Let Me Kill You!

Nathalie bor i distrikt 8. Distriktet, hvor de laver tøj. Da det er tid til at The Hunger Games nummer 129 bliver Nathalie og hendes bedste ven Jeremy trukket som de to deltagere fra distrikt 8 ved høsten. De skal slås mod 11 andre distrikter og man ved aldrig, hvornår det er deres tur til at dø. De har begge lovet at de vil kæmpe til det sidste og de vil kæmpe imod hinanden som de to sidste deltagere i dette års The Hunger Games. Men vil de komme langt nok til at møde hinanden i kamp som de to sidste? Bliver de dræbt af nogle andre? Vil de overleve? Det ved ingen man kan kun gætte.

6Likes
11Kommentarer
1292Visninger
AA

1. Prolog.

Jeremy P.O.V

"Jeg elsker dig virkelig Natnat, men jeg er nødt til at gøre det her. Jeg lovede min familie at jeg ville vinde lige meget hvad der skulle til. Også selv, hvis jeg skulle kæmpe dig som den sidste person." Jeg havde tårer i øjnene og det samme havde hun. Jeg holdte mit sværd klar og løb imod hende. Mit livs kærlighed. Min bedste ven, veninde eller, hvad man kalder det. Jeg ville have gjort alt for hende, men det kunne jeg tydeligvis ikke længere.

Hun kastede sit spyd imod mig, men jeg svang min klinge og drejede rundt i stort set samme sekund spyddet var ved mig. Jeg svang mit sværd ned gennem spyddet og jeg fik det knækket. Hun bakkede bagud og prøvede at finde noget hun kunne beskytte sig med, men det var meningsløst. 

Jeg lukkede øjnene da jeg var nået helt hen til hende. Hun kunne ikke komme længere væk fra mig. Jeg vidste, hvor hun var. Hun var en meter foran mig trykket op af et træ. Jeg svang sværdet og jeg hørte hendes skrig.

Jeg åbnede øjnene og så hun havde en rimelig dyb rift over maven. Hun faldte sammen foran mig, men jeg greb hende. Jeg ville være den sidste person hun så inden hun døde. Hvilket var snart.

Jeg satte mig ned og lagde hendes hoved i mit skød. Hun smilede og rakte hånden op mod mit ansigt. Hendes øjne skinnede lykkeligt og jeg følte selvfølgelig skyld. Hvordan kunne hun smile så lykkeligt når hun var døende og ville dø indenfor nogle få minutter.

Hendes hånd kærtegnede let min kind. Hendes øjne begyndte at blive matte og hendes hånd faldte livløst til jorden kort efter.

Jeg havde mistet hende. Jeg havde mistet mit livs kærlighed. Jeg havde oven i købet selv dræbt mit livs kærlighed.

Mine tårer løb ned af kinderne på mig, hvorfor havde jeg gjort det? Hvorfor havde jeg ikke ladet hende tage mit liv i stedet for?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...