Stille er stilheden,


0Likes
0Kommentarer
497Visninger
AA

1. - Så længe du ikke lytter

 

Dengang havde jeg et hjerte.

Jeg kunne føle fylden af sorg, sorgfuld, sørgende.

Den rå, skrigende smerte der barberede mit indre følelsesregister.

Revurderede min evne til at tænke glasklart igennem den brutale og kantede strøm af ordløse ord i kraniets indre bløde masse vædet i væske.

Strømmen rejste dengang milevidt. Et virvar af nerveimpulser og elektricitet i det lidende legeme.

Med lidelsen kom lidenskaben. Nu lidenskabsløs, livsløs.

Gennem livsforløbet, løb livet fra mig.

Jeg læste i ordbogen efter beskrivelser af mine tanker, inspiration og invigoration.

Det eneste jeg fandt, var i mordbogen, ord som ikke stod i bogen om ord.

Jeg så renseriet rense sjæle og rasede over mit eget raseri midt i stormens raserende vrede.

Mordere der morede sig over andres smerte, lys der ikke ville lyse og vise vej, for vejen var hvor man gik.

Manglende observation skabte en langsom konspiration, grundet korruption.

Det var ikke nok at smide mig i detentionen, de mistede identifikationen.

Jeg var længselsfuld, og fængslet var fuldt, men hængslet var brudt.

Lænket til lærdommen og skrevet på lærredet.

Et fastfrosset portræt, det er nat og jeg er træt.

Kigger ind i væggen og ser den bevæge sig, jeg bevæger mig væk for at tænke.

Tænke tanker der tænker af sig selv og vuggeviser der er så vise at de ikke skal vugges længere.

Imens flænser troen på tankernes illusion i himmelen og regnen trommer mod taget, hvilke trommer ved jeg nu ikke.

Sindet flækker og jeg ser igen tilbage på nuet, for nu er det nu.

Lige her er jeg.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...