A night to remember. (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2012
  • Opdateret: 10 aug. 2012
  • Status: Færdig
Paige Johnson er en 17 årige teenager, som er gode venner med Christian og Caitlin Beadles. Paige bor og går i skole i Atlanta sammen med Christian, Caitlin og hendes andre venner. Men i sommerferien skal en af Christians gamle venner sove hos ham i nogle uger, en som Paige hader over alt på jorden. Men mon en sommerferie kan ændre det?

104Likes
192Kommentarer
13630Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Personer:

Paige: Brunhåret, brune øjne, tynd, smuk, ikke særlig klog, hendes forældre er skilt, hun bor hos hendes far, hendes eks-kæreste er Justin Bieber og bedste venner med Caitlin og Christian Beadles. Jeg-person.

Caitlin: Veninder med Paige, i ved hvordan hun ser ud, hun er klog og sød, hun er venner med Justin Bieber.

Christian: Venner med Paige, og bror af Caitlin, i ved hvordan han ser ud, hvis ikke så har i vel google? Han er klog og venner med Justin Bieber.

Justin: I ved forhåbelig hvordan han ser ud? Ellers kan i bare google ham.

Der kommer flere personen i historien, og måske skiftet jeg også Jeg-personen en gang imellem.

Prolog:

Selvom man har en slem fortid sammen, kan man godt have en god fremtid sammen.

Kapitel 1.

Jeg tog stille en lille tår fra min flaske med vand, det kolde vand kørte langsom ned gennem min hals, det var forfriskende med en lille tår. Jeg kunne mærke den varme stærke sol i min nakke, den kom ind gennem vinduet, det var varmt udenfor, ikke så mærkeligt når det var sommer. Jeg kiggede lidt rundt på alle de andre, ligesom mig, var de også nervøse. Vi havde test i engelsk, og den var meget svær. Men det værste var at den talte 50% af vores årskarakter, ikke at det betød så meget, da jeg ikke interesseret mig så meget for skolen. Men testen gjorde mig alligevel nervøs, så nervøs at jeg svedte lidt. Jeg kiggede på det lille runde ur på væggen, klokken var næsten 12, det vil sige at vi snart havde sommerferie. Den havde jeg virkelig ventet på i lang tid..

Jeg var ikke færdig med testen endnu, så jeg prøvede at koncentrere mig de sidste minutter, der var tilbage. Men da jeg ikke kendte svaret på nogen af spørgsmålene, valgte jeg at kigge lidt rundt igen. Mine øjne kiggede på Christian, som var lige ved at dø af nervøsitet, stakkels ham. Han ville gerne have det perfekte gennemsnit, og det fik han også, det var jeg sikker på, han var temmelig klog. Faktisk så klog at han blev rykket 2 klasser op, så han skulle gå i klasse med mig og hans søster, Caitlin. Jeg kiggede lidt bagud, hvor Caitlin sad. Hendes opmærksomhed var rettet mod papiret, da hun nok gerne ville bestå med en god karakter. Caitlin og jeg havde været veninder i snart 4 år, det var faktisk lang tid, vi kunne vel godt kalde os bedste veninder, da vi altid var sammen. Caitlin var en virkelig sød og klog pige, hun var lige det modsatte af mig. Jeg var ikke særlig klog, men det bekymrede mig ikke særlig meget, da jeg bare gerne ville leve mit liv, uden at jeg skulle bekymre mig om den perfekte uddannelse. Jeg fik tit af vide at jeg var en ond pige, bare fordi jeg sagde min mening tit. Men helt seriøst, hvis folk spurgte om min mening, så fik de et ærligt svar, hvis de ikke kunne tåle sandheden, så kunne de bare lade være med at spørge. Men selvfølgelig var jeg også lidt sød, jeg fik tit af vide af Caitlin, at jeg var en sød veninde.

Da jeg flyttede til Atlanta for 4 år siden, var hun den som tog imod mig mest, da ingen andre gad. Vi blev hurtigt gode veninder, men alligevel tog det mig et år, at fortælle hende min hemmelighed...Grunden til at vi flyttede. Hun blev meget overrasket over det, og hun gjorde det, de fleste at mine veninde ikke gjorde, hun forblev min veninde. Jeg blev født i New Jersey, dengang var min mor og far stadig sammen. Men efter min lille episode, med stoffer og alkohol, blev de skilt. Ja det var min hemmelighed, jeg har været afhængig af det, og det ødelagde mit liv. Jeg flyttede med min far til Atlanta, hvor jeg startede forfra med mit liv.

''Okay alle sammen, nu er testen slut''.

Jeg kiggede på min sure lærerinde, hun var altid sur, og det var irriterende, for det gik jo ud over os. Alle i klassen stoppede med at skrive og kiggede på læreren. Hun kiggede bare tilfreds ud til os.

''I skal nu komme stille op og afleverer jeres test på mit bord''.

Hendes sure stemme irriterede mig dybt meget, den var meget dyb, og klam at høre på. Jeg kunne høre en masse stole som larmede på gulvet, alle gik op og lagde deres papir på hendes bord. Jeg blev lidt siddende, da jeg syntes det ikke hjalp at gå derop, når der var så mange. Jeg kiggede lidt på mine svar, de var så åndsvage, men jeg kendte ikke svaret på nogen af dem. Mest fordi jeg ikke havde været i skole så tit, så jeg havde ikke fået undervisning i alt. Jeg skulle lige til at gå op med den, da Christian kom susende over og tog den ud af mine hænder. Han smilte til mig, med hans dejlige og varme smil. Jeg kiggede bare ondt på ham, selvom han faktisk gjorde noget sødt, han afleveret den for mig.

''Gik det godt?''.

Jeg vendte mig forskrækket om, og kiggede på Caitlin, hun havde et smil på munden, og hun lød også glad. Jeg rystede på hovedet, og et såret blik kom på hendes ansigt.

''Du gjorde det sikkert godt''.

Hun trak på skulderne, hvilket betød at det gik okay godt.

''God ferie''.Sagde læreren surt.

Selvom den sætning skulle lyde positiv, så lød den meget negativ. Men sådan var hun, hun var så negativ hele tiden.

''Ferie, ferie, ferie, ferie''. Sang Chris glad op.

Jeg kiggede dumt på ham, for det var underligt. Men som altid tog han det ikke så tungt, han smilede bare.

''Lad nu vær med at se så sur ud, vi har ferie''.

Han lød glad, og han smilte også helt op til ørerne. Jeg fik et lille smil frem på læben, han havde ret, jeg havde ferie. Alle i klassen begyndte at pakke sammen, da det jo var ferie, og alle vil bare væk herfra. Men vi blev stående lidt.

''Jeg har forresten en nyhed''.

Jeg kiggede overrasket på Chris, jeg elskede nyheder, især hans, de var altid så gode.

''Hvad?''.

Jeg kiggede desperat på ham, han vidste at jeg elskede nyheder, men alligevel så han lidt nervøs ud.

''Der kommer en bekendt og sover hos mig i sommerferien''.

Jeg tænkte mig lidt om, hvem mon det kunne være? Jeg kiggede på Caitlin som så glad ud, fordi Chris's bekendte, er også hendes bekendte, eller sådan cirka. De havde mange fællesvenner, men jeg tror faktisk at Chris havde nogen venner, som Caitlin ikke kendte..

''Hvem?''. spurgte jeg, jeg lød måske lidt meget desperat.

''Øh D-D-Det er Justin''. Stammede han, jeg smilte lidt, men ikke på den glade måde.

''Justin hvem?''. Spurgte jeg, jeg lød lidt sur.

Han sukkede.

''Altså..Justin Bieber''. Sagde han nervøst.                                                                                                                                          Det var som om jeg fik koldt vand i hovedet, og fik et kæmpe chok! Justin Bieber var ikke lige den person som jeg ville se mest, jeg ville faktisk aldrig se ham.

Jeg stønnede lidt.

''Oh nej''.

Caitlin klappede mig på skuldreren, hun vidste at jeg hadede ham. Da hun var der, da han sårede mig, hun var altid der for mig.

''Det skal nok gå''. Sagde hun. Jeg rystede på hovedet.

Justin og jeg var ikke det man kaldte bedste venner, vi var eks-kærester, og nu hadede jeg ham, sådan var det. Justin sårede mig dybt meget, da han bare slog op uden nogen grund.

''Jeg ved godt at du ikke kan lide ham, men jeg glæder mig til at se ham''. Sagde Chris med et smil på munden.

Jeg fakede et smil til ham, det gjorde ham lidt glad, det kunne jeg se.

''Jeg må altså også indrømme at jeg glæder mig til at se ham''. Sagde Caitlin og smilte lidt.

Fedt mine 2 bedste venner, skal være sammen med den person, som jeg hader mest. Det vil også sige at hvis jeg gerne ville være sammen med dem, så kom jeg også til at være sammen med ham...Fedt!.

''Hvornår kommer han?''. Spurgte Caitlin.

Jeg vendte mig om og begyndte at pakke sammen, for hvorfor egentlig blive på skolen, når man endelig havde ferie. Det var da egentlig underligt. Jeg tog mine engelsk bøger ned i min taske, og satte min stol op.

''Han kommer i aften''. Jeg gispede lidt.

Jeg var lige ved at tabe stolen, men jeg nåede lige at gribe den, jeg satte den på plads. Jeg vendte mig dristigt om, og kiggede surt på dem. De kiggede bare undrende på mig.

''Kommer man allerede i aften?''.

Jeg lød bange, og det var da også klart. Min eks-kæreste som jeg hadede kom allerede i dag.

''Ja, han kommer direkte fra New York''.

Chris smilte lidt, jeg ved ikke om det var for at drille, eller om det var fordi han bare var så glad.

''Oh jeg kan bare ikke møde ham''. Jeg sukkede højlydt op, og kiggede på min taske.

''Er du okay?''. Jeg kiggede lidt på Caitlin, som så lidt bekymrede ud.

''Min eks kommer i dag, min eks!''. Jeg råbte lidt, nok fordi jeg ikke gad at se på det grimme fjæs.

Jeg sukkede..

''Bare rolig, han vil slet ikke bemærke dig''.

Jeg rystede på hovedet og kiggede på Caitlin. Hun stod og smilede lidt, hun prøvede sikkert at få mig til at blive lidt glad, men hvordan skulle jeg blive glad nu? Chris var lidt i chok, det forstod jeg også godt, han havde aldrig set mig sådan her, da jeg ikke var sådan en person som flippede total ud.

''Jeg er ligeglad om han bemærker mig, jeg vil ikke bemærke ham''. Sagde jeg lidt hårdt.

Hun sukkede.

''Så så, tag det rolig''.

Hun gik over til mig, og begyndte at berolige mig. Jeg nikkede lidt. Hun havde jo ret, jeg skulle jo bare tage det roligt, så vil alt gå godt.

''Lad os nu tage hjem, jeg gider ikke at være her på skolen mere, seriøs vi har ferie''. Sagde Chris.

 Vi smilede lidt til hinanden, imens vi nikkede.

''Han har ret''. Sagde jeg. De pakkede deres ting sammen, og så gik vi ud af klassen. Jeg vil ikke komme her før efter sommerferien, hvor var det dejligt.

Da vi kom ud på gangen, var der ingen mennesker. Det var faktisk dejligt og rart, for normalt var der meget larm, og det var stresset at høre på, Folk rendte rundt og larmede, det var virkelig bare... ARGHH!

''Ej seriøst, jeg glæder mig til at Justin kommer, så kan jeg endelig snakke med en rigtigt dreng''. Sagde Chris.

Jeg fnisede lidt af ham. En rigtig dreng? Som om at han var træt af Caitlin og jeg.

''Jaja Chris''. Jeg smilede lidt.

Vi åbnede vores blå skabe, og lagde vores bøger ind i skabene. Jeg var meget nervøs for at se Justin igen, for sidste gang jeg så ham, græd jeg. Jeg havde ikke skrevet til ham i mange år, men det fortrød jeg heller ikke, for idioten skrev heller ikke til mig. Og ham som sagde at vi kunne forblive som venner, og så skrev han ikke engang, jeg hadede ham bare så meget. Når han kom til Atlanta for at besøge Chris, prøvede jeg altid at undgå ham, det virkede fint, også selvom jeg skulle spille syg i 2 uger, det var lidt sygt. Men denne her gang gik det ikke, da vi skulle være i sammen hus. Men jeg skulle bare lade som om, han ikke var der, bare prøve at undgå ham. Det skulle nok gå godt, troede jeg.

..

''FERIE!''. Råbte Chris op, da vi kom udenfor.

Heller ikke her var der nogen mennesker, vi grinte lidt af ham.

''Er det ikke bare dejligt?''. Sagde han.

Jeg nikkede lidt, der fandtes ikke noget bedre end ferie, ferie var noget af det bedste i verden. Men hvis der ikke var nogen skole, så var der heller ikke nogen ferier. Så skolen var skyld i at vi havde ferie.

''Det bliver en god ferie''. Sagde Caitlin og smilede.

''Den bedste''. Hun nikkede.

Men jeg tænkte lige over det jeg sagde, mon det blev den bedste ferie nogensinde? Det spørgsmål var svært at få svar på.. Men et svar må der vel komme på et tidspunkt. Vi var på vej hjem til Caitlin og Chris, jeg skulle sove hos Caitlin i nogen uger. Men mon ferien bliver ødelagt? En ting var sikkert, det ville ikke blive en normal ferie.

 

 

 

 

                                                                         

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...