mord på Nyborg slot

klasse tur til Nyborg slot, det lyder jo helt uskyldig og normalt. Men bag Nyborg slots mure gemmer der sig en grufuld historie og som I ved skaber historier fremtiden, og i dette tilfælde nutiden

historien er skrevet i vores samtid, med indblik på at fangelæsernes opmærksomhed og forståelse for emnet.

0Likes
0Kommentarer
435Visninger
AA

2. alt uddybes i en fortælling

 

Rundvisningen fortsatte, men i stilhed Peter kikkede på os og sagde "hey, drenge det kan i ikke mene! lader i sådan en plat gyserhistorie som den her slå jer ud?" han så på os, men ingen svarede, der var kommet en bestemt trykkende stemning, som trykkede fra de gamle væge og været udenfor virkede som om det var i gang med stilheden før stormen. tanken slog mig at hvis der fandtes nogen der kunne overvinde døden, kunne de vel også slå ihjel. Det løb mig koldt ned af ryggen. ”hør her" sagde Peter, men blev afbrudt af rundviseren der sagde "hørte i om episoden med brandalarmen der gik i gang sidste år?". "i år 2011? Jeg troede ikke du vidste noget om det 21 århundrede, jeg troede ikke at nutiden var noget for dig?" sagde Peter hånligt "i ved det ikke?! så må jeg jo fortælle jer det! Sidste år gik brandalarmen i gang uden nogen grund! man mener det var et uheld, men jeg mener..."." det var elskeren der vil hævne sig dar,dar, dar, daaaaaaaaaaar" sagde Peter triumferende. Ingen grinede, der var mere stille end der havde været førhen, pludselig knirkede en af dørene og pigerne skreg, men vores rundviser var overraskende rolig " dørene knirker altid lidt i gamle..." men hun gik i stå, vi kikkede alle på hende, mit hjerte sad oppe i min hals, hendes læber formede nogen ord vi ikke kunne tyde, så faldt hun om fuldstændig stiv i kroppen, som et træ der var blevet fældet. I det hun ramte jorden gik alle i panik, pigerne skreg og græd, og drenge skreg, alle løb ud af rummet mod den vej de mente var udgangen, jeg løb ved siden af Peter indtil han drejede en anden vej væk fra os andre, han grinte ikke længere han sendte mig et skræmt blik og fortsatte væk, det kunne havde været lyset eller min fantasi der spillede mig et pus men, med mine øjne lignede det han blev forfulgt af en tåge magen til den var udenfor. jeg var for skræmt til at løbe efter Peter, for bange til at se nogen jeg ikke ønskede eksisterede.

Da vi kom udenfor samlede Anders os han var bleg som et lig hvilket gjorde os mere bange for hvad der måske ville komme til at ske. "vi mangler en!!!" sagde Anders til sig selv "vi mangler Peter!!!" Man hørte et skrig som gik igennem magr og ben, og vi vidste alle hvad der var sket.

 

 

 

               

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...