, at selv om hendes stemme var venlig, var der ordrer i den, men det ville de ikke lægge mærke til.

Jeg så hvordan hendes øjne lyste igen, og hendes lange lyse hår, glimte i solen. Vi var et sært par. Hun smilede så til mig og gik så over til læreren ,,Jeg henter hende efter skole.'' hun vinkede til mig på vej ud af døren, og jeg vinkede med åben mund tilbage. Isala kiggede på de andre i klassen og sagde ,,Nå, skal vi få jer præsenteret jer for hende?''

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...