Den 7. Årgang

I 2013 vælger et par forskere 4 familier som skal ud i rummet. Hele Eksperimentet vil tage flere år, fordi verden gerne vil have at vide om et menneske kan overleve en rejse gennem et sort hul, det kræver så lige at man skal finde et først. Slermaria's familie og de tre andre familier er 7. årgang, det vil sige at deres forfædre har rejst i 700 år....

3Likes
3Kommentarer
603Visninger
AA

2. Drømmen

Hold da op hvor er det mørkt, tænkte jeg. Alt mørket omsluttede mig og jeg havde det som om jeg blev kvalt. Jeg satte mig brat op i sengen og løb skrigende hen til stikkontakten. Mine fingre fumlede rundt på væggen. Et skrig banede sig vej op fra struben igen men jeg prøvede at holde det inde. Et par meter væk lød der et "wusshh" og en dør gled op. Min mor kom løbende ind og tændte for kontakten som var flere meter fra mig. Først blindede lyset mig fuldstændigt, men jeg åndede alligevel lettet op. Lys. Det dejlige lys. Min mor nåede at gribe mig inden jeg faldt til jorden.

Jeg åbnede forsigtigt øjnene og kiggede rundt. "Godmorgen." Sagde min mor sødt og gav mig et krus med noget varmt i. Jeg sad i vores store hvide stue. Hvis man går et trin op til venstre gik man ind i vores køkken hvor min far stadig stod i morgenkåbe. Hvis man gik op af trinet til højre endte man ved det store spisebord. Jeg glippede med mine øjne og snuste til den dejlige væske. Min far gik ned af trinet til sofaen området og havde to krus i hænderne. Han rakte det ene til mor og satte sig tungt i sofaen. "Var det et mareridt igen?" Spørger min mor uroligt. jeg nikkede stille og sippede til kruset i mine hænder. Min far smilede beroligende til mig og rakte ud efter fjernbetjeningen. "Lad os se hvad der sker på jorden i dag." Sagde han og trykkede på en knap så en tynd, tynd skærm kommer op fra sofabordet. Jeg kiggede ud på galaksen bag fjernsynet. Udsigten var fantastisk og den ændrede sig altid. Fjernsynet tændte og vi så en nyheds oplæser. "Den nye genmodificerede isbjørn Polo er ved godt helbred i New York zoo, han blev stoppet på Times Square efter at han var kravlet over sit hegn." Min far klukkede og rystede på hovedet af den lille isbjørn som poppede op på skærmen. Nyheds oplæseren skiftede emne, og stemning. "Vi går nu ind i endnu en æra af planetudryddelse. Ozonlaget svækkes..." Min far skiftede kanal inden kvinden havde fået talt færdigt og siger højt. "For fanden kan de jordboer ikke bare behandle jorden ordenligt? Det tog 300 år bare at rette op på det som vores forfædre havde udrettet." Min mor rullede øjne af ham og vendte sig mod mig. "Nå skat," begyndte hun og strøg noget hår væk fra mine øjne, "hvad drømte du?" Jeg pustede en smule irriteret ud og gad ingen gang at svare. "Kom nu fortæl?" Sagde min mor lokkende, jeg kiggede bare på hende og til sidst regnede hun det ud. "Nårh den samme drøm, hvor du føler dig fanget?" Jeg nikkede bare og rejste mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...