A night to remember. (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2012
  • Opdateret: 10 aug. 2012
  • Status: Færdig
Paige Johnson er en 17 årige teenager, som er gode venner med Christian og Caitlin Beadles. Paige bor og går i skole i Atlanta sammen med Christian, Caitlin og hendes andre venner. Men i sommerferien skal en af Christians gamle venner sove hos ham i nogle uger, en som Paige hader over alt på jorden. Men mon en sommerferie kan ændre det?

104Likes
192Kommentarer
13867Visninger
AA

10. kapitel 10

Så var vores forhold blevet officielt mellem familie og venner, resten af verden måtte selv finde ud af det, men det kunne vel ikke tage så lang tid? Der var gået 4 dage siden, at Justin og jeg var blevet kærester. Vi aftalte, at vi ikke vil sige det til nogen, men den aftale blev hurtigt brudt, da vi har nogen meget nysgerrige og mistænksomme venner. De var selvfølgelig helt oppe at køre over det, og jeg skulle også høre på Caitlin 'Hvad sagde jeg'. Hun havde altid sagt, at Justin og jeg sikkert vil ende op som kærester igen. Men den ide var for langt ude...Den gang.

Men det var utrolig hvordan alting kunne forandre sig, bare fordi jeg var blevet kærester med Justin. Lige pludselig vidste alle det på min skole, folk jeg ikke snakkede med, ansøgte mig lige pludselig på facebook. Og alle vil hele tiden tale med mig og blive venner, og jeg vidste selvfølgelig godt hvorfor. Så de kunne se Justin. Falske venner var ikke lige det, som jeg havde brug for. Jeg afviste venneanmodninger, ignorere de falske personer, og jeg prøvede så godt jeg kunne. For hvor mange af de personer vil være der for mig, altså helt seriøst? INGEN. Selvom alle skrev til mig, snakkede til mig, altså bare prøve at få kontakt med mig, havde jeg ikke det store imod det. Jeg var jo en kendt sangers kæreste, altså hvad havde jeg regnet med? Og så i en by som Atlanta! Det var godt at Chris og Caitlin boede lidt væk fra centrum, så kunne vi gå i fred. Der var ingen fans uden for deres hus, de vidste nemlig ikke at han var der. Så fred og ro var der masser af.

Justin og jeg sad ude i haven, hvor solen strålede ned fra den skyfri himmel. Sådan havde vejret været hele ferien, det var så dejligt. Bare den dejlige varme, den dejlige brune farve, som jeg elskede at få hver år, den dejlige duft af de mange forskellige blomster, og alle de glade mennesker som gik rundt som om, at intet er galt..Ja det gjorde at sommeren var den bedste tid på året.

Jeg lå i Justins arme på en meget bred solvogn/havestol, det var dejligt bare at ligge her, få lidt juice og høre radio, sammen med den person som jeg elskede. Ja, det var livet.

''Paige?''. Sagde Justin lige pludselig, jeg blev lidt forskrækket og overrasket, for vi havde ikke snakket sammen i snart 1 time, vi havde bare nydt solen.

''Ja'. Sagde jeg og åbnede mine øjne, så den stærke sol ramte skrapt, så jeg blev nød til at tage mine sorte solbriller på.

''Hvornår skal jeg egentlig møde dine forældre?''. Spurgte han mig. Oh gud. Det spørgsmål vidste jeg, at der ville komme en dag. Men jeg håbede ikke at det kom.

Jeg sukkede lidt.

''Held og lykke med at møde dem''. Sagde jeg ligegyldigt. Jeg ville helst ikke have, at Justin mødte mine forældre, især ikke min mor.

''Hvad mener du med det?''. Spurgte han overraskende.

Jeg tog hans hånd og flettede mine fingre ind i mine, det fik mig til at tænke på, at han jo elskede mig. Uanset hvordan mine forældre var, ville han vel altid elske mig?

''De er bare lidt..Ja forfærdelige''. Sagde jeg med et lille suk.

''Sådan er alle forældre, eller nogen er. Men jeg vil gerne møde dine''. Sagde han, han lød virkelig som om, at han gerne vil møde dem. Hvem ville møde sine svigerforældre? Det er jo ikke sådan at jeg vil møde Pattie! Men det skulle jeg ikke fortælle Justin, der vil sikkert bare komme en diskussion ud af det.

''Men så er du også selv uden om det''. Sagde jeg og lagde mig ned på hans bare mave, jeg kunne mærke hans vejrtrækninger. Hver gang han trækkede vejret, kom jeg op og så ned igen.

Han grinede lidt.

''Det er jeg vel..Men det skal være snart''. Sagde han bestemt. Der kom et stort og irriteret suk fra mig.

''Fint, men min far er ikke hjemme før om 5 uger''. Sagde jeg.

''Hvad? Hvorfor?''. Sagde han meget overraskset, men han lød også som en som ikke troede på det.

''Han er på forretningsrejse, det er jo derfor, at jeg er hos Caitlin?''. Sagde jeg lidt surt. Jeg var lidt irriteret over, at han ikke troede på det. Specielt fordi at jeg hadede, når min far bare tog af sted, når vi faktisk havde tid til at lave noget sammen. Men det var jo hans valg, eller det var hans arbejde.

''Okay...Men så besøger vi bare din mor''. Sagde han glad.

Jeg rystede på hovedet, ikke fordi det ikke var en mulighed, men fordi det var forkert og dumt.

''Jo...Jeg vil møde din mor''. Sagde han bestemt. Jeg kiggede op på ham, han havde et stort smil på læben.

''Min mor bor i New Jersey sammen med mine 2 brødre''. Sagde jeg irriteret. Jeg kunne ikke lide mine brødre, de var virkelig irriterende. De var altid på nakken af mig. De sagde altid, at jeg ikke vil blive til noget, og mit liv altid vil være et rod. Bare fordi det var det dengang, da jeg boede hjemme hos min mor. Min ene bror hed Danny, han var 18 år. Ja som om at hans liv blev til noget, han var 18 og boede hjemme. Han var mørkhåret og temmelig høj, og så var han meget klog, det var en af de grunde til, at han kunne drille mig. Han var klog, og jeg var ikke. Min anden bror hed Michel, han blev snart 17, det vil sige at han var 16, jeg var ældre end ham. Men alligevel drillede han mig, han var lyshåret, det havde han efter min mor og blå øjne, også fra hende. De 2 var de værste drenge man kunne møde. De drillede, slog og mobbede mig altid, for dengang var det så nemt, at få mig op i det røde felt. Og hvis jeg kommer tilbage igen, hvad har jeg så, som de ikke troede at jeg ville have? Altså jeg havde ikke bedre karakter, intet job, ingen fremtidsmuligheder. Men jeg havde jo Justin, en kendt popsanger med flere millioner kroner i lommen, det kunne vel slå dem af tønden. Lige bortset fra at de hadede ham!

''De er sikkert søde dine brødre''. Sagde Justin og afbrød mine tanker.

Jeg sukkede lidt.

''Ja, de er nogen rigtige engledrenge''. Sagde jeg, han grinede lidt.

''Det betyder vist, at de ikke er særlig søde''. Spurgte han med et lille grin.

''Bare vent Justin, du skal nok finde ud af, hvor dumme, klamme, provokerende, onde og møgirriterende de er''. Sagde jeg med en meget sur stemme, jeg hadede at tale om dem, det gjorde mig så forbandede sur.

''Bare rolig det skal nok gå''. Sagde han.

Jeg grinede lidt.

''Ja, måske''. Sagde jeg.

''Men kan du ikke ringe til din mor nu så?''. Spurgte han mig, jeg lettede mit hoved fra hans mave.

''Nu?''. Spurgte jeg ham overraskende.

''Ja nu, vi skal jo nok snart af sted, da jeg ikke er her hele tiden''. Sagde han grinede.

''Jeg kan vel godt lige ringe til hende''. Sagde jeg, men jeg lød ikke glad.

''Godt''.

Jeg tog min telefon som lå på et bord ved siden af os, den var blevet møgvarm, ikke så mærkeligt når den lå lige i solen. Jeg låste min telefon op og fandt min mors nummer. Jeg havde ikke snakket med hende i flere måneder, så det kom til at blive lidt underligt. Jeg fandt det og ringede det op. Imens den klamme ventetone kom, kiggede jeg på Justins og mine hænder som stadig var flettet ind i hinanden. Et dejligt og stort smil bredte sig på mine læber, men det forsvandt hurtigt, da min mor snakkede i den anden ende. ''Hej skat''. Jeg sukkede lidt. ''hej mor''. Sagde jeg meget irriteret. ''Hvad så?''. Jeg kiggede på vores hænder igen, som mindede mig om, at Justin elskede mig uanset hvad. ''Justin og jeg tænkte bare på, om vi kunne komme på besøge en dag?''. Spurgte jeg hende, jeg håbede så inderligt på et nej. ''Ja, det kunne være så dejligt''. Sagde hun glad. ''Men hvornår kan i?''. Spurgte hun mig. ''Vi kan alle dage, vi har ikke rigtig noget at lave, så...''. Hun grinede lidt. ''Hvad med weekenden?''. ''Jeg spøger lige Justin''. Sagde jeg. Jeg tog min hånd op til telefonen, og holdte på den, så hun ikke kunne høre, at vi snakkede. '

''Hun spurgte, om vi kunne i weekenden?''. Spurgte jeg ham, mens jeg rullede med øjnene.

Han grinede lidt.

''Ja men der kan vi godt?''. Sagde han glad.

''Sikker?''.

Han nikkede.

Jeg tog telefonen op til øret igen. ''Ja, det kan vi godt''. Sagde jeg ligegyldigt. ''Hyggeligt, så i kommer bare i weekenden. Skal i bare sove der fredag til søndag?''. Spurgte hun. ''Ja''. Svarede jeg bare uden at spørge Justin først, men han ville sikkert også bare sige ja. ''Fedt, men så kommer i fredag kl?''. Spurgte hun. Min mor var sådan en kvinde, som godt kunne lide at have styr på tingene. ''Vi kører fra Atlanta ved 12 tiden, så vi er vel der ved spisetid''. Sagde jeg. ''Okay, så laver jeg mad til jer''. Sagde hun, hun lød virkelig glad for at snakke med mig. ''Dine brødre bliver også glade for at se dig''. Ja sikkert! ''Ja okay''. Sagde jeg bare. ''Men ellers har du det godt?''. ''Ja mor, men jeg tror altså at jeg ligger på nu, vi skal have frokost''. Sagde jeg. ''Ja okay, men vi ses''. Og så lagde jeg på.

''Hvorfor sagde du det?''. Spurgte Justin mig, og hentydede til at jeg løj.

''Det med frokost?''.

Han nikkede.

''Jeg er sulten, jeg skal have noget at æde''. Sagde jeg.

Han tog sin telefon og kiggede overraskende på den.

''Klokken er halv 5, vi skal snart have aftensmad''. Sagde han med et meget overraskende og undrende blik.

''Og hvad så?''.

Han trak bare på skulderne og lagde sig ned igen. Som om at han ikke var brun nok? Justin blev meget hurtigt brun, det var så snyd. Jeg forlod Justin og gik ind i køkkenet. Hvad dag er det egentlig i dag? Jeg kiggede på et køkken ur, hvor der stod dag på, det var TORSDAG! Så skulle vi jo allerede af sted i morgen. Århh gud. Nå, men så kunne vi i det mindste få det overstået. Men jeg er bare bange for at se skræmmer ham væk, Justin kender jo ikke hele min fortid, og min dårlige fortid stammer derfra. Jeg er bange for at alt går galt der, jeg er bange for, at jeg mister ham. For det er en slem fortid, jeg har haft. Men Justin elskede mig uanset hvad, ikke?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...